Forside » Arrangementer » Endags ture » Oktober 1943 - Aktionen mod de danske jøder » Turen


Oktober 1943 - Aktionen mod de danske jøder

De danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 står som en af de mest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. I løbet af ganske få dage lykkedes det for størstedelen af de danske jøder at flygte til Sverige og derved undgå den frygtelige skæbne, som millioner af europæiske jøder led i Hitlers udryddelseslejre. Men hvad var det egentlig som foregik i Danmark i disse dage i oktober 1943? Hvordan kunne tusinder redde sig over til Sverige for næsen af tyskerne? Hvor fandt begivenhederne sted og hvordan ser der ud i dag?

I samarbejde med specialkonsulent Niels Gyrsting og forfatter Dines Bogø følger vi nu op på vores meget efterspurgte ture om Danmark under Besættelsen med denne tur om begivenhederne i oktober 1943 – om Aktionen Mod De Danske Jøder.  

Vi mødes foran Rundetårn og begynder dagen med et besøg i Den Jødiske Synagoge i Krystalgade. Vi kører med vores bus til Langelinie og står på stedet, hvorfra det tyske transportskib ”Wartheland” sejlede de fleste af de arresterede jøder og 150 danske kommunister til en dengang uvis skæbne i de nazistiske koncentrationslejre. Vi besøger Frihedsmuseet i København med mange fine genstande fra tiden og vi kører til Dragør – et af de mest centrale udskibningssteder for de mange transporter over Sundet. Vi kører nordpå langs med Øresundskysten med stop ved en række af de steder, hvor begivenhederne fandt sted. Vi besøger kirken i Gilleleje og hører om de dramatiske begivenheder den 6. oktober 1943, da tyskerne fangede de ca. 70 jøder som gemte sig på kirkeloftet. Vi besøger Horserød – i oktober 1943 interneringslejr for bl.a. arresterede jøder og danske kommunister og vi stopper ved Bispebjerg Hospital – opsamlingssted for hen ved 2000 jøder i oktoberdagene. Turen afsluttes ca. klokken 17.00 på Israels Plads i København. Dette er blot nogle af de mange steder, som vi vil besøge eller køre forbi i løbet af dagen. Ligesom på vores øvrige ture vil der undervejs blive fortalt indgående om stederne, begivenhederne og de mange historier, som knytter sig til dem. 

Dato Rejseleder Depositum Pris
06/05/2012 - 06/05/2012 cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen kr. 0 kr. 735 Bestil
26/08/2012 - 26/08/2012 cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen kr. 0 kr. 735 Bestil

Prisen indbefatter: Bustur, alle nævnte entreer og ekspertrejseleder.


Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer