Provence historier og opskrifter fra Auberge des Seguins
Midt i Luberon bjergene i Provence, ligger Auberge des Seguins - for enden af en vej inderst i dalen, ved foden af en stejl klippevæg. Ejeren Pierre Pessemesse har, siden stedet åbnede i hans families gård i 1960, serveret retter tilberedt efter traditionelle provençalske opskrifter. Landsbyen Buoux's enestående kogekone gav ham sine opskrifter, som var gået i arv i generationer. Det er grundlaget for retterne i restaurantens køkken - traditionel provançalsk mad, fremstillet fra bunden af gode, lokale råvarer.
Midt i Luberon bjergene i Provence, ligger Auberge des Seguins - for enden af en vej inderst i dalen, ved foden af en stejl klippevæg. I en gammel gård, hvor de ældste dele er fra 1500-tallet, måske ældre, er indrettet et charmerende Auberge i de tidligere udhuse og stalde. Ejeren Pierre Pessemesse har, siden stedet åbnede i hans families gård i 1960, serveret retter tilberedt efter traditionelle provençalske opskrifter. Landsbyen Buoux's enestående kogekone gav ham sine opskrifter, som var gået i arv i generationer. Det er grundlaget for retterne i restaurantens køkken - traditionel provançalsk mad, fremstillet fra bunden af gode, lokale råvarer, således at hvert måltid bliver en oplevelse.
Bogens forfattere, Lise Malling Olsen og direktør for rejsebureauet Cultours Torsten Granov, der arrangerede rejser til Auberge des Seguins, spurgte efter opskrifterne, men opdagede, at de aldrig var blevet skrevet ned. I samarbejde med Pierre og hans kone Josette, fik de nedskrevet opskrifterne, som nu indgår i bogen.
Der fortælles i bogen om Auberge des Seguins og Provences historie og om, hvordan kulturen, naturen og klimaet har påvirket det provençalske køkken og gjort det til noget helt specielt. Det er ikke et køkken, der gør meget ud af udseendet. Det der tæller er smagen og duften, der bl.a. kommer af de mange krydderurter, der anvendes.
Opera og Kunst ved Rhinen
NY MILITÆRHISTORISK REJSE
Kalender
Provence - for hele familien