Normandiet, Jersey og Guernsey. Wolfsschluct, St Malo

  • 8. - 17. juni 2017
  • Pris: 12.885,-
  • Max. deltagerantal: 50
  • Rejseleder: Torsten Granov

Atlanterhavsvolden i Normandiet, Eben Emael, Rommels overgang over Meuse, Wolfsschluct, Eisenhowers hovedkvarter, tyske anlæg på Jersey og Guernsey, V-2 og V-3.

Rejsens største oplevelser:

  • Belgiens største grænsefort Eben Emael
  • Stederne, hvor Rommel og Guderian gik over Meuse-floden
  • Eisenhowers hovedkvarter
  • Guernsey med pejletårne, velbevarede tyske befæstningsanlæg og bunkere
  • Jerseys restaurerede tyske anlæg og Det underjordiske Hospital
  • St. Malo
  • En af de bedste Calvados-producenter i Normandiet
  • Batteri Todt, V-2- og V-3-affyringsanlæg nær Calais

 

Kort over ruten

Kort over ruten

Atlanterhavsvolden og Maginotlinjen! Forsvarsbyggerier over hundreder af kilometer. Beton i astronomiske mængder. Over jorden, under jorden, langs med jordoverfladen, ud mod havet, i raffinerede anlæg og veludstyrede overvågningstårne! Armeret og udstyret med alle tænkelige finesser og mekanismer. Det er enorme bygningsmæssige betonkonstruktioner, denne rejse præsenterer dig for.

Eben Emael

Allerede på udrejsedagen møder du det første kæmpemæssige anlæg, Eben Emael, som er en lille del af Maginotlinjen beliggende ved Albert Kanalen i Belgien. I forsvarsøjemed havde mellemkrigstidens politikere blikket fæstnet tilbage på 1. Verdenskrigs frygtelige skyttegravskampe, og der var enighed om, at det aldrig skulle ske igen. Det resulterede bl.a. i opførelsen af Maginotlinjen. Et af den tids største permanente befæstningsanlæg med plads til i tusinder af soldater. Du ser, hvad man anså for at være et fuldstændig uindtageligt belgisk grænsefort – som blev overrumplet af virkeligheden og nedkæmpet på bare et par dage. Der var dræbte og sårede på begge sider, og mere end 1000 belgiske soldater blev taget til fange.  

Wolfsschlucht, togvognen i Compiègne

En gammel togvogn! Du står i Compiègne-skoven og ser noget af det, der er mest symbolladet i forholdet mellem Frankrig og Tyskland: Den vogn, der blev brugt, da tyskerne som tabere d. 11. november 1918 måtte underskrive 1. Verdenskrigs fred, og som godt 20 år senere, d. 21. juni 1940, som et ”tak for sidst” lagde rum til franskmændenes kapitulation til netop Tyskland.

Du besøger landsbyen Brûly-de-Peche, der fik den tvivlsomme ære at få lov til at lægge lokaliteter til en stor del af Hitlers stab og deres nødvendige arbejdsrum under felttoget, og når du senere står i Wolfsschlucht, er du for alvor tilbage ved Det 3. Riges mest sejrrige dage: besættelsen af Belgien og mest af alt Frankrig. Du kommer ind i Hitlers stadig intakte lille beskyttelsesbunker, og du går rundt i de forsvarsanlæg, der blev anlagt til at modstå luftbombardement og mulige nærkampe, og hvor mange tyske toppolitikere og hærledere, bl.a. Göring, Keitel, Jodl og Engel, kom på besøg i løbet af den måned i 1940 Føreren tilbragte i skoven. Efter Frankrigs kapitulation forlod Hitler stedet og kom ikke tilbage.

Michael Wittmann. Soldaterkirkegårde

Når du står i den lille by Villers-Bocage, der ligger 30 km fra Caen og 25 km fra Bayeux, er du ved en af de vigtigste færdselsårer både for de fremrykkende allierede og de tilbagetrækkende tyske styrker. Du besøger den lille by og ser, hvor det tyske panser-es, Michael Wittmann, 13. juni 1944 en uge efter invasionens start i sin Tiger sammen med sit mandskab med legendarisk og taktisk dygtig koldblodighed udraderede 25 engelske kampvogne.

Du oplever også den anden side af de voldsomme kampe, når du besøger den tyske kirkegård Mont d´Huisnes, et benhus eller mausoleum over 11.956 faldne tyske soldater, mange kun store drenge, der her har fået deres sidste hvilested med udsigt til Mont Saint-Michel, og senere en amerikansk kirkegård i nærheden af St. James med 4410 begravede.

Guernsey og Jersey

Nu er du kommet til England! Til den eneste del af landet der blev besat af tyskerne under krigen. Du ser nogle af de største og mest velbevarede tyske anlæg og får et fantastisk indblik i de særdeles barske vilkår befolkningen på de 4 normanniske øer måtte leve under i løbet af krigen. Det flotte bevaringsarbejde, du kommer til at se resultatet af, skyldes private, som din rejseleder kender og præsenterer dig for! Du står og kigger ud over havet fra et af de intakte tyske pejletårne, du går rundt i enorme velpassede bunkeranlæg, og du besøger fine, små museer med krigen som emne. Du kommer på besøg i det hospital sprængt ud i klippen, der var planlagt til at modtage sårede tyske soldater efter den landgang på det engelske fastland, der aldrig kom, og du hører om manglende forsyninger, der næsten ledte til hungersnød. Du får en overvældende viden om de smukke øer med tropisk klima og deres vilkår under 2. Verdenskrig.

St. Malo, Mortain

Den gamle by, St. Malo, blev på det nærmeste jævnet med jorden, da invasionsstyrkerne troede, den gemte et tysk hovedkvarter med et ikke ringe antal soldater, og bombede den i grus. Du oplever den fascinerende lille genopbyggede by gemt bag bymurene. Når du forlader St. Malo, er det for at stå, hvor en lille indesluttet amerikansk bataljon i 6 dage i begyndelsen af august 1944 hårdnakket forsvarede Højde 314 ved Mortain mod en talstærkt overlegen tysk panserdivision. Dermed forhindrede de, at det desperate tyske modangreb, Operation Lüttich, lykkedes.

Batterie Todt, La Coupole

Lidt syd for Calais og ved et af de smalleste steder af Kanalen mellem England og Frankrig ligger Batteri Todt. Når du går rundt inde i det monstrøse bunkeranlæg og i udstillingsområdet udendørs og ser over mod Dover, forstår du hvor farlig en mission D-dag var.   

Et af Nazitysklands farligste våben var V-1, V-2 og V-3. Selv om fremstillingen foregik meget længere østpå, går du her ned i et enormt stort affyringsanlæg til V-2- og V-3-raketterne. La Coupole. Bygget af Organisation Todt ved hjælp af slavearbejdere. Hitlers problemer med kampen mod England fik ham til at prioritere disse nye våben højt, og her ser du det kæmpemæssige bygningsværk hvor klargøring og affyring skulle foregå.

Denne rejse er så stor, at hele programmet ikke kan beskrives, det skal opleves!

Læs artikel om rejsen bragt i diverse aviser og på rejseliv.dk

 

 

Dato Rejseleder Depositum Pris
08/06/2017 - 17/06/2017 - Normandiet, Jersey og Guernsey Torsten Granov kr. 2000 kr. 12.885,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på gode hoteller med toilet og bad på værelserne
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Færgebilletter St. Malo - Guernsey, Guernsey - Jersey, Jersey - St. Malo
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Morgenmad alle dage og middag alle aftenener undtagen 6. dag
  • Alle skatter og afgifter
  • Mappe med materiale og kort der udleveres i bussen
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Østprøjsen i april
    Østprøjsen i april

    Oplev bl.a. Ulveskansen hvor Hitler blev forsøgt myrdet af Stauffenberg.

  • Rejser 2017
    Rejser 2017

    Kataloger for 2017 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender
    Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook
    Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.