I Flammen og Citronens fodspor
I samarbejde med specialkonsulent Niels Gyrsting samt forfatter og foredragsholder Dines Bogø, har vi tilrettelagt denne tur, hvor vi følger i fodsporene på to af besættelsestidens mest markante skikkelser - Bent Faurschou Hviid bedre kendt som "Flammen" og Jørgen Haagen Schmith alias "Citronen". Begge betalte de med livet for deres indsats og de to modstandsfolk står enndu idag for mange som indbegrebet af den danske modstandskamp mod den tyske besættelse. Men hvem var de egentlig? Hvad fik dem til at gå ind i modstandskampen? Hvilke aktioner lavede de? Hvor skete det og hvilke spor er der tilbage idag? På denne tur vil historien om de to sabotører blive fortalt og vi vil besøge stederne, hvor det skete.
- kr. 735Bestil19/05/2012 - 19/05/2012Rejseleder: cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen
- kr. 735Bestil29/09/2012 - 29/09/2012Rejseleder: cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen
Turen begynder kl. 09.00 og slutter ca. kl. 17.00
Vi mødes ved Holmens Kirke, hvor de to sabotørers kister blev opstillet kort efter befrielsen og deres helte-status grundlagdes. Herefter kører vi til Commercial Wine Company i Niels Brocks Gade - også kendt fra Ole Christian Madsens film "Flammen og Citronen". Vi hører om stedet, som under krigen var et yndet samlingssted for både modstandsfolk, tyskere og sortbørsfolk. Vi hører også om Holger Danske og om modstandskampens mindre kendte sider. Herefter kører vi til området omkring Skt. Hans Torv. Det var her, at Citronen ved en tilfældighed blev arresteret og hårdt såret den 19. september 1944. Vi besøger stedet, hvor det skete og hører om hans dristige flugt. Efter dette besøg går vi til Peblinge Dosseringen, hvor en af de mest omdiskuterede likvideringer fandt sted.
Efter frokostpausen går turen til
Frimurerlogen, som Flammen og Citronen udførte et katastrofalt mislykket angreb
på i 1944, hvorefter vi fortsætter til Mindelunden med besøg ved de to
frihedskæmperes grave og derefter går turen nordpå langs Strandvejen mod
stederne for Flammens og Citronens sidste kamp. På vejen hører vi om den sidste
tid i de to sabotørers liv og om baggrunden for deres skæbne. Vi besøger
naturligvis områderne, hvor det skete og ser de nærliggende villaer, hvor bl.a.
gestapochefen Pancke boede. Vi kører tilbage til København og afslutter på
Kongens Nytorv.
Dette er blot et udpluk af de mange spændende steder vi i løbet af dagen vil
køre forbi eller besøge, og der vil undervejs på hele turen blive fortalt om
stederne, begivenhederne og de mange historier.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 19/05/2012 - 19/05/2012 | cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen | kr. 0 | kr. 735 | Bestil | |
| 29/09/2012 - 29/09/2012 | cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen | kr. 0 | kr. 735 | Bestil |
Prisen indbefatter: Bustur rundt i København, alle entréer og ekspertrejseledere.
Ultimativt øhop - Fransk Polynesien marts 2012
Hitlers danske Atlantvold
Kalender
Militærhistoriske foredrag