Forside » Rejser » Militærhistoriske rejser » Berlin 1933 - 45 » Turens program


Berlin 1933 - 45

1. dag Afrejse mod Berlin. Bunkerne i Zossen

Vi tager afsted fra Aalborg kl. 4.00, fra Århus kl. 5.45 og fra Fredericia banegård kl. 7.15. Deltagere fra Sjælland/Fyn tager toget til Fredericia. Der er mulighed for påstigning langs motorvejen. Undervejs til Berlin vil der blive orienteret om Tysklands og Berlins historie og specielt om perioden 1933-45. Vi kører direkte til Zossen syd for Berlin. Her havde ledelsen af den tyske hær, Oberkommando des Heeres og Oberkommando der Wehrmacht, sine store bunkere, hvor bl.a. alle telefonsamtaler mellem hærenhederne over hele Europa gik igennem. Vi besøger den største af bunkerne, der også blev benyttet af russerne som hovedkvarter for hæren i Tyskland frem til murens fald. Bunkeranlægget er først for nyligt blevet tilgængeligt. Vi overnatter i nærheden af Zossen.

2. dag  Tempelhof. Museet i Karlshorst. Mindesmærkerne i Trekow.

RigsdagsbrandenVi kører til Berlin. På vejen mod midtbyen passerer vi Tempelhof Lufthavnen, et af Nazitidens prestigebyggerier, og vi fortsætter til kvarteret ved Brandenburger Tor, Rigsdagen og Wilhelmsstrasse. Her vil vi bl.a. se Rigsdags-bygningen, der brændte i 1933 (renoveret med ny kuppel). Ved siden af ligger bygningen, hvor Görings kontorer lå. Tæt ved finder vi Brandeburger Tor, hvor Unter den Linden ender, her finder man også det nye monument for Europas myrdede jøder. Vi kører ad Unter den linden, hvor vi på vejen østpå mod det kejserlige Berlins centrum passerer Ruslands (tidligere Sovjetunionens) ambassade, nye og nyrenoverede regeringsbygninger, Humboldt Universitet med skudhuller, mindelser om de sidste dages kampe om Berlin. De russiske styrker stod her mindre en en kilometer fra førerbunkeren, da Hitler begik selvmord. Tæt ved Staatsoper ligger pladsen, hvor de store bogbrændinger fandt sted. Også på Museumsøen bærer husene prøg af de sidste kampe. Alexanderplatz med fjernsynstårnet er helt ombygget i DDR tiden, og fra den tid finder vi også en af de få tilbageværende statuer af Marx og Engels. I det tidligere Østberlins centrum findes ikke meget fra nazitiden, til gengæld kan man se kommunist arkitektur fra arbejder- og bondeparadiset, f.eks. den tidligere Stalin Allée. Vi spiser forkost i et af de gamle Østkvarterer, hvor mange restauranter og caféer er skudt op i løbet af de sidste ti år. Efter frokost besøger vi det eneste af de kæmpestore luftforsvarstårne, som endnu eksisterer. Tårnene blev bygget for at beskytte Berlin mod de allieredes luftangreb, og ud over at have talrige antiluftskytsbatterier fungerede tårnene også som beskyttelsesrum for tusindvis af Berlinere. Herfra tager vi til museet i Karlshorst i en af Berlins forstæder. Det var her, underskrivelsen af kapitulationen overfor russerne fandt sted. Det er et meget interessant museum opbygget efter murens fald af russiske og tyske historikere i fællesskab. På vejen tilbage til vort hotel i Berlins centrum besøger vi det store russiske mindesmærke for de faldne i Trepkow.

3. dag  OKW (Oberkommando der Wehrmacht) bygningen og Hitlers Rigskancelli.

Vi vil til fods besøge Berlins militære og politiske centrum i nazitiden. Vi vil besøge den store bygning, hvor Oberkommando der Wehrmacht, OKW havde til huse. Det var i gården til dette kompleks, at von Stauffenberg blev skudt efter det mislykkede attentat på Hitler den. 20. juli 1944. I bygningen findes et museum for den tyske modstand mod nazisterne. Ikke langt herfra finder vi Admiralitetets bygning. her blev overfaldet på Danmark og Norge, "Operation Weserübung", planlagt i 1939-40. Af Hitlers Rigskancelli er der ikke noget tilbage, men man kan se stedet, hvor det lå, og stå ovenpå stedet, hvor førerbunkeren ligger. I kort afstand herfra ligger bygningen hvor Goebbels havde sit propaganda-ministerium. I samme kvarter finder vi ruinerne af Gestapo og SD hovedkvarteret i Prinz Albrechtstrasse med museet for nazisternes terror "Topografie des Terrors". Vi passerer også Görings luftfartsministerium, nu finansministerium. Sidst på dagen kører vi til Potsdam, hvor vi skal se Cecilien-hof, hvor Potsdamkonferencen mellem Churchill (senere Attlee), Stalin og Truman fandt sted i august 1945. Det var her, Tysklands og Europas historie blev fastlagt for mange år frem.

4. dag  Fængslet i Plötzensee og koncentrationslejren Sachenhausen.

Vi forlader vort hotel og kører til Plötzensee, hvor vi ser fængslet og stedet, hvor skyldige og uskyldige i attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 blev hængt i tynde snore. Herfra kører vi til koncentrationslejren Sachenhausen lige nord for Berlin. Vi besøger lejren, inden turen går tilbage til Danmark. Hjemkost til Fredericia ca. kl. 19.30 og til Århus kl. ca. 21.00.

Dato Rejseleder Depositum Pris
27/09/2012 - 30/09/2012 Ph.d. Peter Hambro Mikkelsen kr. 1.000 kr. 4.285 Bestil

Prisen indbefatter: Busrejse i moderne langtursbus. Tre overnatninger med morgenmad på gode, centraltbeliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. Aftensmad på turens første dag, alle de i programmet nævnte udflugter og entréer og alle skatter og afgifter.

LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER


Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer