Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Attentatet - Den dag, der skulle være Adolf Hitlers sidste.

Af Torsten Granov Cand. mag, direktør og rejseleder for Cultours.

 

September 1938: I dagene op til Münchenkonferencen gør militære ledere klar til at arrestere Hitler, så snart han giver ordre til angreb på Tjekkoslovakiet. Da den engelske premierminister Chamberlain og Frankrigs Daladier indgår en aftale med Hitler, der giver Sudeterland tilbage til Tyskland, aflyses kuppet.

Mange militære ledere var efter nazisternes magtovertagelse i 1933 utilfredse med det nye regime og havde planer om at styrte Hitler og overtage magten i Tyskland. Efter 1938 fortsætter medlemmer af de væbnede styrker deres planlægning af et kup, men de militære succeser i Polen og Frankrig i 1939 og 1940 gør det vanskeligt at samle støtte til et egentligt kup på trods af utilfredshed i de militære kredse. 

Attentatet på Hitler I september 1938 mødes Chamberlain, Daladier, Hitler og Mussolini i Führerbau i München. Her indgår de aftalen om, at Tyskland overtager Sudeterland. Aftalen stopper de militære kupplaner mod Hitler, de ville iværksætte i tilfælde af krig.
Tyskere i kamp under Frankrigsfelttoget.
"Troskaben mod hærens leder er et fundament for hæren, og at svigte eden og forsøge at vælte den øverstkommanderende er højforræderi midt i en krig. Det er umoralsk - og farligt. "

For mange er den ed, de som soldater har svoret til Adolf Hitler personligt, et stort moralsk dilemma. Troskaben mod hærens leder er et fundament for hæren, og at svigte eden og forsøge at vælte den øverstkommanderende er højforræderi midt i en krig. Det er umoralsk - og farligt. Hitler har mange fanatiske tilhængere i militæret, i partiet og i befolkningen. Gestapo og sikkerhedstjenesten overvåger alle, så kupmagere må være særdeles forsigtige.


Oppositionen mod Hitler

Alligevel arbejder flere kredse for at fjerne Hitler og hans regime fra magten. Det drejer sig både om civile, som den tidligere borgmester i Leipzig Carl Friedrich Goerdeler og en gruppe omkring ham, samt en gruppe yngre især officerer samlet i det, der bliver kaldt Kreisauerkredsen, hvortil Stauffenberg er tilknyttet.

" Efter katastrofen ved Stalingrad vokser modstanden mod Hitler og hans umenneskelige krigsførelse med mord på krigsfanger og jødeudryddelser, som mange af hærens officerer har oplevet ved selvsyn på Østfronten."

Indenfor militæret er den mest effektive gruppe tilknyttet Abwehr, der under admiral Canaris tager sig af spionage og kontraspionage. Efter katastrofen ved Stalingrad vokser modstanden mod Hitler og hans umenneskelige krigsførelse med mord på krigsfanger og jødeudryddelser, som mange af hærens officerer har oplevet ved selvsyn på Østfronten.

Henrettelse af russiske partisaner. Hærens og SS's grusomheder på østfronten fik mange til at vende sig fra Hitler, men deltagelse i et kup eller åbent oprør var at svigte sin ed. Mange afholdt sig derfor fra aktivt at deltage i modstand.

Der blev ofte taget gidsler efter angreb mod tyske soldater. De fleste blev hængt.
"Selvom det er et lille mindretal, der planlægger aktivt at dræbe Hitler og foretage et statskup, er flere og flere forfærdede over regimets grusomheder og kan formodentligt overtales til at deltage i et kup, hvis først Hitler er død."

Mislykkede forsøg på at dræbe Hitler

I 1943 er gruppen omkring Stauffenberg blevet dristigere, og de tyske myrderier gør flere officerer motiverede for aktiv modstand. Selvom det er et lille mindretal, der planlægger aktivt at dræbe Hitler og foretage et statskup, er flere og flere forfærdede over regimets grusomheder og kan formodentligt overtales til at deltage i et kup, hvis først Hitler er død. Der bliver gjort flere forsøg, men hver gang mislykkes det. Hitler ændrer planer, en bombe anbragt i hans fly springer ikke, og attentatmænd bliver forflyttet. Det er meget vanskeligt at komme så tæt på Hitler, at det er muligt at dræbe ham.


Operation Valkyrie

Endelig ser det ud til at lykken er med kupmagerne. Stauffenberg er blevet udnævnt til stabschef for hjemmehæren. Der er meget få militære styrker i selve Tyskland, der er træningsenheder, bevogtningsenheder og reserver, der er ved at blive genopstillet.  Det lykkes Stauffenberg at overtale hærens øverstkommanderende til, at det er nødvendigt med en plan til at imødegå civile uroligheder, oprør og anden modstand fra de millioner af udenlandske krigsfanger og tvangsarbejdere, der befinder sig i Tyskland. Planen bliver kaldt operation Valkyrie og går ud på, at hjemmehæren skal bekæmpe en sådan opstand ved at indsætte sine styrker, få kommandoen over politiet og i det hele taget overtage magten i samfundet. Der bliver derfor udarbejdet ordrer for dette, men samtidig et yderligere sæt ordrer, der går ud på, at hæren skal arrestere naziembedsmænd og sikkerhedstyrker i både Tyskland og i de besatte lande.

Nu har konspiratorerne magtmidlerne til at overtage samfundet.

Nedskydninger af jøder bag Østfronten.

Kontakten til de allierede

Denne gruppe har flere gange kontaktet de allierede, især englænderne, som finder det svært at tro, at der er kredse i det tyske militær, der arbejder for et tysk nederlag i krigen.  Efterhånden som krigslykken vender, bliver de allieredes interesse i kontakterne til den indre opposition mindre. Den største bekymring for de allierede er faren for alliancen med Sovjetunionen. Hvis Stalin finder ud af, at der er kontakter til de allierede, kan han tro, at der bliver forhandlet om en separatfred, hvilket kan få ham til at forsøge at komme først og indgå en fredsaftale med tyskerne som i 1917 og i 1939. Der er derfor ingen støtte til oppositionen mod Hitler fra udlandet.


Det eneste billede af Hitler og Stauffenberg. Billedet er taget i Wolfsschanze ved et møde 15. juli 1944.

Attentatet.

Stauffenberg er nu i en position, hvor han skal møde Hitler jævnligt og fremlægge projekter og resultater.

6. juli: Stauffenberg er på Berghof i Bayern og har en bombe med i sin taske, men da Himmler og Göring ikke er til stede, undlader han at bringe den til sprængning.

15. juli: Stauffenberg er i Ulveskansen i Østprøjsen, men heller ikke denne gang er omstændighederne gode. Under besøget i Ulveskansen bliver Valkyrieordren fejlagtigt udsendt, og det bliver bortforklaret med, at det er en øvelse. Det betyder, at man ikke igen kan tillade sig en sådan fejltagelse.

20. juli, Kl. 10.15: Stauffenberg lander på flyvepladsen ved Ulveskansen efter ca. 2 timers flyvning fra Berlin.

Han bliver kørt til møde med Keitel, de væbnede styrkers leder.

Kl. 11.30: Formødet inden mødet med Hitler begynder i Keitels hovedkvarter. Inden mødet beder Stauffenberg om at måtte skifte skjorte, og han går ind i et andet rum, hvor han armerer den ene af de to bomber, han har i sin taske. Keitel er utålmodig og skynder på ham. Der er ikke tid til at armere begge, hans adjudant tager den ene bombe i sin taske.

Der er nu lidt over ti minutter, til bomben eksploderer.

Kl. 12.32: Stauffenberg og Keitel går ind i bygningen, hvor konferencen med Hitler skal finde sted. Stauffenberg stiller sin taske under bordet og står ved siden af Hitler. Efter et par minutter undskylder han sig og forlader lokalet. Han går over i telefoncentralen, hvor han har en kontakt, der skal ringe til Berlin, så snart bomben eksploderer.

Kl. 12.45: bomben springer. Stauffenberg telefonerer til de sammensvorne i Berlin og meddeler, at Hitler er død.

Kl. 13.15: Stauffenberg er i sit fly på vej tilbage til Berlin.

Mellem kl. 14.45 og 13.15: Stauffenbergs fly lander i Berlin, men i den forkerte lufthavn, så det tager tid at få fat i en bil, og han er først tilbage i hjemmehærens hovedkvarter kl. 16.30.

Her hersker kaos. Kort efter Stauffenbergs meddelelse om, at Hitler er død, er der kommet meddelelse om, at det ikke er tilfældet.

Ingen viser initiativ, og selvom Valkyrieordren bliver udsendt, viser det sig, at ingen har tænkt på at sikre sig radiostationerne. Der bliver ikke udsendt en meddelelse til befolkningen, og hverken parti- eller SS-medlemmer bliver arrestereret. Den store katastrofe indtræffer, da lederen af en vagtstyrke, der skal afspærre regeringskvarteret, major Otto Ernst Remer, ved en tilfældighed bliver ført til Goebbels, som ingen har tænkt på at lade arrestere.  Goebbels lader ham tale med Hitler i telefonen. Og majoren opdager, at han har udført kupmagernes ordre og går over til myndighederne. Han stiller sig nu i spidsen for bekæmpelsen af oprøret under Hitlers direkte kommando.


Bendlerstrasse, hjemmehærens hovedkvarter d. 20. juli om eftermiddagen.

Kupmagerne bliver ved med at ankomme. Men rådvildheden vokser. Det bliver mere og mere klart, at Hitler ikke er død. Flere forsøger at lægge afstand til kupmagerne. Officerer, der ikke har været med i kupplanerne, trænger ind i kontorerne hos kupmagerne, der bliver skudt, og Stauffenberg såres i skulderen. Den øverstkommanderende for hjemmehæren, Fromm, der har været vidende om kupplanerne, men nægtet at udstede de nødvendige ordrer, bliver befriet fra sit kontor. Han forsøger nu at redde sig selv. Hævder, at der har været afholdt en krigsret, og at Stauffenberg sammen med 3 andre er dømt til døden. De bliver ført ned i gården og skudt. Klokken er nu lidt over midnat. Kupforsøget har varet lidt under 12 timer.


Rommel og kuppet på Hitler

Der har været en del uenighed om, hvorvidt Rommel var involveret i kuppet mod Hitler. Det der med sikkerhed kan siges, er, at flere medarbejdere i Rommels hovedkvarter i La-Roche-Guyon i Frankrig var indblandet. Det mest sandsynlige er, at han har været vidende om planerne, men ikke var aktivt medvirkende. I jagten på kupmagerne kom Rommel også i søgelyset. Hitler var begejstret for Rommel, men i hans umiddelbare nærhed i førerhovedkvarteret var Rommel ikke velset. Rommels fjender benyttede lejligheden til at overbevise Hitler om, at Rommel var medskyldig. To repræsentanter fra Hitler blev sendt til Rommels bolig nær Ulm med følgende valgmuligheder: Rommel kunne, som de andre kupmagere, blive stillet for Roland Freislers Folkedomstol og blive dømt til døden, hans kone ville komme i kz-lejr og hans søn tilkaldt til en enhed, hvor risikoen for at blive dræbt var stor. Eller han kunne begå selvmord, og den officielle forklaring ville være, at han var død af de sår, han havde pådraget sig i Normandiet d. 17.juli.

Rommel valgte det sidste, tog afsked med sin kone og sin søn Manfred og kørte af sted i bilen med de to udsendinge. Efter kort tid standsede bilen, og Rommel fik overdraget de giftpiller, de havde medbragt. Feltmarskal Erwin Rommel var død. Begravelsen var en stor national begivenhed, og Rommel blev i begravelsestaler omtalt som Tysklands helt og rost til skyerne af det officielle Tyskland. Rommels kone fik pension som enke efter en feltmarskal, og sønnen Manfred overlevede krigen. Han blev senere valgt til borgmester i Stuttgart, og byens lufthavn hedder i dag Manfred Rommel Flughafen.


Dommer ved folkeretten Roland Freisler. Roland Freisler var i 20'erne medlem af det kommunistiske parti, men tilsluttede sig senere nazisterne. Han var kendt for sin verbale tilsvining af de anklagede, som han på alle måder forsøgte at ydmyge. Hør det selv i videoen nedenunder.

Hævnen

Hitler lod sit raseri få frit løb overfor de ansvarlige og medløberne fra kuppet – og deres familier. Nogle blev myrdet, andre stillet for Folkedomstolen under forsæde af øverste folkedommer Roland Freisler. Her blev de hånet og latterliggjort, inden de blev dømt til døden.  Mange blev hængt i tynde metaltråde i Plötzenseefængslet i udkanten af Berlin. Andre blandt de dømte kom i kz-lejre og blev myrdet her. Familierne til de ansvarlige kom i kz-lejre. Stauffenbergs kone kom i kz-lejr, og hans 4 børn blev taget fra hende og overgivet til et børnehjem. I alt regner man med, at Hitlers hævn ramte mere end 5000 mennesker.

Klik på videoen for at høre dommer Freisler i folkeretten.

Dr. Carl Goerdeler, der fra 1930-1937 var overborgmester i Leipzig, i folkeretten. De anklagede fik ingen livrem og måtte derfor holde deres bukser oppe med hænderne. Når der blev lavet hitlerhilsen, måtte de slippe bukserne. De gled ned til stor morskab for tilhørerne.

Hvis Hitler var død

Hvilke plan havde kupmagerne for Tysklands fremtid? Der var mindst to forestillinger om udviklingen. Kredsen omkring Goerdler var mest ældre mænd. De så meget bagud, ønskede at genindføre monarkiet, ønskede valgretten stærkt begrænset og forestillede sig en fredsaftale med de allierede, der ville lade Tyskland bevare den polske korridor, Sudeterland og andre landområder, og at Tyskland skulle være et stærkt og magtfuldt land midt i Europa. Kreisauerkredsen forestillede sig et samlet Europa i lighed med USA og et stærkt Tyskland, som kunne lede udviklingen. Det var eliten, der skulle lede landet efter gode og moralske principper. I virkeligheden ville ingen af de to muligheder være realistiske, men alt andet har formentligt forekommet bedre end Hitlers regime.

Stauffenberg lader ikke til at have gjort sig så mange konkrete tanker om det kommende samfund. Har var mere en handlingens mand.


Næste gang i Krigens Sidste År.

Siden D-dag d. 6. juni har de allierede siddet fast i Normandiets tætte terræn. Det er omsider lykkedes briterne og canadierne at indtage Caen, men de er hverken kommet ud syd for byen eller har brudt de tyske linjer. Amerikanerne i vest slider sig gennem det tætte bocage-landskab og lider svære tab mod en erfaren og dygtig tysk modstander. Hvornår får amerikanerne succes med at gennembryde de tyske forsvarslinjer og bryde ud af det indesluttede brohoved i Normandiet? Den 25. juli begynder "Operation Cobra" spektakulært med et voldsomt bombeangreb af flyvende B-17-fæstninger, og de amerikanske panserdivisioner står klar til at indlede det afgørende angreb på SS-divisionen "Panzer Lehr". Følg med 25. juli når Niels Vistisen beretter om operationen, og hvordan det går.

Om forfatteren

Torten Granov er direktør og grundlægger af Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. 

Torsten Granov er rejseleder på følgende militærhistoriske rejser:

Det 3. Riges Hjerte 

Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig

Ardenneroffensiven

Normandiet D-dag

Generalguvernementet Polen og Sudeterne

Østprøjsen

Isonzoslagene

 

Derudover er han også rejseleder på rejserne:

Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile

Tahiti og Marquesas

Provence i efteråret

Militærhistoriske rejser 2018


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.