Forside » Rejser » Militærhistoriske rejser » Pearl Harbor og Washington » Rejsebeskrivelse


Pearl Harbor og Washington

D. 7. december 1941 angreb japanske fly uden varsel den amerikanske militærbase på Hawaii, Pearl Harbor (se klip længere nede). Det japanske angreb kom som en fuldstædig overraskelse, selvom der havde været stigende spænding mellem USA og Japan siden amerikanerne vedtog en embargo mod japanerne i juli 1941. Den omfattede bl.a. olie, der var livsvigtigt for Japan. Overfaldet var et hårdt slag for den amerikanske flåde, der mistede 3 slagskibe og fik yderligere fem beskadiget.

Den 7. december 2012 er det 71 år siden japanerne angreb Pearl Harbor og USA indtrådte i 2. verdenskrig. Vi skal under opholdet i Honolulu se alle de mange minder om overfaldet og Stillehavskrigen. Ud over Arizona Memorial, museums u-båden Bowfinn, slagskibet Missourri, Pacific Aviaition Museum m.m. skal vi også på rundtur på øen Oahu. Det er den ø i Hawaii øgruppen, hvor Pearl Harbor og Honolulu ligger. I Washington skal vi på byrundtur og vi skal se mange af de berømte mindesmærker og museer med tilknytning til USAs krige og militærhistorie: Arlington, monumenterne for 2. verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen m. fl. Vi skal se flådemuseet og flymuseet, hvor Enola Gay, bombemaskinen, der kastede den første atombombe over Hiroshima er udstillet. For ikke at flyve ”mod uret”, har vi valgt at flyve hjem fra Honolulu via Japan. For dem, der har lyst kan rejsen udvides med 4 dages ophold i Japan. Det giver lejlighed til at se både den berømte Yasukuni helligdom og det militære museum i Tokyo, admiral Togos flagskib, Mikasa, fra den Russisk-Japanske krig i 1905 samt i Hiroshima, Fredsmuseet og stedet hvor Atombomben sprang.

Se turens program her

 

Fra filmen "Pearl Harbor" 2001.

Dato Rejseleder Depositum Pris
29/11/2012 - 10/12/2012 Kommandør Poul Grooss kr. 4.000 kr. 32.845 Bestil

Prisen indbefatter: Flyrejse Kastrup-Washington-Honolulu-Tokyo-København. Overnatning på gode, centralt beliggende hoteller. Morgenmad alle dage, og enten frokost eller aftensmad alle dage undtagen 2. dagen. Der serveres mad på flyene. I prisen er ligeledes inkluderet alle transfers, alle de i programmet nævnte udflugter, entréer og specialarrangementer i Honolulu. Alle skatter og afgifter. På rejsen deltager 2 militærhistorisk kyndige rejseledere, og i Washington og på Hawaii deltager lokale rejseledere med stort kendskab til de steder, der besøges. Nogle af disse rejseledere taler engelsk, deres bidrag vil blive oversat til dansk af rejselederne.

LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR CULTOURS PRISER HER

FORLÆNGELSE AF REJSEN I JAPAN

Turens merpris kr. 5.845,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,-

Den dækker overnatning i dobbeltværelse. Helpension (det er svært at læse et japansk spisekort). Alle udflugter. Alle entréer. Al transport i Japan. Militærkyndig dansk rejseleder og lokale engelsktalende japanske rejseledere.

Bestillingen af forlængelsen i Japan skal ske ved tilmeldingen.


Genveje



PBS Verifies Dankort Diners eDankort VISA Electron JCB Maestro Mastercard Mastercard secure VISA VISA Verifies ER Betalinger og Forsikringer