Forside » Rejser » Fjerne steder » Påskeøen og Ildlandet » Priser


Påskeøen og Ildlandet

Den angivne pris er rejsens pris pr. person i dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse: kr. 4.900,-


Dankort   Dankort logo   Visa logo    Visa Electron   Mastercard   Mastercard   Maestro   JCB   

Dato Rejseleder Depositum Pris
28/01/2013 - 16/02/2013 cand.mag. Torsten Granov kr. 5.000 kr. 49.985 Bestil

I prisen er inkluderet:Rejse Påskeøen og Ildlandet - Chile og Argentina

LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER

 

REJSELEDERENS KOMMENTARER TIL REJSEN


Torsten GranovJeg har ledet disse rejser i flere år. Vi har gennem årene ændret i rejsen ud fra vore erfaringer og deltagernes kommentarer. Rejsen bringer deltagerne til nogle af Sydamerikas mest spændende byer og egne. Rejsen er lang, og vi har ved tilrettelæggelsen taget hensyn til, at for virkelig at få det bedste ud af rejsen, skal tempoet ikke være for hektisk. 20 dage med oplevelser i frememdartede omgivelser og flere lange flyture kan virke trættende. Derfor har vi valgt at tage en overnatning i Buenos Aires ved ankomsten i stedet for at forsætte direkte til Ushuaia. Det gør vi næste dag og så har vi 3 nætter i Ushuaia, 4 nætter i Buenos Aires, 3 nætter i Santiago og 5 nætter på Påskeøen inden vi har turens sidste hotelovernatning i Santiago. Ved alle flyforbindelser er der langt vægt på, at afrejsetidspunkterne ikke skal være for tidligt om morgenen eller sent om aften eller om natten, og at der er så korte venteltider mellem forbindelserne som muligt. Vi har forøgt at gøre transporttiden så kort som mulig. Det betyder at vi ikke altid vælger den billigste flyforbindelse, men også lægger vægt på det behagelige i det omfang det er muligt.

Tidspunktet

Vi har valgt det bedste tidspunkt på året for rejserne. Det er sommer på Ildlandet, der ligger på 55 grader sydlig bredde, næsten lige så langt mod syd som Danmark ligger mod nord. Dagene er lange og vejret er årets bedste.

Det er sommer både i Buenos Aires og Santiago, ofte behagelige 25-30 grader, og ingen frost på turen over Andesbjergene. På Påskeøen er det også sommer, og kommer der regn, varer det ikke længe og storm er en sjældenhed på dette tidspunkt. På andre tider af året kan det storme og regne i dagevis på øen, således at nogle af seværdighederne er vanskeligt tilgængelige. Det vil vi ikke opleve på dette tidspunkt. Tidspunktet betyder også, at det er meget attraktiv at besøge Ildlandet og Påskeøen. Da fly- og hotelkapacitet er begrænset begge steder, betyder tidpunktet selvfølgeligt højere priser. Vi regner med, at et besøg på Påskeøen er noget, som de fleste kun oplever en gang i livet, derfor har vi valgt det bedste tidspunkt.

Oplevelserne.

På indholdssiden har vi tilrettelagt rejsen så deltagerne oplever noget af Sydamerikas mest imponerende natur, Ildlandet, Andesbjergene og Påskeøen I Stillehavet. Vi giver et indblik i landenes historie og samfund, og undervejs møder vi lokale samarbejdspartnere, der ofte også er vore venner. Det giver mulighed for at komme tæt på landenes virkelighed sammen med de mennesker, der bor der. Vi ser også spændende museer og seværdigheder, oplever storbyerne Buenos Aires og Santiago.

Vi spiser godt

Turen er med halvpension, det har vi valgt, fordi vi kender gode restuaranter, der serverer karakteristiske og gode lokale retter. Overalt lægger vi også vægt på, at deltagerne får et indtryk af det lokale køkken, derfor skal vi bl. a. spise specialiteter som kæmpekrabber I Ushuaia, argentinsk oksekød i Buenos Aires, spændende lokale retter i Santiago, middag på en af Chiles bedste vingårde og på Påskeøen traditionelt tilberedt kød og fisk i jordovn.

Jeg synes ikke en sådan rejse kan gøres bedre, og tager man alt, hvad der indgår i rejsens pris i betragtning, synes jeg også at rejsen har en særdeles god pris.

Med venlig hilsen

Torsten Granov


Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer