England 1940 - 44
- kr. 10.985Bestil27/08/2012 - 02/09/2012Rejseleder: Kommandør Poul Grooss
Der blev oprettet Observatør Korps rundt om i England, som havde til opgave at holde øje med himlen og spotte efter tyske fly i luftrummet. Her spottes der over London.
1. dag Imperial War Museum i Duxford
Afgang fra Århus Lufthavn og Københavns lufthavn med ankomst til Stansted om formiddagen. En bus venter os for at køre os direkte til det nærliggende Imperial War Museums afdeling i Duxford. Duxford var en vigtig flybase under krigen, og fly herfra spillede en betydelig rolle i Slaget om England. Museet indeholder over 100 fly. Der er en britisk og en amerikansk flysamling. Der er specialudstillinger for marinefly, for Royal Anglian Regiment, for landkrigen og for krigen i det fjerne Østen, og Montgomerys operationsvogne og beboelsesvogn er udstillet her. Det er omfattende udstillinger, så vi tilbringer resten af eftermiddagen her. Vi overnatter nord for London.
2. dag Bletchley Park. Flymuseet i Hendon. National Army Museum i Chelsea.
Vi besøger om formiddagen Bletchley Park, hvor det britiske efterretningsvæsen under 2. Verdenskrig arbejdede med at bryde tyskernes koder. Det var her excentriske matematikere arbejdede med bl.a. dekryptering af meddelelser fra ”Enigma“ maskinen. Vi får en rundvisning på stedet, der var lukket område helt frem til midten af 1990’erne. Herefter er der besøg på RAF-museet i Hendon og National Army Museum i Chelsea. Vi overnatter de næste to nætter inde i London.
3. dag Imperial War Museum, Winston Churchills Britain at War Experience, The Cabinet War Rooms.
Vi begynder dagen med at besøge The Cabinet War Rooms med en særdeles god udstilling om Winston Churchill. Vi går derhen til fods, og passerer på vejen Westminster Bridge, Big Ben, The Cenotaph, Ministry of Defence, War Office, Admiralty, Horse Guards, Downing street 10 m.m. Efter besøget, fortsætter vi med metroen ( alle udstyres med et Day Pass - et dagskort til al offentlig transport i centrum) til Britain at War Experience. Efter frokost besøger vi Imperial War Museum. London har mange andre spændende militære tilbud, eksempelvis HMS Belfast eller Greenwich, og hvis man hellere vil se dem, vil der være mulighed for at gøre det på egen hånd. Rejselederen hjælper gerne, også med at finde vej.
4. dag Eisenhowers hovedkvarter i Portsmouth. D-Dags museet og Flådemuseet.
Vi forlader London og kører til Portsmouth. Byen var centrum for opbygningen af invasionshæren, og det var her i Southwick House, at den øverstkommanderende for Invasionen, general Eisenhower havde sit hovedkvarter. Southwick House ligger i dag på militært område og kan kun besøges efter særlig tilladelse. Det har vi fået, og vi besøger det rum, hvor situations-kortet hænger, nøjagtigt som under Invasionen for 65 år siden. Vi skal også besøge det store D-dags museum i Portsmouth, som bl.a. har en moderne pendant til Bayeuxtapetet, som viser invasionshistorien fra 1944. I Portsmouth skal vi også se flådemuseet med admiral Nelsons flagskib ”Victory“ fra slaget ved Trafalgar i 1805, og havnen hvor mange skibe lå, inden de sejlede til Normandiet. Efter besøget her forsætter vi til Brighton på den engelske sydkyst, hvor vi overnatter.
5. dag Hastings. Battle. Battle of Britain museet i Hawkinge. Canterbury
Vi fortsætter langs kysten til Hastings, hvor vi i centrum af byen Battle finder skuepladsen for slaget efter en anden invasion, nemlig Wilhelm Erobrerens i 1066. Vi fortsætter til Hawkinge, hvor vi efter frokost besøger Battle of Britain Museum. RAF flyvestationen i Hawkinge var den flyvestation under slaget om England, som lå nærmest fjenden, og derfor havde tab fra såvel voldsomme bombeangreb som artilleriild fra kanonstillinger på den franske kyst. Fra Hawkinge kører vi til Canterbury, hvor vi overnatter. Det er en meget hyggelig engelsk by, som rummer romerske ruiner og den berømte katedral. Der vil være mulighed for at overvære "Evensong" en af dagene. Vi spiser middag på hotellet i byen.
6. dag Dover med Dover Castles hemmelige tunneler. Canterbury Cathedral. Museet for The Buffs.
Vi kører til Dover for at se kanalkysten, de hvide klipper og Dover Castle, som under sig rummer en række hemmelige gange og tunneler, som nu er blevet åbnet som museum. Herfra styrede Admiral Ramsay "Operation Dynamo", evakueringen fra Dunkirk. Herefter kører vi ned til Dover by og holder frokostpause. Om eftermiddagen kører vi retur til Canterbury, hvor vi aflægger besøg på det lille museum for "The Buffs" (hvis det er åbnet efter omfattende renoveringer). Hvis det er muligt vil vi lægge blomster for de faldne soldater i katedralen, hvor bøgerne med de faldne soldaters navne opbevares. Katedralen er ligeledes under renovering. Den danske dronning er æresoberst i "The Buffs", og under Den anden Verdenskrig blev mange af de danske frivillige optaget i netop dette regiment. Vi spiser middag på hotellet.
7. dag Afrejse.
Vi kører med bus til Gattwick lufthavn og tager flyet hjem til Kastrup, og derfra evt. fly videre til Jylland.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 27/08/2012 - 02/09/2012 | Kommandør Poul Grooss | kr. 2.000 | kr. 10.985 | Bestil |
Prisen indbefatter: Flyrejse Århus - Stansted eller Kastrup - Stansted og retur Gattwick - Kastrup - Århus. Overnatning på gode hoteller i England med bad og toilet på alle værelser. Bustransport i henhold til programmet, alle de I programmet nævnte udflugter, entréer og specialarrangementer, alle skatter og afgifter.
Der er halvpension (morgenmand og aftensmad), undtagen dag 2 og 3 i London, hvor aftensmad er på egen hånd. Rejselederne giver gerne råd med hensyn til spisesteder, som der er mange af nær hotellet i London.
Ultimativt øhop - Fransk Polynesien marts 2012
Hitlers danske Atlantvold
Kalender
Militærhistoriske foredrag