Fransk Polynesien
- kr. 44.985Udsolgt10/03/2012 - 24/03/2012Rejseleder: cand.mag. Torsten Granov
Den angivne pris er rejsens pris pr. person i dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse: kr. 6.500,-
![]()
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 10/03/2012 - 24/03/2012 | cand.mag. Torsten Granov | kr. 5.000 | kr. 44.985 | Udsolgt |
I prisen er inkluderet:
- Flyrejse København-Tahiti t/r med Air France
- Fly Tahiti-Hiva Oa t/r
- Fly Tahiti-Rangiroa t/r
- Alle transfers
- Overnatning på gode hoteller/Resorts (som beskrevet i programmet)
- Morgenmad alle dage
- Enten frokost eller middag alle dage på Hiva Oa
- Frokost eller middag tre af dagene på Tahiti
- Middag to aftener på Rangiroa
- Alle de i programmet nævnte udflugter på Hiva Oa og Tahiti
- Alle skatter og afgifter, inkl. lufthavnskatter
- Dansk ekspertrejseleder der rejser med fra Danmark og retur
LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER
REJSELEDERENS KOMMENTARER TIL REJSEN
Fransk Polynesien.
Langt ude i Stillehavet ligger nogle øer, hvis navne alene gør, at jeg inden jeg kom derud første gang forestillede mig eksotiske landskaber, tropiske stjerneklare nætter, spændende mad og gyldne solnedgange over Stillehavets uendelige flade. Det mest fantastiske ved øerne er, at det alt sammen er, som jeg havde forestillet mig og meget mere.
Efter mange besøg på Påskeøen, havde jeg lyst til at se Marquesas øerne, hvor meget tyder på, at Påskeøens første beboere kom fra. Jeg ville gerne ved selvsyn se, om der var ting jeg kunne relatere til Påskeøen. Det var der, mange stenstatuer, små og store, havde stor lighed med, hvad jeg havde set på Påskeøen.
Jeg ville også gerne se nogle af de landskaber og motiver som Paul Gauguin havde malet på øerne. Kvinderne lignede Gauguins, men havde taget lidt på i de forløbne 100 år. På Gauguin museerne på Tahiti og Hiva Oa er der kun kopier af Gauguins billeder. En del af billederne er meget vellignende. De lokale beboere giver den forklaring, at de er fremstillet af en professionel maleriforfalskner i et fransk fængsel.
Jeg blev forbavset over afstandene mellem øerne (og flybilletternes priser). Priserne kan sammenlignes med priser i Europa.
Nogle bliver lidt skuffet over Papeete by. Det gjorde jeg ikke, men det er ikke nogen stor by og seværdighederne er ikke mange. Det franske præg på byen midt i Stillehavet, gør den et besøg værd. De mange kinesere og andre asiater, der har forretninger og restauranter i byen, giver den et eksotisk præg.
Atollerne, øer som består af koralrev, dækket af sand ligner det de er; en drøm om Stillehavets palmeøer. Vandet er lunt og klart, man ser fiskene rundt om revene, og man kan fiske nogle af Stillehavets bedste fisk. De serveres også på restauranterne. Min favoritret er varm-kold rød tun. Det er en af de lækreste fiskeretter, jeg har smagt på mine rejser rundt i verden. Det er helt friskfanget mør, rød tun vendt i kokosolie på panden, således at det ydre er lyst gråt og det indre stadig har tunens røde farve. På Hiva Oa findes en anden fremragende lokal ret: stuvet gedekød fra vilde geder, krydret med lokale krydderurter. Vi skal på rejsen smage begge retter.
Hvad er det bedste ved et besøg i Fransk Polynesien ?
Det hele.
Med venlig hilsen
Torsten Granov
Rejseleder på rejsen til Fransk Polynesien. Tahiti, Hiva Oa og Rangiroa.
Opera og Kunst ved Rhinen
NY MILITÆRHISTORISK REJSE
Kalender
Provence - for hele familien