Vietnam og Cambodia
Vor rejse vil bringe deltagerne til både nord og syd i Vietnam, til de store byer Hanoi og Saigon/Ho Chi Minh City, til nogle af landets smukkeste naturscenerier og gennem landdistrikter og til Cambodia med det imponerende Angkor Wat. Rejsen er tilrettelagt i samarbejde med nogle af vietnams største kulturinstitutioner, bl.a. kejserbyen i Hué og krigsmuseet i Ho Chi Minh City.
- kr. 29.985Bestil04/03/2013 - 22/03/2013Rejseleder: cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen
LÆS REJSELEDERENS KOMMENTARER TIL TUREN NEDERST HER PÅ SIDEN.
Cultours har i mange år samarbejdet med nogle af Vietnams største kulturinstitutioner og Det vietnamesiske Kulturministerium. Disse gode relationer betyder, at det er muligt at få adgang til steder og kulturminder, som normalt ikke kan besøges af turister. Rejsen er tilrettelagt i samarbejde med nogle af Vietnams største kulturinstitutioner, bl.a. kejserbyen i Hué og krigsmuseet i Ho Chi Minh City.
Vor rejse vil bringe deltagerne til både nord og syd i Vietnam, til de store byer Hanoi og Ho Chi Minh City (Saigon), til nogle af landets smukkeste naturscenerier og gennem landdistrikter. Vi skal opleve både den gamle kolonihovedstad Hanoi med de gamle fransk regeringsbygninger og det moderne Saigon med millioner af indbyggere. Vi skal sejle på Halong Bugten mellem enestående klippeformationer. Vi skal besøge den gamle handelsby Hoi An, med de mange fredede huse. Vi tilbringer tre nætter i Hué, de vietnamesiske kejseres gamle hovedstad, hvor der på trods af krigens ødelæggelser stadig findes mange smukke paladser, templer og pavilloner. Uden for byen ligger kejsergravene, store anlæg med mange bygninger i fuldkommen harmoni med det omgivende landskab, vel nok noget af det mest betagende på hele turen. Vi skal også til landets økonomiske hovedstad, den dynamiske Ho Chi Minh City, der før hed Saigon.
På turen vil der også være lejlighed til at se spor efter Vietnamkrigen, der i 1975 afsluttede over 100 års kampe i landet. På rejsen vil vi møde mange vietnamesere, og alle vil få lejlighed til at konstatere, at på trods af krigene er humor og venlighed ikke glemt. Marts er vejrmæssigt en af de bedste måneder i Vietnam. Turen giver et godt indtryk af Vietnam, dets geografi, dets kultur og historie og ikke mindst af vietnameserne. Og sidst men ikke mindst, afsluttes turen med tre dages besøg ved Angkor Wat i Cambodia. Et af verdens mest imponerende tempelområder.
Vi skal også på turen spise os gennem det vietnamesiske køkken, fra det meget beskedne til noget af det bedste der serveres. Op mod 100 retter kan deltagerne regne med at smage.
Vi kan love, at denne Vietnamrejse, takket være Torstens Granovs kontakter i landet, ikke vil kunne laves af noget andet rejsebureau.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 04/03/2013 - 22/03/2013 | cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen | kr. 5.000 | kr. 29.985 | Bestil |
Prisen indbefatter: Fly København-Vietnam t/r. Bus og fly i Vietnam, obligatorisk forsikring, alle lufthavnsskatter, alle transfers, alle udflugter og entréer, helpension og visum. Dvs, at alt undtagen drikkevarer til maden er inkluderet. Dansk ekspertrejseleder på hele turen fra Danmark og tilbage. Lokal vietnamesisk rejseleder under hele opholdet i Vietnam og lokal rejseleder i Angkor Wat. Indkvartering sker i dobbeltværelser med bad og toilet på alle værelser. Hotellerne er alle af god standard, nogle nærmest luksus. De er alle centralt beliggende, således at man også på egen hånd har lejlighed til at gå en tur eller tage en cykeltaxi.
LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER
REJSELEDERENS KOMMENTARER TIL REJSEN:
Cultours arrangerer kun denne rejse til Vietnam en gang om året. Det har vi gjort gennem mange år. Jeg leder rejsen, da jeg er meget fascineret af Vietnam, og jeg gerne en gang om året vil derud og vise landet til nye interesserede, og for at bevare kontakten til de mange vietnamesere, der hjælper os med at vise det bedste landet har at byde på. Da jeg i mange år har samarbejdet med vietnamesiske museer og det vietnamesiske kulturministerium og ledelsen af den gamle kejserby i Hué, bliver vi modtaget som venner af landet, og vi får lejlighed til at opleve og se steder, hvor ikke alle besøgende kan komme. Jeg besøgte Vietnam første gang i 1992 i forbindelse med et UNESCO projekt. Det år besøgte 70.000 turister landet. I 2010 var tallet af udenlandske turister i nærheden af 4 millioner. Det betyder, at et besøg i Vietnam i dag er meget anderledes end i 1992, men jeg synes, at takket være mine kontakter, kan vi stadig få en fornemmelse for det "oprindelige" Vietnam jeg mødte i 1992. Der findes stadig fremragende små restauranter, hvor antallet af turister er begrænsede, der er kvarterer i den meget besøgte kejserby Hué, hvor turisterne ikke finder hen.
Tidspunktet
Jeg har valgt marts måned til besøget. Det skyldes, at normalt er foråret kommet til Hanoi, hvor det kan være koldt om vinteren og meget varmt om sommeren. Det er ikke regntid i nogen dele af landet og omkring Hoi An og Hué, er det den måned, hvor der falder mindst regn og temperaturen er som regel omkring behagelige 25 grader. I Ho Chi Minh Byen er det altid varmt, men på denne tid er luftfugtigheden mindre en på mange andre tider af året. Omkring Angkor Wat er det varmt, op til 30 grader, så vi står tidligt op og slutter programmet først på eftermiddage så der er tid til at slappe af ved poolen eller hvile dig i det kølige hotelværelse inden aftensmaden.
Oplevelserne
Det er næsten umuligt at beskrive et besøg i Vietnam, særligt for en, der som mig har været dybt fascineret af landet siden jeg besøgte det for første gang for 20 år siden. Jeg har været der næsten hvert år siden og fascinationen er ikke blevet mindre. Og hvad er det så, der er det specielle ved Vietnam i forhold til de over 80 andre lande i verden, som jeg har besøgt? Jeg tror først og fremmest det er en speciel stemning, der består af de smilende, venlige og høflige vietnamesere, de spændende byer, duftene af køkkenet, duftene ved havet og på landet, de grønne landskaber, de traditionelle huse med en helt egen æstetik. Og så den kendsgerning at landet er utroligt smukt. Og befolkningens venlighed i forhold til landets grusomme historie, det virker som om der ikke er plads til hævngerrighed eller had i vietnamesernes bevidsthed.
Det vietnamesiske køkken
For nogle år siden havde jeg en meget madinteresseret deltager med på rejsen. Den først aften bekendtgjorde jeg, at vi under besøget i Vietnam ville smage mindst 100 forskellige større og mindre forskellige retter. Jeg blev noget betænkelig, da jeg fandt ud af, at den madinteresserede deltager ved hver måltid noterede, hvilke og hvor mange retter vi havde fået. Ved det sidste måltid i Saigon kom så regnskabets time, og det viste sig, at hun havde talt 116 forskellige retter. Jeg kan ikke love, at vi på alle rejserne kommer op på det antal, men omkring 100 er ikke urealistisk. Det skyldes det utroligt varierede vietnamesiske køkken. Der er forskellige retter i nord og syd, der er forskellige smagsindtryk, der er forskellige retter ved havet og inde i landet, man anvender de samme frugter og grønsager på helt forskellig måde. Maden er i Vietnam også en stemning, et smagsaftryk på ganen. Det er disse oplevelser, som jeg prøver at finde frem, når jeg i samarbejde med mine vietnamesiske venner vælger restauranter, hvor vi spiser.
Gode, lokale, spændende restauranter findes over hele landet, og det er godt at have lokal assistance til at hjælpe med at finde dem. Jeg har derfor valgt, at der på turen er helpension, således at der er mulighed for at præsentere en stor vifte af det utroligt spændende vietnamesiske køkken. Og til slut, der findes mange tilbud om rejser til Vietnam, interesserer man sig for landets kultur, historie og gastronomi, har jeg ikke mødt bedre rejser end denne.
Opera og Kunst ved Rhinen
NY MILITÆRHISTORISK REJSE
Kalender
Provence - for hele familien