Forside » Rejser » Kunst og kultur » Provence | Auberge des Seguins » Rejsebeskrivelse


Provence | Auberge des Seguins

8 dage i den Provencalske natur i Luberonbjergene. Vi bor på en gammel provençalsk gård, der er indrettet til kro - ”auberge” - med restaurant med traditionelt, sundt provençalsk køkken - I samarbejde med Horsens Sundhedshus

Vi har i mange år arbejdet sammen med Auberge des Seguins og har nu i samarbejde med Sundhedsteamets Oplysningsforbund, Horsens Sundhedshus tilrettelagt 8 dage midt i Luberon bjergene på Auberge des Seguins.

Auberge des Seguins er en traditionel provençalsk gård, som er omdannet til en charmerende kro midt i naturen. Alle værelser er indrettet i de eksisterende rammer og er derfor forskellige, de har alle bad/douche og toilet.

Auberge des Seguins ligger, hvor vejen ender. Her er natur, ro og tid til at samle tankerne, nyde omgivelserne og den gode mad. Det giver de ideelle rammer for undervisning og aktiviteter omkring mindfulness, livsstil, kost og sundhed. Her er mulighed for nye oplevelser og udfordringer.

Der er tilbud om vandreture sammen med lederne, men også muligheder for at gå på egen hånd. Her er muligheder for løbeture, eller for at svømme i poolen.

Under opholdet er der bl. a. udflugter til Aix-en-Provence og til det store lørdagsmarked i byen Apt.

I begyndelsen af oktober er vejret som oftest sommerligt i Provence, i hvert fald i forhold til i Danmark. Dagene er som regel behageligt varme og aftenerne så lune, at man kan sidde ude.

Se turens program

Om Auberge des Seguins

Auberge des Seguins er en provencalsk gård, hvor de ældste dele stammer fra 1500 tallet. Indtil 1960 fungerede stedet som bolig for familien Pessemesse som landbrug med blandt andet geder. I 1960 besluttede sønnen Pierre sig til at indrette nogle værelser til turister.

Stedets afsides beliggenhed betød, at det var nødvendigt, at lave mad til gæsterne. Pierre allierede sig med den lokale kogekone, der lavede provencalsk mad til gæsterne. Mad som hun havde lært at lave den i sit barndomshjem. Pierre lærte med årene at fremstille hendes retter. Altid på basis af friske, lokale råvarer. Det er disse opskrifter og denne tradition, der stadig er grundlaget for køkkenet på Auberge des Seguins. Pierre har i dag trukket sig tilbage og dyrker nu sine interesser som foregangsmand i bevægelsen for bevarelse af det provençalske sprog og den provençalske kultur. Han vil under opholdet fortælle om stedets historie og udviklingen fra beskedent landbrug over indretningen af efterhånden alle gårdens rum til værelser til de nyeste tilbygninger, hvor værelserne er holdt i den samme rustikke  provençalske stil. I dag har Pierres datter Amélie overtaget stedet - det drives stadig i Pierres ånd men med en lidt mere nutidig tilgang til service og betjening. 

Dato Rejseleder Depositum Pris
30/09/2013 - 07/10/2013 mag.art. Jesper Tang kr. 2.000 kr. 10.485 Bestil

I prisen er inkluderet: 



Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer