Barcelona
Denne forårsrejse til Barcelona byder på kunst, kultur, historie og gastronomi. Barcelona tilbyder det hele - og så i verdensklasse! Vi skal på byrundtur i Gaudís fodspor, opleve de storslåede museer Fundació Joan Miró og Picasso museet, vi skal høre om byens, regionens og landets historie og sidst men ikke mindst er der mulighed for at smage på noget af det ypperste og mest typiske inden for Catalansk gastronomi.
- kr. 9.845Bestil14/05/2012 - 18/05/2012Rejseleder: BA Spansk Martin Skov Friis
Barcelona er en af Europas mest dynamiske byer. Kunst og erhvervsliv blomstrer, og velstanden giver sig udtryk i store bevillinger til kulturen. Turen inkluderer også gastronomi i verdensklasse med mulighed for at spise på Commerç 24, Pitarra og Osmosis.
Velstanden i byen kan også aflæses i den store mængde spændende forretninger med et stort udvalg indenfor mode, design mm. På turen skal vi nyde byen, kulturen, kunsten og gastronomien.
Picasso tilbragte en del af sin ungdom her, og Joan Miró havde tætte forbindelser til byen. Vi besøger gode museer med værker af begge kunstnere. Byens egen søn, Antoni Gaudí levede og virkede i Barcelona, og vi besøger flere af hans bygningsværker. Hans mest berømte værk, kirken La Sagrada Familia, er blevet Barcelonas vartegn, og der bygges stadig på den kæmpestore bygning. Vi tager op på Montjuic, ser parker, havnefronten med den megen liv, Tibidabo bjerget med den smukkeste udsigt. Vi bor midt i Barcelona ikke langt fra den berømte hovedgade La Rambla og og byens gamle, spændende bydel, Barri Gótic.
I de senere år har Barcelona også markeret sig stærkt på det gastronomiske verdenskort, ikke mindst takket være restauranten El Bulli nord for Barcelona, der hele fem gange er kåret til verdens bedste restaurant. Dette har medført at en række restauranter er kommet efter, og Barcelona rummer utallige steder der giver en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. På denne tur har vi sørget for reservation på tre restauranter, der alle byder på store gastronomiske oplevelser, og alle figurerer i Guide Michelin: Den berømte, spændende og smagsudfordrende Commerç 24 (ejeren er tidligere stjernekok på El Bulli), den charmerende og lokale Pitarra samt det måske mest anmelderroste sted i byen Osmosis.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 14/05/2012 - 18/05/2012 | BA Spansk Martin Skov Friis | kr. 1.500 | kr. 9.845 | Bestil |
Prisen indbefatter: Flyrejse København-Barcelona tur/retur. Transfer til/fra lufthavnen i Barcelona. Overnatning på godt hotel centralt i Barcelona med bad og toilet på alle værelser med morgenmad samt reservationer til de tre restauranter. Alle de nævnte udflugter og entréer, skatter og afgifter. Spaniens-kyndig dansk rejseleder.
Ultimativt øhop - Fransk Polynesien marts 2012
Hitlers danske Atlantvold
Kalender
Militærhistoriske foredrag