Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Den 30. april 1945:Hitler begår selvmord. Grossadmiral Karl Dönitz udpeges til nyt statsoverhoved.

Af Poul Grooss Kommandør og rejseleder ved Cultours.

Hitlers sidste dage er malende beskrevet i den tyske film ”Der Untergang” fra 2004. Den er hovedsageligt baseret på Traudl Junges beskrivelse. Hun har siden 1942 været en af Hitlers sekretærer. Den 20. april 1945 bliver Hitler 56 år. Fødselsdagen bliver markeret, men der hersker en dyster stemning i førerbunkeren. Den sidste forsvarslinje ved Seelow, ca. 80 km øst for Berlin, er blevet løbet over ende dagen før, og nu ligger vejen til Berlin åben for Den røde Hær. Hitlers trofaste støtter forsvinder en efter en. Rustningsminister Albert Speer har forladt bunkeren. Hermann Göring er taget til Sydtyskland. Heinrich Himmler har sendt fredsfølere og kontakter ude via den svenske greve Folke Bernadotte. Tilbage i bunkeren er propagandaminister Joseph Goebbels og Martin Bormann, der i praksis er Hitlers sekretær og ansvarlig for den nazistiske partiorganisation. Desuden er der stadig repræsentanter for den militære ledelse til stede i betondybet under Rigskancelliet.

 

Et af de sidste fotos af Hitler. Her trykker han hånd med generalfeltmarskal Ferdinand Schörner.
Berlin, april 1945: Sovjetiske soldater løber mod næste stilling - formentlig næste gadehjørne.

I disse sidste aprildage kan man høre det sovjetiske artilleri nede i bunkeren. Tidligt om morgenen den 29. april går Hitler i gang med at diktere sit politiske testamente til Traudl Junge, og senere samme dag indgår Føreren ægteskab med Ewa Braun. En embedsmand fra propagandaministeriet, Walther Wagner, er tilkaldt til at forestå det nazistiske vielsesritual, som kræver bekræftelse fra begge parter på, at de er af arisk slægt.

Den 28. april er Mussolini og hans elskerinde – sammen med en række partispidser fra det italienske fascistparti – blevet likvideret af partisaner i Norditalien. Dagen efter, d. 29. april, bliver ligene klynget op – med hovederne nedad – på en tankstation i Milano. Denne underretning får Hitler netop samme dag, og han ønsker ikke at ende på tilsvarende vis. Han hidkalder en militærlæge fra SS for at få rådgivning om selvmord. Hitler har en ”Walther” pistol (kaliber 7,65 mm), og nu får han tillige nogle giftampuller. Han afprøver den ene af dem på sin schäfferhund ”Blondi”, som straks dør.

"Han hidkalder en militærlæge fra SS for at få rådgivning om selvmord. Hitler har en Walther pistol, og nu får han tillige nogle giftampuller. "
Kampene i Berlin er voldsomme. Den Røde Hær er talmæssigt overlegen ift. de tyske teenagere - Volkssturm - og gamle mænd, som dog kæmper indædt flere steder.

Om eftermiddagen den 30. april 1945 trækker det nygifte ægtepar sig tilbage og begår selvmord. Så dukker det interessante spørgsmål op: Hvem skal egentlig efterfølge Hitler? Det har formentlig været Hitlers tanke, at rustningsminister Albert Speer skal være efterfølgeren. De to har haft en gensidig beundring for hinanden. Speer har imidlertid været klog nok til at indse, at der ikke vil være megen fremtid i at lægge navn til at være statsoverhoved i en stat, som dels er ved at blive løbet over ende og som dels har begået uhyrlige forbrydelser mod en lang række folkeslag. Den 19. marts 1945 havde Hitler underskrevet den såkaldte ”Nero-befaling”: Befehl betreffend Zerstörungsmaßnahmen im Reichsgebiet“. Denne befaling gik ud på at ødelægge hele den tyske infrastruktur for at forhindre og forsinke den allierede fremrykning – fra begge sider. Speer havde vægret sig ved at udføre ordren, og da Hitler havde trukket sig tilbage til førerbunkeren under Rigskancelliet – og landet i øvrigt var i opløsning – så var der ikke blevet lagt flere kræfter i at implementere ordren.

I lang tid vidste man ikke at Hitler havde begået selvmord. De første offentlige meldinger om Hitlers død kom fra Reichssender Hamburg radio station, der meddelte, at Dönitz nu var statsoverhoved. Dönitz fortalte Hitler var død som en helt, da han forsvarede Berlin.

Klik på videon ovenfor, for at se et lille klip fra filmen "Der Untergang".

 

I stedet bliver Grossadmiral Karl Dönitz udpeget – ikke som en ny ”fører”, men med tre nye titler: Rigspræsident, krigsminister og øverstbefalende for Værnemagten. Dönitz modtager telegrafisk underretning herom i sit hovedkvarter i Plön den 30. april kl. 18.35. Det er han totalt uforberedt på. Han ved ikke, om Hitler stadig lever, og derfor sender han et telegram til Hitlers hovedkvarter om natten (den 1. maj) kl. 01.22, hvor han sværger Hitler troskab og udtaler, ”at han ville gøre alt for at komme ham til undsætning, og hvis han skal påtage sig den rolle som afløser, som han er udpeget til i tilfælde af Hitlers død, skal han nok føre kampen videre.” I førerbunkeren varetager Goebbels og Bormann telegramtrafikken til og fra Dönitz, og de manipulerer, så meget de kan, for at forøge deres egen indflydelse. Himmler har også i nogle dage været i kontakt med Dönitz. Han er blevet noget forbløffet over at se Dönitz udpeget til at være Hitlers arvtager, og de to ønsker slet ikke et fremtidigt samarbejde.

Dönitz etablerer sig nu med sin nye regering på søofficersskolen i Flensburg-Mürwik, lige syd for den danske grænse. Den 23. maj 1945 bliv hele denne regering med Dönitz i spidsen arresteret af briterne, og de hovedanklagede krigsforbrydere bliver bragt til den nyetablerede krigsforbryderdomstol i Nürnberg.

Dönitz´ første uge som statsoverhoved og øverstkommanderende for de væbnede styrker bliver særdeles dramatisk. Det er samtidig en periode præget af stor forvirring. Berlin er omringet, og byen falder til de sovjetiske styrker den 2. maj. Så mange tyske soldater og civile som muligt skal nu prøve at komme så langt vest på, at de kan komme til områder besat af amerikanere og englændere. Stalin vil under ingen omstændigheder have nogen separatfred mellem Vestmagterne og Tyskland. Dönitz prøver – ved at forsinke underskrivelsen af overgivelse og fredsaftaler - at få endnu flere personer mod vest. Feltmarskal Montgomery har regnet ud, hvad Dönitzs forhandlingstaktik går ud på, så han forlanger, at hvis ikke tyskerne overgiver sig betingelsesløst, vil Montgomery stoppe flygtningestrømmen mod vest. Det vil betyde, at store grupper af såvel civile som soldater vil falde i sovjetisk fangenskab. Sideløbende med flygtningestrømmen over land mod de amerikanske og britiske besatte områder fortsætter flygtninge i stort tal til søs over Østersøen mod havnene i Kiel, Flensburg og tillige mod danske havne. Overgivelsen skal være betingelsesløs, og den skal omfatte samtlige tyske styrker, herunder altså også de tyske styrker i Norge.

Tyskerne flygtede så vidt muligt mod vest, for at undgå den russiske brutalitet. Millioner af civile var på flugt i Europa i april 1945.
Familiefoto: Ægteparret Goebbels med deres børn.
"Ægteparret Goebbels valgte selvmord efter at have myrdet deres fem børn med cyankaliumkapsler. Martin Bormann forsøgte flugt, men blev dræbt natten mellem den 1. og 2. maj."

Der er udmattelse og en blanding af fatalisme og usikkerhed i førerbunkeren efter Hitlers død den 30. april.  Alle de tilbageværende skal træffe en beslutning: Selvmord eller flugt! Hvis man vælger flugt, skal man forsøge at komme helt over til de amerikanske styrker ved Elben for at undgå sovjetisk fangenskab. Berlin er helt omringet af sovjetiske tropper. Allerede d. 29. april er de kommet over floden Spree ved Molktebroen, og på trods af den bitterste tyske modstand rykker de frem gennem byen fra alle sider. 23. april har Hitlers livlæge, Theodor Morell, forladt bunkeren og sine værelser dernede og er flygtet mod Berghof. I stedet er ægteparret Goebbels flyttet ind, hvor han boede, sammen med deres seks børn, fem piger og en dreng. D. 30. april vælger Magda og Josef Goebbels selvmord efter at have myrdet deres seks børn med cyankaliumkapsler.

 

I bunkeren befinder sig også Martin Bormann. Da Hitler nu er død forsøger han at flygte sammen med et par andre derfra. Han når ikke langt, men bliver dræbt natten mellem den 1. og 2. maj.

Hans lig blev fundet i 1972 i Vestberlin af nogle bygningsarbejdere og endeligt identificeret ved hjælp af ny DNA-teknik i 1998.  

Kampene i Berlin ebbede ud den 2. maj kl. 15, hvor Berlins kommandant, general Helmuth Weidling, havde forhandlet en aftale med chefen for 8. Gardearmé, general Vasily Chuikov. Hermed var krigen reelt afsluttet. Hitler var død og Berlin var faldet.

Det ikoniske fotografi af Den Røde Fane over Rigsdagen i Berlin er blevet symbolet på slaget om Berlin. Den russiske omringning af Berlin, som begyndte 16. april ved Oder, var overlegen og massiv. Men netop Berlin var symbolet på Nazityskland og hele 2. verdenskrig. Hitlers selvmord og Berlins fald var begge håndfaste symboler på at enden var nær - meget nær!

Om forfatteren

Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet, og under den seneste Golfkrig var han Jyllandspostens militære sagkyndige. I 2014 udgav han en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 - 1945 via Statens Forsvarshistoriske Museum.

Poul Grooss er rejseleder på en lang række af rejser hos Cultours:

Normandiet D-dag

Generalguvernementet i Polen og Sudeterne.

England 1940-44

Den Finske Vinterkrig og Leningrads belejring

Østprøjsen

Stalingrad og Moska

Pearl Harbor og Washington


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.