Portugisiske haver indtager en særstilling blandt øvrige europæiske haver, idet der ikke findes lignende haver. Undervejs oplever vi også hyggelige landsbymiljøer, fantastiske klostre og betagende landskaber
Portugisiske haver indtager en særstilling blandt øvrige europæiske haver, idet der ikke findes lignende haver – ej heller haver som umiddelbart kan sammenlignes med de klassiske portugisiske haver.
Omvendt kan man i disse smagfulde og stilrene haver tydeligt se påvirkningerne fra andre kulturstrømninger : mange elementer fra de mauriske havetraditioner som f.eks. pebblestones, paradiskors, smalle vandkanaler m.v. Fra renæssancens især italienske haver genkender man de terrasserede opbygninger, de lave, stedsegrønne hække og de sirlige parterreanlæg og fra de franske barokhaver genfinder vi den snorlige symmetriske og geometriske opbygning. – Endelig ser vi også eksempler i de yngste portugisiske haver på elementer fra den landskabelige engelske havestil.
Alle disse oplevelser indgår i denne tur til området vest for Lissabon, hvor vi har udvalgt haver, parker og slotte, som tilsammen giver et glimrende billede på flere sider af portugisisk kultur – både i sammenhæng med og i modsætning den store nabo, Spanien.
Undervejs oplever vi også hyggelige landsbymiljøer, fantastiske klostre og betagende landskaber – alle dage med korte køreafstande.
Da vi bor ved portugisernes svar på Rivieraen, Cascais-Estoril, kan vi også slentre en aftentur langs stranden eller gå på opdagelse blandt de mange hyggelige butikker og talrige barer.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris |
|---|
Vi elsker New York
REJSER 2013
Kalender
Find os på Facebook