Forside » Rejser » Fjerne steder » USAs ældste stater - New England » Rejsebeskrivelse


USAs ældste stater - New England

OBS · NY DATO! · OBS

Lidt uden for Newport besøger vi en af den amerikanske østkyst mest besynderlige storvillaer, ”The Breakers” bygget i slutningen af 1800-tallet til familien Vanderbilt. Flere billeder

Lidt uden for Newport besøger vi en af den amerikanske østkyst mest besynderlige storvillaer, ”The Breakers” bygget i slutningen af 1800-tallet til familien Vanderbilt.

Det nordøstlige hjørne af USA er både kendt og ukendt for mange europæere. Kendt for de mange fine historiske ”engelske” bymiljøer og prestigefyldte universiteter. Men også ukendt, da kun ganske få besøger disse syv små delstater, som tilsammen danner begrebet ”New England” – fordi det var hertil, de første udvandrere fra England ankom i 1600-tallet.

På denne rejse skal vi opleve talrige dele af de særegne kulturhistoriske elementer i dette hjørne af vore dages supermagt. Vi besøger nogle af de oprindelige og intakte bymiljøer, som stort set står, som da pilgrimsskibet Mayflower i 1620 lagde til – eller fra årtierne lige efter.

Vi skal naturligvis også på opdagelse i de unikke miljøer i de enestående universiteter som Harward, Brown og Yale – ligesom vi får en række store kunstoplevelser på nogle af USA's allermest anerkendte museer.

Desuden bor vi flere dage i områdets største by, Boston, som med sine klassiske huse og særegne, gamle gader er mere engelsk end amerikansk – og byder på imponerende arkitektur i form af kirker, bibliotek og museer.

Endelig har vi placeret turen i den del af året, hvor landskabet eksploderer i høstfarver og giver nogle fascinerende farvespil – i en sådan grad at man næsten taber pusten. Vi kører undervejs gennem smukke dale, afvekslende terræn og passerer både små og store byer, som tilsammen giver et godt indtryk af amerikansk kolonihistorie.

Vi flyver til og fra Boston, hvilket giver et godt udgangspunkt for nogle dage først i området sydøst for millionbyen og derefter nogle dage lidt vest for. I turens sidste del bor vi fem nætter i selve Boston og får derved en central beliggenhed både for de mange kulturelle besøg i og omkring Boston og for at opleve den pulserende bymidte på egen hånd.

Klik på kataloget herunder for fuldskærm - det kan også udskrives!

Dato Rejseleder Depositum Pris
01/10/2012 - 12/10/2012 cand.mag. Ole Fournais kr. 3.000 kr. 24.985 Bestil

Prisen indbefatter: New England rejse

LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER


Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer