REJS MED EKSPERTERNE
Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

Den 16. april 1945:Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Af Poul Grooss Kommandør og rejseleder ved Cultours

Den 30. januar 1945 krydser opklaringsenheder fra Den røde Hær floden Oder. Det sker i området nord for Küstrin (i dag betegnet Kostrzyn nad Odra). Herefter og frem til april måned opbygger de sovjetiske tropper et brohoved langs floden. Det får en udstrækning på 43 km i nord-sydlig retning. I løbet af januar måned har Den røde Hær opnået en hurtig fremrykning gennem Pommern og Schlesien (det nuværende Polen), blandt andet takket været den hårde vinter med kraftig frost, og efter en større offensiv operation må Den røde Hær nu holde en pause. Ikke fordi soldaterne skal hvile sig, men fordi man opererer i områder med en totalt smadret infrastruktur: Broer, veje og jernbaner er blevet ødelagt i forbindelse med tyske tilbagetrækninger og kamphandlinger. Derfor er der behov for at bruge tiden til at genforsyne hærenhederne, så logistikken er i orden til den næste offensiv.

Angrebet på Berlin begynder fra Den Røde Hærs brohoved over Oder, foran Seelower Höhe - her er tyskernes sidste forsvarslinje, ca. 80 km fra Berlin. Angrebet begynder 16. april.

Den 1. april 1945 kalder Stalin to marskaller til konference i Kreml. Det drejer sig om marskal Ivan Stepanovich Konev, chefen for 1. Ukrainske Front, og marskal Georgi Konstantinovich Zhukov, chefen for 1. Hviderussiske Front. En front er en sovjetisk militær styrke på mindst to arméer, som kan tilknyttes fly- og flådestyrker efter behov. Begge marskaller er ved at være klar til angreb rettet mod Berlin fra Oders vestbred, henholdsvis fra sydøst og øst. Under konferencen tegner Stalin en skillelinje mellem de to angribende enheder frem til Berlins centrum – og så visker han halvdelen af stregen ud igen – den del af stregen, som er nærmest Berlin. Begge marskaller fanger med det samme Stalins ide: Den af dem, som kommer først til stregens ophør, kan fortsætte mod Berlins centrum og blive Berlins erobrer og hermed ”manden, der vandt Den anden Verdenskrig!” Efter mødet haster begge marskaller med hvert sit fly tilbage mod fronten.

“Berlin har ikke længere første prioritet, fortæller Eisenhower. Stalin erklærer sig enig, og nogle historikere har mange år senere kaldt samtalen for historiens største aprilsnar.”

Marskal Georgi Konstantinovich Zhukov og marskal Ivan Stepanovich Konev i 1943

Samme dag taler Stalin i telefon med general Dwight. D. Eisenhower. Eisenhower fortæller, at han er bekymret for de efterretninger, som indikerer, at såkaldte tyske ”varulve” er ved at forskanse sig i Alperne. Derfor går de amerikanske styrker mod Alperne så hurtigt som muligt. Berlin har ikke længere første prioritet, fortæller Eisenhower. Stalin erklærer sig enig, og nogle historikere har mange år senere kaldt samtalen for historiens største aprilsnar.

Zhukovs brohoved ligger på en flad flodslette. Dele af sletten var blevet oversvømmet af tyskerne, og da frosten er forsvundet, er her blevet meget mudret. Øst herfor rejser højdedraget Seelower Höhen sig 48 meter over sletten, og ”Reichsstrasse 1”, (”Hovedvej 1”) løber gennem området. Det er hovedvejen fra Aachen over Berlin og videre til Königsberg (Kaliningrad). Kraftige tyske styrker er forskanset ved Seelow. Hvis højdedraget falder til Den røde Hær, så ligger vejen til Berlin åben. Herfra er der ca. 80 km til centrum.

Sovjetiske soldater skyder mod tyskernes positioner med sovjetiske ZiS-3 feltkanoner.

Seelow bliver forsvaret af 9. Armé under general Theodor Busse. Han har ca. 110.000 mand mod ca. en million sovjetiske soldater. Med i den sovjetiske styrke indgår 1. polske Armé på 78.556 mand. Nord for Zhukovs enheder er 2. Hviderussiske Front under marskal Konstantin Konstantinovich Rokossovsky. Tilsammen råder de tre sovjetiske fronter over mere end to og en halv million mand, 6.200 kampvogne og 7.500 fly. Tyskerne har mistet luftherredømmet, og de er talmæssigt underlegne. De tyske styrker er fremragende til at forsvare sig, men de mangler i høj grad ammunition, brændstof og kampegnede soldater. De tyske styrker bliver tyndet ud på flodsletten, og i stedet koncentrerer man sig omkring Seelow. Her er også størsteparten af de 587 tyske kampvogne. Der bliver etableret tre forsvarslinjer.

 Den 16. april meget tidligt om morgenen indleder Marskal Zhukov sit angreb med et voldsomt artilleribombardement på 80 minutter. Samtidig angriber Konev over floden Neisse længere sydpå. Zhukovs angreb bliver indledt, inden det er blevet lyst, og 143 kæmpemæssige projektører fra luftværnet bliver anvendt til at oplyse slagmarken. Angrebet mod Seelow bliver stoppet af kraftig tysk artilleriild, og den anden tyske forsvarslinje holder.

Sovjetisk kampvogn af typen "Josef Stalin 2", foran Siegessaule, i Tiergarten i Berlin - ikke ret langt fra Reichstag.

Mellem den 17. og den 20. april bliver de mange sovjetiske broer over Oder nu mål for tyske selvmordsoperationer (på tysk ”Selbstopfer” = ”selvopofrelse”) udført af Luftwaffe. Det resulterer i en enkelt ødelagt jernbanebro ved Küstrin. Indsatsen ophører, da sovjetiske styrker får erobret flyvebasen ved Jüterbog, hvorfra selvmordsmissionerne er udgået.

Den 17. april genoptager de sovjetiske styrker kampen, og hen under aften bryder man igennem den anden forsvarslinje. Længere sydpå bliver 4. tyske Panserarmé presset af Konevs styrker.

Om aftenen den 18. april når Zhukovs styrker frem til den tredje og sidste tyske forsvarslinje. En del af hans styrker har i mellemtiden deployeret nord om Seelow, og hermed er det tyske tilbagetog mod Berlin afskåret.

Brandenburger Tor - ødelæggelserne i Berlin er enorme, ikke bare efter det russiske angreb og kampene i gaderne, men efter dusinvis af allierede bombeangreb mod byen.

Den 19. april falder den sidste tyske forsvarslinje. Dele af general Busses 9. Armé og dele af marskal Ferdinand Schörners 4. tyske Panserarmé er ved at blive omringet, og de søger at kæmpe sig vej ud mod vest fra området ved Halbe. De håber på undsætning fra general Wencks 12. Armé, som Hitler tidligere har beordret væk fra kampene mod amerikanerne for at undsætte Berlin. Af de oprindeligt ca. 210.000 mand fra 4. og 9. tyske arméer når ca. 25.000 mand frem til Wencks styrker, og de falder i amerikansk fangenskab. De øvrige bliver dræbt eller taget til fange af Den røde Hær.

Nu ligger vejen mod Berlin åben for marskal Zhukov. Den 23. april er Berlin omringet, og to dage senere mødes sovjetiske og amerikanske enheder ved Torgau ved Elben, ca. 100 km syd for Berlin. Forsvaret af Berlin ligger ikke længere i hænderne på store tyske hærformationer. Nu er det kun fragmentariske enheder fra hæren, Kriegsmarine, Luftwaffe, SS, polititropper og Volkssturm, som kæmper. Kampene bliver ført med voldsom intensitet fra begge sider, og et af de tyske mål med kampene er at få så mange civile over mod de vestallierede tropper som overhovedet muligt. Tilsvarende søger også mange af de tyske tropper at kæmpe sig igennem til de amerikanske linjer. Kampene i Berlin ophører den 2. maj kl. 15.

Tabstallene ved Seelow er svære at gøre op. Tyskerne har formentlig mistet 12.000 i direkte kamphandlinger. Den røde hær mistede ca. 33.000 mand, heraf ca. 12.000 polakker tilhørende 1. polske Armé.

Om forfatteren 

Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet, og under den seneste Golfkrig var han Jyllandspostens militære sagkyndige. I 2014 udgav han en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 – 1945 via Statens Forsvarshistoriske Museum.

Poul Grooss er rejseleder på en lang række af rejser hos Cultours:

Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »