Opera og kunst ved Rhinen
- kr. 4.985Udsolgt16/05/2012 - 20/05/2012Rejseleder: Lektor Frands Ole Overgaard
Med Cæsars erobringer i Gallerkrigen kom Rhinen til at danne grænse mellem Romerriget og det frie Germanien. Lige siden har Rhinen dannet vigtige politiske og kulturelle grænser. Her opstod senere en række driftige handels- og kulturcentre, der stadig er med til at præge tysk erhvervsvirksomhed og kultur. Musiklivet nyder godt af smukke koncertsale og operabygninger, så det er oplagt at sætte kursen mod Rhinen til både kunst, sightseeing og opera.
Vi bor 4 nætter i Essen, der i 2010 var Europas Kulturhovedstad og tager på opdagelse på og omkring Rhinen, hvor vi skal se den mest naturskønne og ”romantiske” del. Vi besøger bl.a. Krupp-familiens imponerende Villa Hügel, smukt placeret i udkanten af Essen, det nyrestaurerede Museum Folkwang med værker af bl.a. Cézanne, Gauguin og van Gogh. Vi får også en guidet rundvisning af den storslåede domkirke i Köln.
Der vil på turen være tilbud om følgende forestillinger:
17. maj | Puccinis "Tosca" i Opernhaus Düsseldorf: kr. 600,-
eller
17. maj | Verdis "La Traviata" i Aalto-theater Essen: kr. 450,-
18. maj | Puccinis "La Bohème" i Theater Duisburg: kr. 500,-
19. maj | Rossinis "Barberen i Sevilla" i Theater Duisburg : kr. 475,-
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 16/05/2012 - 20/05/2012 | Lektor Frands Ole Overgaard | kr. 1.000 | kr. 4.985 | Udsolgt |
Prisen indbefatter: Busrejse frem og tilbage i moderne langtursbus, 4 overnatninger på godt centralt belligende hotel i Essen. Stor morgenmadsbuffet alle dage og velkomstmiddag den 16. maj. Sejltur på Rhinen inkl. en forfriskning. Alle udflugter og entréer nævnt i programmet, alle skatter og afgifter, dansk ekspertrejseleder.
Opera og Kunst ved Rhinen
NY MILITÆRHISTORISK REJSE
Kalender
Provence - for hele familien