Istanbul
Istanbul er byen, hvor øst og vest mødes. Byen havde i oldtiden en stor betydning på grund af sin beliggenhed. Den blev for alvor centrum, da den blev kendt som Konstantinopel (”Konstantins by”), og blev hovedstad i den østlige del af Romerriget.
Senere blev den hovedstad i Det byzantinske Rige, der oplevede sin storhedstid under Justinian i det 6. århundrede. I de efterfølgende århundreder kom byen under et voldsomt pres ikke kun af arabere og tyrkere, men også korsfarere, der formåede at erobre byen i 1204. Byen blev tilbageerobret af byzantinerne, men faldt i de osmanniske tyrkeres hænder i 1453, hvorefter byen blev hovedstad i Osmannerriget. Først i det 20. århundrede ændrede byen officielt navn til Istanbul.
På denne rejse vil vi fokusere på de romerske-, byzantinske og osmanniske attraktioner. Et af højdepunkterne bliver naturligvis byens kronjuvel, den fantastiske Hagia Sophia, som var verdens største kristne kirke. I tusind år tjente denne kirke som centrum i Det byzantinske Rige, indtil tyrkerne omdannede den til en moské. Vi skal også se Konstantinopels mure og Hippodromen, hvor der blev afholdt hestevæddeløb og foretaget henrettelser.
Vi besøger Topkapi Sarayi, oprindeligt bygget som et sommerpalads til Mehmet 2. (”Erobreren”). Vores tur inkluderer også et besøg ved cisternerne samt Vor Frelsers Kirke i Choraklosteret (Kariye Museet), der indeholder nogle fantastiske fresker og mosaikker fra byzantinsk tid. I Istanbul bliver der mulighed for at prøve et traditionelt tyrkisk bad.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris |
|---|
I prisen er inkluderet:
- Flytransport Kastrup - Istanbul t/r.
- Alle transfers.
- Indkvartering på godt centralt beliggende hotel med bad og toilet på alle værelser
- Halvpension, dvs. morgenmad og aftensmad alle dage
- Alle udflugter, arrangementer og entreer nævnt i programmet
- Dansk rejseleder, der rejser med fra Danmark og tilbage
- Alle skatter og afgifter.
LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER
Opera og Kunst ved Rhinen
NY MILITÆRHISTORISK REJSE
Kalender
Provence - for hele familien