Østprøjsen
På turen skal vi koncentrere os om områdets betydning under 1. og 2. verdenskrig, bl.a. Königsberg, Wolfsschanze, Danzig og koncentrationslejren Stutthof.
- kr. 8.545Bestil14/04/2012 - 21/04/2012Rejseledere: cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen, m.fl.
Det tyske Kejserrige nåede før 1. verdenskrig helt ud på den
anden side af Kaliningrad, der i dag er en russisk enklave mellem Polen og
Litauen. Kaliningrad var tysk, og hed dengang Königsberg, og var berømt for universitet,
hvor blandt mange andre fremragende videnskabsmænd Emmanuel Kant underviste.
Det, der i dag er det nordlige Polen langs med Østersøen hørte også til
Kejserriget. Her lå den gamle tyske hansestad Danzig, i dag Gdansk, og Stettin,
i dag Szczecin, samt en række større og mindre tyske byer. Den østligste del af
Tyskland hed Østprøjsen.
Herfra udgik gennem århundreder angrebene mod de slaviske
folk, og herfra kom angrebene østfra mod Tyskland. Byerne var derfor befæstede,
og der lå flere store fæstninger i området.
På turen skal vi koncentrere os om områdets betydning under 1. og 2. verdenskrig. Det var her ved Tannenberg, at den russiske hær led et stort nederlag allerede i august 1914. Vi passerer området ved Tannenberg. Vi skal også besøge Königsberg og se, hvad der er tilbage af den historiske by, og vi skal til Danzig, der spillede en afgørende rolle ved 2. verdenskrigs udbrud. Under Tysklands store angreb mod øst under 2. verdenskrig etablerede Hitler sit krigshovedkvarter i Østprøjsen. Fra sommeren 1941 og til november 1944 opholdt Hitler sig mere end 800 dage i Wolfsschanze, som førerhovedkvarteret blev kaldt. Vi skal besøge stedet, og vi ser de forskellige bunkere, eller resterne af dem, bl.a. Hitlers egen bunker med et betondæk, der er 10 meter tykt.
| Dato | Rejseleder | Depositum | Pris | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 14/04/2012 - 21/04/2012 | cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen, Kommandør Poul Grooss | kr. 2.500 | kr. 8.545 | Bestil |
Prisen indbefatter: Busrejse i moderne langtursbus. Overnatning på hoteller med bad og toilet på alle værelser. Alle de i programmet nævnte udflugter og entréer. Helpension dvs. alle måltider, fra aftensmad den første dag og til morgenmad sidste dag, dog er frokost én dag ikke indbefattet. Alle skatter og afgifter. To ekspertrejseledere.
Ultimativt øhop - Fransk Polynesien marts 2012
Hitlers danske Atlantvold
Kalender
Militærhistoriske foredrag