REJS MED EKSPERTERNE
Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

4. maj – kapitulation

Af Niels Vistisen Cand.mag. i historie, major og rejseleder hos Cultours

Da april 1945 rinder ud, og maj måned begynder, synger det på sidste vers for Hitlers Nazityskland. April har budt på de allersidste krampetrækninger, og de store overgivelser er så småt begyndt. Feltmarskal Walther Model, mester i tilbagetrækning, skyder sig selv 21. april, indesluttet i Ruhr-lommen, og uden mulighed for at undslippe. Amerikanerne tror de har omringet 80.000 tyskere, men det viser sig at være mere end 300.000 fra Models armégruppe B som overgiver sig, og trasker i fangelejr. Ofte kan én amerikansk soldat bevogte hundredevis af tyske krigsfanger. Lejrene behøver ikke pigtråd for at holde fangerne inde. For hvor skal de gå hen? Det største problem er at skaffe dem mad og vand.En amerikansk divisionschef nægter at modtage tyske krigsfanger, medmindre de selv har mad med. Det er problematisk,for tyskerne vil langt hellere overgive sig til amerikanere og briterne, end til russerne som stormer frem fra øst, og har løbet Berlin over ende.

”Jeg tror oprigtigt på at jeg har tjent en kriminel. Jeg har ført mine soldater i god tro – men tjent et kriminelt regime” Feltmarskal Walter Model i sit afskedsbrev.

Det var svært for de Allierede, at finde tilstrækkeligt med resoursser til de mange tyske fanger. En overfyldt indhegning med tyske fanger.

De amerikanske armeer, med general Patton som spydspids, var trængt langt ned i Tyskland og helt ind i Tjekkoslovakiet. Nu var det aftalerne med Sovjet unionen, indgået på Jalta-konferencen i februar, som forhindrede Patton i at erobre Prag, og ikke tyske styrker. Tjekkiske byer har skilte med ”velkommen amerikanere” mod vest, og ”velkommen russere” mod øst, for de ved ikke hvem der kommer først. Er der overhovedet tysk modstand tilbage noget sted? De allierede frygter at tyskerne har skabt et kæmpe fæstningsområdet i alperne, med op til 300.000 SS’ere, som vil kæmpe til sidste blodsdråbe, støttet af den mytiske varulve-organisation. Men intet af det er sandt, og de tyske armeer overgiver sig én efter én. Den 4. maj 1945 mødes soldater fra den amerikanske armégruppe G, med soldater fra 5. armé som har kæmpet sig op igennem Italien. Den samme dag overgiver den tyske armégruppe G, som dækker hele det sydlige Tyskland, Østrig, Alperne og Tjekkoslovakiet sig til den amerikanske general Devers. General Devers spørger den tyske general Foertsch om han er klar over at der er tale om en fuldstændig og totalt betingelsesløs overgivelse, lyder svaret efter et minuts tavshed; ”Jeg kan forsikre dig om, at jeg intet har til min rådighed som kan forhindre det”. 

Prag 5.maj 1945: Overvældet af glæde over befrielsen kysser denne tjekkiske kvinde russisk soldat.
D. 3. maj 1945 modtager Montgomery den tyske overgivelsesdelegation ved d. 21. armes hovedkvarter nær Lüneburg.

I det nordlige Tyskland er feltmarskal Montgomerys armegruppe trængt langt frem. Bremen er faldet 27. april efter fem dages hårde kampe, men Montgomery er omhyggelig i sine forberedelse og overgangen over Elben. Eisenhower presser ham, for at han hurtigst muligt skal nå frem til Østersøen, og afskære de sovjetiske arméer fra at nå Danmark først. Først 2. maj erobrer britiske styrker Lübeck, og med en kraftanstrengelse når britiske faldskærmstropper frem til Wismar og afskærer russernes fremrykning. Montgomery opretter sit sidste krigshovedkvarter syd for Hamborg, på en bakketop på Lüneburger Heide, et udpræget hedelandskab, hvor alt er gråt i gråt. Hovedkvarteret er arrangeret med stabsvognene i rundkreds, en flagstang i midten, telte og forskellige køretøjer. Mens tyske soldater fylder hospitalerne, fisker britiske soldater i søerne – med håndgranater. Sent om aftenen, 1. maj, aflytter briterne den tyske radio, og hører budskabet om at Adolf Hitler er død i sin kommandobunker i Berlin. Selvom alle ved at krigen næsten er slut, må nyheden om selveste Hitlers død have været noget helt særligt. 

Nu venter Montgomery på overgivelsen af de tyske styrker.  Admiral von Friedeburg kommer for at forhandle overgivelsen af tre tyske armeer, som kæmper mod russerne i det østlige Tyskland, omkring Rostock. Tyskerne er meget interesseret i at komme i britisk krigsfangeskab, fremfor russisk. Tanken om gulag i Sibirien er ikke noget en tysk krigsfange ønsker sig, slet ikke efter de rædsler tyskerne har begået i Rusland siden 1941.

Men Montgomery må ikke modtage det tyske forslag om overgivelse, fordi det er aftalt mellem de allierede, at de kun må acceptere overgivelse af de tyske styrker de selv er i kamp med. Mongomery afviser von Friedeburgs tilbud. Men han stiller ham også et modforslag; ”Vil de kapitulere med alle tyske styrker på min vestlige og nordlige flanke, indbefattet alle styrker i Holland, de frisiske øer, Helgoland, Slesvig-Holsten og Danmark?”. Hvis von Friedeburg vil accepterer dette, kan Montgomery retfærdiggøre det som en taktisk overgivelse af styrker der står foran ham. Men tyskerne er ikke meget for det. De fire officerer får lov at spise frokost og tænke over det. Ingen af dem siger et ord. Tårene triller ned af kinderne på von Friedeburg. Han har ikke bemyndigelsen, men må køre tilbage til Flensborg, til storadmiral Dönitz og feltmarskal Keitel. Montgomery kræver at han er tilbage senest 4. maj kl. 18:00 med svaret. 

4. maj 1945 kl. 17:00 begynder en stor pressekonference i Montgomerys hovedkvarter. Montgomery fortæller journalisterne hvad der skal ske om et øjeblik. At de tyske styrker, som han er overbevist om vil overgive sig, er mere end én million soldater. Kl. 18:00 kommer von Friedeburg tilbage med svaret. Efter et kort møde i Montgomerys vogn, mens journalisterne venter i åndeløs spænding, kommer de begge ud til konferencebordet. Mikrofoner fra BBC står foran dem. Tyskerne hilser Montgomery med en stram, ugengældt, honnør. En af dem tager nervøst en cigaret frem, men efter et hvast blik fra Monty, pakker han den væk. Montgomery oplæser kapitulationsdokumentet for alle. Derefter skriver de under én for én. Von Friedeburg må læne sig ind over plankebordet, for at sætte sin underskrift med en billig britisk kuglepen. 

Kapitulationen af de tyske styrker vil finde sted 5. maj 1945 kl. 08:00. Denne aften drikker feltmarskal Montgomery, som ellers er afholdsmand, et glas champagne. Krigen er næsten slut.  

”Vil de kapitulere med alle tyske styrker på min vestlige og nordlige flanke, indbefattet alle styrker i Holland, de frisiske øer, Helgoland, Slesvig-Holsten og Danmark?” – Feltmarskal Montgomery til admiral von Friedeburg, 3. maj 1945.

Kapitulationsdokumentet.
Von Friedeburg skriver under på kapitulationsdokumentet.
Montgomery skriver under på kapitulationsdokumentet.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

I Danmark lytter de fleste borgere til BBC radio selvom det er strengt forbudt. Kl. 20:30 begynder nyhederne med Johannes G. Sørensen som oplæser, naturligvis fra London. Kl. 20:36, midt i oplæsningen, kommer der en pause. Johannes G. Sørensen modtager pludseligt nyheder, som kræver oplæsning med det samme: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Johannes G. Sørensen gentager budskabet. Han efterfølges af både kongesangen, efter ordene ”for jer derhjemme, den største aften”. 

Dannebrog og store smil på Frederiksberggade i København d. 5. Maj 1945.

Om forfatteren 

Niels Vistisen er uddannet Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten.

Niels Vistisen er rejseleder på rejsen Normandiet D-dag.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »