REJS MED EKSPERTERNE
Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

Hürtgenwald

Af Niels Vistisen Cand.mag. i historie, major og rejseleder hos Cultours

9. november 1944: Den amerikanske 28. division under ledelse af general Norman Cota befæster en forsvarslinje igennem Hürtgenskoven med miner og skyttehuller i forventning om yderligere tyske modangreb.

Foran dem ligger skoven med brændte og ødelagte træer og et mareridtsagtigt udseende. Patruljer leder efter savnede kammerater i ingenmandsland. På en uge har divisionen fået 6000 døde og sårede under kampene i Hürtgenwald, og nu er enhver tanke om videre angreb opgivet. Tyskerne har vundet en omgang.

I oktober 1944 står de syv allierede hære i Europa stadig langt fra den tyske grænse og ikke mindst fra Rhinen, den helt store hindring for fremrykningen ind i Tyskland. Derfor fastlægger den øverstkommanderende, General Eisenhower, d. 28. oktober sin overordnede plan: fase 1: fremrykning til Rhinen med alle kræfter; fase 2: overgang over Rhinen; fase 3: det dybe fremstød ind i Tyskland. Faktisk står General Hodges´ 1. amerikanske armé i oktober kun 30 kilometer fra Rhinen, men vejen dertil går igennem tæt skov og bjergrigt område og ikke mindst en stor kunstig sø – Scwhammenauel reservoiret. Dens størrelse gør, at hvis tyskerne sprænger dæmningerne, oversvømmes hele området, og de amerikanske feltbroer over floden Roer bliver knust.

General Hodges beslutter derfor, at man skal rykke frem gennem Hürtgenwald for på den måde at sikre flanken for angrebet på Roerdæmningerne. 1. november kører General Hodges ud til hovedkvarteret for 28. division i byen Rott. Det er meget sjældent, at Hodges tager ud og besøger sine enheder, så Norman Cota tør ikke sige ham imod, da Hodges fremlægger planen for angrebet, som han kalder ”fremragende”.

General Norman Cota er ellers den berømte vicedivisionschef fra 29. division, som på Omaha Beach reddede situationen ved at trænge ind bag de tyske stillinger og få sprængt en pansermur, særligt kendt fra filmen ”Den Længste dag”, hvor han ses med cigar i den ene hånd og kaliber .45 pistol i den anden. Nu er han forfremmet til chef for 28. division, som efter at have gået parade i Paris 25. august, har lidt svære tab i september og nu står på tærsklen til et skæbnesvangert angreb.

Hürtgenwald er 15 kilometer lang og 8 kilometer bred. Den har fyrretræer i tætte, tætte rækker, og der er næsten ingen veje og stier. Fyrretræerne og de tyske skovfogeders grundige arbejde betyder, at underskoven er bar og uden skjul eller dækning for angribende soldater.

Den tyske Siegfriedlinje går gennem skoven, og tyskerne har fældet brandbælter, som er perfekte skudfelter for maskingeværer i solide bunkere af tømmer. I oktober havde den amerikanske 9. division forsøgt at angribe, men var kun trængt 3000 meter frem og havde mistet 4.500 døde og sårede – halvanden mand pr. meter!

”Jeg har aldrig set så tæt en skov som Hürtgen. Det var det værste sted af alle” – menig amerikansk soldat.
Schwammenauel reservoiret og en af dæmningene over Roerfloden. Det flotte landskab afslører ikke hvor vanskeligt det var at føre krig i.

Fakta: Courtney Hicks Hodges var general i den amerikanske hær. Han blev født d. 5/1 1887 i Perry, Georgia, USA, hvor hans far var redaktør af en lille lokal avis. Courtney måtte forlade militærakademiet i 1905 på grund af dårlige karakterer, men meldte sig til hæren som menig i 1906. Tre år senere deltog han i militære operationer som officer, og under Operation Overlord i juni 1944 var han avanceret til generalløjtnant og stedfortrædende befalingsmand for 1. amerikanske armé. Hodges var en meget formel mand med et studset overskæg og en rank ryg. Han smilede sjældent, tog nødigt hurtige beslutninger og manglede fantasi til konstruktive manøvrer. Han ville bare møde fjenden direkte!

Hürtgenwald var før kampene en flot og velplejet skov, med lange lige rækker af fyrretræer. Artillerigranater detonerede i trætoppene, og ødelagde både skoven, og spredte død og ødelæggelse for soldaterne på jorden.

Fakta: Norman Daniel “Dutch” Cota, Sr. var general i den amerikanske hær under 2. Verdenskrig. Han blev født d. 30/5 1893 i Chelsea, Massachusetts, USA som søn af en butiksejer. På West Point blev han gode venner med Dwight Eisenhower, som han spillede fodbold med. På D-dag var den 51-årige brigadegeneral måske den ældste blandt landgangstropperne på Omaha Beach, og han er blevet tillagt disse kendte ord: ”Gentlemen, we are being killed on the beaches. Let us go inland and be killed”. Hvorefter han fik sine tropper til at gennembryde de tyske linjer på trods af intens beskydning og svære tab. Hans ord: ”Well, God damn it, Rangers, lead the way!”, er nu Ranger-enhederns officielle motto, men det var Norman Cota, som den dag tog føringen.

2. november 1944

2. november 1944. 28. division begynder sit angreb ad tre akser ind i skoven. Angrebsruterne er så langt fra hinanden at de ikke kan støtte hinanden indbyrdes. Sådan er den plan, General Hodges havde lavet, og som ingen turde modsige. Knapt en meter når angrebene på flankerne den dag.

De møder hurtigt effektiv tysk maskingeværild, som mejer soldaterne ned, eller de støder på velforberedte minefelter med S-miner, som springer en lille meter op i luften, inden de eksploderer. Som ved et mirakel vinder det midterste angreb frem som det eneste. Det er støttet af 7 Shermankampvogne, og det erobrer den lille landsby Vossenack. De trænger videre frem dagen efter og erobrer den lille by Schmidt.

Fra dens høje placering kan de nu se ud over Hürtgenwald og reservoiret Schwammenauel Dam med den blanke vandoverflade. De tyske forsvarere bliver overrumplet og gør ingen nævneværdig modstand. Måske kan angrebet alligevel lykkes?Akkurat i de samme dage holder den tyske feltmarskal Model en stabsøvelse, hvor Armégruppe B øver et amerikansk angreb netop i Hürtgenwaldsektoren. Da der er stille på alle andre frontafsnit, kan de sende deres reserver afsted med det samme.

“Dagene var så frygtlige at jeg bad for at det blev mørkt og nætterne var så frygtlige at jeg bad for at det blev lyst.”- Menig amerikansk soldat. Klik foroven for at se en kort video om Slaget om Hürtgenwald.

28. division på parade ad Champs Elyssé i Paris med nypudsede bælter. 2 måneder senere var divisionen ødelagt.

Det sker øjeblikkeligt for 116. Panzerdivision. Tyskerne er kølige nok til at fortsætte stabsøvelsen, og de bruger de ægte meldinger fra fronten som indspil. Allerede d. 4. november angriber de tyske kampvogne Schmidt, hvor de totalt uforberedte og trætte amerikanere ikke forventer noget angreb – og slet ikke et med kampvogne. Regn og lave skyer betyder, at de amerikanske jagerbombefly ikke kan støtte, og de tyske Pantherkampvogne kan frit angribe. Situationen bliver hurtig kritisk for amerikanerne. 

Da den første amerikanske enhed bryder sammen og flygter, spreder det sig hurtigt til de andre. I løbet af 4. november bryder regimentet i Schmidt sammen og flygter gennem Hürtgenwald, tæt forfulgt af tyskerne. Under flugten, som har karakter af panik, ødelægger de deres materiel og udrustning, og de efterlader de få kampvogne, de har. Vejene i skoven er for smalle, så General Cota kan ikke få kampvogne frem som forstærkning. Fem kampvogne bliver bulldozet ned i en kløft midt om natten. De er ødelagt og brudt ned og spærrer vejen for de andre. I stedet bliver 200 ingeniørsoldater sendt frem i frontlinjen, og i Vossenack kæmper de fra hus til hus mod de tyske panzergrenadiers.

Citat: ”Situationen for 28. division er gået fra slemt til værre”; 1. armés krigsdagbog 7. november.

Fakta: Skyttegravsfødder er ikke det samme som koldbrand, men en tilstand som kan komme, når soldaten i længere tid er uden mulighed ordentligt for at kunne tørre fødder, strømper eller støvler. Fødderne kan først blive følelsesløse og få rødt kløende udslet eller blive blå, på grund af dårligt blodomløb. Derefter kan de begynde at svulme op og blive angrebet af blærer og sår, som igen kan blive til svamp. Tilstanden kan opstå ved temperaturer under 16 ° og på bare tretten timer. Resultatet kan blive amputation. Amerikanerne var langsomme til at erkende, at det var et stort problem. Men efterhånden bestræbte de sig på at udlevere nye sokker sammen med rationerne og give soldaterne besked om, at de skulle gemme de tørre sokker i hjelmen og hjælpe hinanden med at gnubbe og få liv i fødderne, når der var mulighed for det.

De få veje - nærmest spor - i Hürtgenwald var ikke egnede til militærkøretøjer, og da det regnede og sneede druknede de også i mudder.

8. november

8. november får general Cota tilladelse til at trække sig tilbage fra Vossenack. I ly af mørket og masser af artilleriild på de tyske stillinger, forsøger de udmattede amerikanske soldater at trække sig tilbage. I novembermørket og det uvejsomme terræn går orden hurtigt tabt, og det bliver hver mand for sig selv. Alene at finde vej i mørket er svært nok, og desuden skal de vade over en iskold flod. Hele den næste dag kommer forfrosne soldater enkeltvis tilbage gennem skoven. Af 2000 soldater kommer kun 300 tilbage.

Døde soldater lå i dynger, indtil gravregistreringskompagnierne kunne få dem ordentligt begravet. Nederlaget for 28. division var komplet.

Selveste General Eisenhower, den øverstkommanderende amerikaner i Frankrig, kommer ud til Norman Cotas hovedkvarter d. 8. november, fordi meldingerne om nederlaget er så spektakulære.

 

“Tabene på 6000 døde og sårede er næsten halvdelen af divisionens samlede styrke, og den 28. division må trækkes ud af frontlinjen.”

General Hodges overvejer at fyre Cota, men da divisionen mangler så mange ældre officerer, undlader han det. Cotas ry fra Omaha Beach har nok også hjulpet ham, og reelt er planen for angrebet jo Hodges´ – og ikke Cotas. En uges angreb gennem Hürtgenwald er sluttet som et totalt nederlag for amerikanerne.

Tabene på 6000 døde og sårede er næsten halvdelen af divisionens samlede styrke, og den 28. division må trækkes ud af frontlinjen. Efterfølgende forsætter kampene i Hürtgenwald og de omkringliggende skove hele efteråret og langt ind i 1945. Først i februar 1945 lykkes det amerikanerne at indtage dæmningerne over Roerfloden og Schwammenauel reservoiret.

På trods af forsøg på førstehjælp, kunne denne amerikanske soldat ikke reddes. I følge øjenvidner var tilstanden i Hürtgenwald så kaotisk at tyske og amerikanske paramedicinerer stortset tilså de sårede side om side.
Soldat i Hürtgenwald
Soldat i Hürtgenwald

Næste gang i Krigens sidste år

Kampene i Hürtgenwald i efteråret 1944 står som et symbol på at den allierede fremrykning gik i stå efter MARKET GARDEN i Holland, og det udslukkede ethvert håb om at afslutte krigen inden jul. For de amerikanske soldater var det våde og kolde efterår forfærdeligt, og i perioder var der større tab til forfrysninger og skyttegravsfod, end der var i kamp mod tyskerne. For den amerikanske hærledelse var de opslidende kampe, hvor fremrykningen var uendelig langsom, en hovedpine de ikke kunne knække. Den tyske modstand, kombineret med efterårsvejret og terrænet, gjorde hurtigere fremrykning umulig. Selvom kampene i Hürtgenwald strakte sig helt ind i 1945, så var det angrebet med 28. division i begyndelsen af november som bedst illustrerer både hvor vanskeligt terrænet var, men også hvordan den amerikanske militære ledelse manglede greb om hvad der skete ved frontlinjen. Efter at 28. division opgav videre angreb 9. november, blev divisionen trukket væk fra frontlinjen, med henblik på genopbygning og træning. Man placerede den et stille sted på frontlinjen hvor man var sikker på at tyskerne ikke ville angribe: Ardennerne.

Om forfatteren

Niels Vistisen er uddannet Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten.

Niels Vistisen er rejseleder på rejsen Normandiet D-dag.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »