Nazihovedstad og kold krig. Olympiaden 1936. DDR og Stasi

  • 22. - 25. juni 2017
  • Pris: 3.985,-
  • Max. deltagerantal:
  • Rejseleder: Torsten Granov

Olympiastadion og Den olympiske Landsby, Grunewald Station, Hohenschönhausen, Checkpoint Charlie, Stasis hovedkvarter og Muren. En rejse gennem 50 år.

Rejsens største oplevelser:

  • Den olympiske landsby fra 1936
  • Olympiastadion
  • Stasihovedkvarteret i Normannenstrasse
  • Grunewald Station
  • Stasiforhørscentret Hohenschönhausen

 

En fantastisk rejse i Berlin der starter med Olympiaden 1936, fortsætter over jødeforfølgelser og deportation og går videre til Den kolde Krigs dystre monumenter til nutidens charmerende hovedstad.  Det er storhed og glamour, rædsel og mistro samlet i en enkelt storslået by.

Olympiaden 1936

Allerede mens du går hen mod det store olympiske stadion fra 1936, mærker du historiens vingesus. Det er pompøst! Da Berlin i 1931 blev tildelt ret til at afholde de 11. olympiske lege i moderne tid, havde ingen fantasi til at forestille sig den virkelighed, disse lege kom til at skulle afholdes i. Men heller ingen havde forestillet sig den nytænkning, afviklingen af legene i Berlin i 1936 blev genstand for, og som efterfølgende har dannet skole for alle senere afholdte olympiske lege. Du får de store historier om, hvad der skete, og hvorfor og hvor det skete! Du ser dig omkring i det flotte Olympiastadion, tegnet af Werner Mach, og du går rundt i den store nyskabelse i olympiadesammenhæng: Den olympiske Landsby! En hel by med alle faciliteter og imponerende store naturområder opført kun med henblik på at rumme og servicere samtlige kæmpende sportsudøvere fra hele verden, indrettet med vanlig tysk sans for orden og systematik. Nu er det en spøgelsesby, men du er tilbage til dengang!

Grunewald Station

Der er ikke langt fra Olympiastadion til Grunewald Station. Men der er langt fra olympiadestemningen i 1936 til den stemning, der var 5 år senere på Gleis 17 – Spor 17 – på Grunewald station. Dødsbanegården. Du er på det sted, hvorfra togene med deportation af mere end 50.000 jøder afgik fra Berlin fra oktober 1941 til februar 1945 til bl.a. udryddelseslejren Auschwitz og koncentrationslejren Theresienstadt.

Stasis hovedkvarter

Når du besøger Stasis hovedkvarter i Normannenstrasse befinder du dig i DDRs hjerte. Stasis motto var "Schild und Schwert der Partei"(da.: partiets skjold og sværd), og Stasi var det middel for det magthavende kommunistparti Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, som blev brugt til at overvåge borgerne, således at partiet kunne bevare sin magtposition.  Det hovedkvarter går du rundt i! Overvågningsteknologi i bedste 007 stil med fx skjulte infrarøde kameraer, kameraer der blev indbygget i alt fra knapper, fuglekasser og sten til betonsøjler. Det er et monument over forfølgelsen af den østtyske befolkning fra 1945 til 1989 i et diktatur, der bestemte i detaljer, hvad man måtte eller ikke måtte, og som du kan se dokumenteret her. Og det er kæmpestort! Frem til midten af 1980'erne voksede Stasi til at omfatte 91.000 ansatte og 100.000 informanter.

Hohenschönhausen

Du er i et gråt felt i bykortene over Berlin fra 1950 og 40 år frem. Ingen måtte officielt vide, hvad der var at finde inde i dette område, og ingen kom herind uden et direkte ærinde. I området ligger blandt andre bygninger et tidligere folkekøkken, efter krigens afslutning blev det anvendt til russisk fangelejr og efter 1950 til Stasi-fængsel. Hohenschönhausen. Effektivt og stramt opbygget med torturceller i kælderen, røde og grønne signallamper, 200 forhørskontorer og ubeskriveligt ”raffinerede” psykisk nedbrydende behandlinger af fangerne.  Du går i kældre, forhørslokaler og celler, der står, som de blev forladt.

I løbet af få dage når du at få din særdeles vidende rejseleders levende fortællinger om disse og mange flere berlinske destinationer med væsentlig tilknytning til begivenhederne i de 50 år. Du ser fx også Deutsche Arbeitsfronts bygning, Checkpoint Charlie, Lichterfelde Kaserne, Schöneberger Rathaus, Historisches Museum og meget mere. Der er rigtig mange indtryk med hjem i bagagen!

 

Dato Rejseleder Depositum Pris
22/06/2017 - 25/06/2017 - Nazihovedstad og Kold Krig Torsten Granov kr. 1500 kr. 3.985,00 Bestil

I prisen er inkluderet: 

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på gode centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Morgenmad ifm. overnatninger
  • Middag første aften
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 900,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Østprøjsen i april
    Østprøjsen i april

    Oplev bl.a. Ulveskansen hvor Hitler blev forsøgt myrdet af Stauffenberg.

  • Rejser 2017
    Rejser 2017

    Kataloger for 2017 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender
    Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook
    Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.