Isonzoslagene 1915 – 18. Militærhistorisk flyrejse

  • 20. - 25. april 2017
  • Pris: 9945,-
  • Max. deltagerantal:
  • Rejseleder: Torsten Granov

Militærhistorisk grupperejse til kampområdet 1914 - 18, Isonzo-floden, bjerge, huler og skyttegrave, Rommels succes og Hemmingways ”Farvel til våbnene”.

  • Isonzo fronten – 1. Verdenskrigs blodigste og smukkeste
  • Caporetto, skildret i ”Farvel til våbnene”
  • Kolovrat, hvor Rommel kæmpede
  • Skyttegrave og huler, næsten uberørt af de forløbne 100 år
  • Goriza

 

 

Kort over ruten

Rejsen med fly og bus

Den bedste militærhistoriske og lokalbiografiske ekspertise ledsager dig hele vejen på denne grupperejse tilbage til de gamle kampområder i grænseegnene mellem Italien og det daværende Østrig-Ungarn. Italien støttede i 1914 - 1918 Ententemagterne, som var Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede mod Centralmagterne, der bestod af Tyskland, Østrig-Ungarn og Osmannerriget med deres forbundsfæller. Grunden til denne fordeling var, at Storbritannien havde lovet Italien store landområder, når krigen var vundet. Som bekendt blev dette løfte ikke indfriet, og de spændende fakta herom fortælles undervejs af rejselederen. Du flyver sammen med resten af rejseselskabet til Venedig og fortsætter derfra turen med bus op i bjergene.

Fronten, Isonzo-floden

Du befinder dig straks midt i det tidligere kampområde. Du er i Gorizia, ved Isonzo-floden som af nogle kaldes for den smukkeste flod i Europa. Her ved Gorizia oplever du på egen krop hvor vanskeligt et terræn tropperne dengang skulle forsøge at udføre store militære bedrifter i. Du besøger skyttegrave, noget af det 1. Verdenskrig huskes for, dog ikke gravet i jord og mudder, men sprængt, gravet og bygget i totalt uvejsomt terræn i de alpine klipper og gletsjere. Du kommer til at se de klippehuler – mange stadig næsten uberørte af de forløbne 100 år – soldaterne skulle forsøge at forsvare og kæmpe sig videre fra. Du ser de snævre, højtliggende udsigtspunkter, der blev brugt til overvågning af venner og fjender og bjergpas hvorigennem den ekstremt besværlige transport af mad, ammunition, materiel og ikke mindst fanger foregik. Og du ser hvor fuldstændig umulige og usle forhold de mange tusinde soldater skulle klare sig under.

Kampene, Carporetto, Kolovrat

De mange nye kampvåben som udvikledes under 1. Verdenskrig, blev også taget i anvendelse ved Isonzo-fronten, og du ser hvor et af krigens mest ”vellykkede” tyske gasangreb fandt sted. Du besøger de områder, hvor den unge, lovende tyske officer, Erwin Rommel, med en snedig og dygtig manøvre omgik de italienske styrker, erobrede flere bjergpas og tog flere hundrede italienske fanger. En indsats som senere indbragte ham den store tyske hæder, ”Pour le merité”. Sammen med din rejsegruppe får du mulighed for at vandre ad soldaternes stier langt op i det bjergrige ellers ufremkommelige terræn og til at se nogle af de interessante fjernereliggende stillinger. Du ser hvor tæt de to frontlinjer lå på hinanden, nogle steder kun 50 meter. Italien foretog 11 angreb ved Isonzo-fronten, nogle af 1. Verdenskrigs mest ubegribeligt tåbelige.

Du deltager i en rejse mættet med intense oplevelser, lige hvor det hele skete! Hvor de kæmpende soldater ofrede liv og førlighed for erobringen af nogle få meter land, hvor den senere så berømte forfatter Ernst Hemingway som den første amerikanske soldat blev såret og forelskede sig ulykkeligt, mens han var indlagt til genoptræning i Milano, med romanen ”Farvel til våbnene” som resultat. Du får den skræmmende og spændende fortælling om ”Den store Krig”, der i virkeligheden blev starten på 2. Verdenskrig.

Det her er en fantastisk rejse!

 

  • I prisen er inkluderet: 

    • Flytransport t/r
    • Al bustransport
    • Overnatning på gode hoteller med bad og toilet på alle værelser
    • Halvpension med morgenmad og middag
    • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
    • Alle udflugter og arrangementer
    • Alle skatter og afgifter
    • Historiskkyndig ekspertrejseleder og lokal engelsk-, italiensk- og slovensktalende rejseleder

    Tilkøbsmulighed:

    Enkeltværelse kr. 1.600,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Glimrende lærerig tur til autentiske skyttegrave, kanonstillinger, mindesmærker og logistik udfordringer i det smukke bjerglandskab på grænsen mellem Italien og Slovenien. Flere interessante museumsbesøg og bjergvandringer under kompetent lede Læs mere Gert Kjeldal
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Sommertur til D-dags kysten
    Sommertur til D-dags kysten

    Tag med på turen Normandiet D-dag den 17. juli 2017.

  • Rejser 2017

    Kataloger for 2017 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.