Flådens historie på Holmen
I samarbejde med Kommandør Poul Grooss, formand for Marinehistorisk Selskab / Orlogsmuseets Venner og ansat på Forsvarsakademiet som underviser i militærhistorie, har vi tilrettelagt en dag i København, der som tema har steder og begivenheder, med tilknytning til flådens og byens historie, ikke mindst under 2. verdenskrig.
Alle deltagere mødes ved Kongetrappen ved Toldboden kl. 9.00. Præcist sted opgives ved tilmelding. På en sejltur rundt i havnen fortælles om tyskernes ankomst d. 9. april, om de tyske skibe, som befandt sig i havnen ved krigens afslutning, om fortene ved indsejlingen, Holmen med dokøen, hvor operaen ligger, Holmens Kirke, Søkvæsthuset med Orlogsmuseet og B&W, der blev bombet og saboteret samt om flådebasen ved Tøjhuset, Kongens Bryghus og værftet på Bremerholm.
Efter sejlturen rundt i havnen går turen videre med bus, især på Holmen. Til redanerne, hvor nogle af henrettelserne fandt sted efter besættelsen, til Margretheholm, hvor Luftmarinestationen lå og hvor Göring landede i 1920'erne. Der bliver fortalt om 29. august 1943, hvor flåden sænkede sig selv for ikke at falde i tyskernes hænder. Vi ser stederne, hvor det foregik og hører historien. Derefter kører vi til batteriet Sixtus og til "Rigets flag". Undervejs besøges også Orlogsmuseet.
Undervejs på turen spises der frokost og der returneres til udgangspunktet med afslutning kl. 17.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris |
|---|
Prisen indbefatter: Speciel sejltur, bustur rundt i København, frokost og ekspertrejseleder.
En- & todags ture
Foredrag
Kalender
Sensommer i Normandiet!