Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Krigens Sidste År

Af Torsten Granov, cand.mag. rejseleder og direktør for Cultours

Europa, maj 1944

"Ingen anden periode i historien byder på så rig en kilde til studiet af dilemmaer, individuelle tragedier og massetragedier, korruptionen i magtpolitik, ideologisk hykleri, chefers selvoptagethed, forræderi, perversitet, selvopofrelse, ufattelig sadisme og uforudsigelig barmhjertighed" - Antony Beevor

 

Alle Beevors beskrivelser intensiveres hen mod krigens slutning. I de sidste år stiger lidelser, grusomhed, dødsfald og ødelæggelser til et ufatteligt ragnarok, hvor lande, samfundsstrukturer og mennesker tilintetgøres. Rædsler der - som i den nordiske mytologis undergangsfortælling - netop var en del af Det 3. Riges tankegods. I ”Krigens sidste år” fortæller vi om nogle af de vigtigste datoer og begivenheder fra maj 1944 til maj 1945 og sætter billeder til ordene.

Hver dato og hvert opslag håber vi, vil give dig indsigt og forståelse for et af de vigtigste år i verdenshistorien i det 20. århundrede.

 

Krigen i Europa har snart varet i 5 år. I krigens første år har tyskerne opnået store sejre, og de allierede har lidt store nederlag. Nu, i 1944, er krigslykken vendt, og de tyske tropper er på tilbagetog på de fleste fronter, men de er endnu ikke slået.

 

 

Tyskerne i Normandiet

Atlanterhavsvolden var en række af tyske forsvarsanlæg langs Atlanterhavskysten fra Spanien til Nordnorge. Den skulle beskytte det tyskbesatte europæiske fastland mod en invasion af de allierede. Anlægget blev påbegyndt i 1942, men først med Rommels udnævnelse til øverstkommanderende i efteråret 1943 kom der for alvor gang i udbygningen. Arbejdet blev planlagt og ledet af Organisation Todt, der havde erfaring fra bygning af de tyske motorveje i 30'erne og bygningen af Vestvolden, Maginotlinjens franske modstykke. I efteråret 43 og foråret 44 blev arbejdet intensiveret, og der blev samtidigt arbejdet på mere end 10.000 forskellige steder. Arbejdskraften var en blanding af slavearbejdere, tvangsarbejdere, krigsfanger og lokale arbejdere. Arbejdet var langt fra færdigt, da invasionen fandt sted i juni 1944, og Atlanterhavsvolden viste sig ikke særligt effektiv til at standse invasionen. Efter sin udnævnelse rejste Rommel langs Atlanterhavsvolden, inspicerede og opildnede arbejdere og soldater. På billedet ses Rommel på inspektion i Atlanterhavsvolden i Normandiet. ©IWM.

 

 

Krig til den bitre ende?

Tyskerne er fordrevet fra Afrika, og de allierede er med held gået i land i Italien. Men her går det kun meget langsomt fremad. Ved den tyske Gustavlinje med det befæstede kloster Monte Cassino som en formidabel hindring holder tyskerne hårdnakket stand og har bragt de allierede til standsning. På Østfronten rykker russerne frem, men det kræver enorme ofre at fordrive tyskerne, der forsvarer sig dygtigt og fanatisk. I maj 1944 er russerne på intet sted nået frem til Det 3. Riges grænse.

 

"Hitler afviser gentagne gange von Ribbentrops forslag om forhandlinger med russerne."
I maj 1944 er russerne i fuld gang med at forberede sommeroffensiven mod de tyske styrker. På billedet ses russiske soldater støttet af den mest berømte russiske kampvognsmodel T-34. Kampvognene var et effektivt våben mod de tyske panservogne. De havde stærk armering var af enkel konstruktion og kunne relativt nemt repareres. Teknisk set var de tyske kampvogne mere avancerede, men russerne havde langt flere T-34 kampvogne til rådighed.
I maj 1944 er russerne i fuld gang med at forberede sommeroffensiven mod de tyske styrker. På billedet ses russiske soldater støttet af den mest berømte russiske kampvognsmodel T-34. Kampvognene var et effektivt våben mod de tyske panservogne. De havde stærk armering, var af enkel konstruktion og kunne relativt nemt repareres. Teknisk set var de tyske kampvogne mest avancerede, men russerne havde langt flere T-34 kampvogne til rådighed.

Ugerevy nr. 715  fra maj 1944. De såkaldte UFA ugerevyer blev vist som forfilm i alle biografer i Tyskland og i de tyskbesatte lande. Det var ren nazistisk propaganda, der skulle styrke forsvarsviljen og opbakningen til naziregimet. Uddraget i den korte video her er fra ugerevyen fra maj 1944. Det omhandler Atlanterhavsvolden. Selvom det går stødt tilbage for den tyske krigsmaskine, kører den tyske propagandamaskine videre. Har du lyst til at se hele ugerevyen kan du klikke på linket. Der er tysk tale på lydsporet. Ugerevyerne blev vist i biografer over hele Tyskland og i det besatte Europa. Hele klippet kan ses her

Tyskland har ikke tabt krigen, men vil ikke kunne vinde den. Imidlertid håber mange tyskere, at den kan bringes til en for Tyskland acceptabel afslutning. På begge sider af fronten er der betydningsfulde personer, der virker for en aftale, der kan afslutte krigen. Hitler afviser gentagne gange von Ribbentrops forslag om forhandlinger med russerne. Ikke principielt, men fordi han vil være i en styrkeposition, når forhandlinger indledes, dvs. hvis Tyskland får militære sejre eller på grund af nye våbentyper står i en gunstig forhandlingssituation.


 

 

De allieredes forstillinger om krigsafslutningen

De Allieredes indstilling til forhandlinger med tyskerne var klar: Målet med krigen er tyskernes totale nederlag og ”Unconditional surrender”, som præsident Roosevelt har formuleret det. ”Betingelsesløs overgivelse”. Bag facaden opretholder både amerikanere og englændere en vis kontakt med tyskerne. Det sker gennem neutrale lande som Schweiz og Sverige.

Hvis krigen tager en for de Allierede ugunstig vending, eller hvis Adolf Hitler dør eller bliver afsat, kan det tænkes, at de Allierede vil stå mindre stejlt og være mere forhandlingsvillige. Det kommunistiske Sovjetunionen bliver hos kredse af de Allierede stadig set som en større trussel end det nazistiske Tyskland.

 

Banner der prydede Sportpalast under Goebbels berømte tale 18. februar 1943, hvor en begejstret tilhørerskare tilsluttede sig “Den totale krig”. Det er svært at se, at de to siders ønsker til krigens afslutning kan forenes. © Bundesarchiv.
Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill ved konferencen i januar 1943, der fandt sted i den Nordafrikanske by Casablanca i Marokko. Da Roosevelt ved pressekonferencen blev spurgt, hvad kravene var til Tyskland, svarede han “Unconditionel surrender”. Det betød, at kun betingelsesløs overgivelse var en mulighed for tyskerne, der var således ingen mulighed for en forhandlet fred eller våbenstilstand. Det styrkede de kredse i Tyskland, der ville kæmpe til den bitre ende.

 

 

Europa maj 1944

I animationen ovenfor kan det ses, hvordan Europakortet ændrede sig fra d. 24. december 1943 til 4. juni 1944. Se hele krigen udspille sig på landkortet, klik her.

 

 


 

 

Forberedelserne i England

Nu i maj 1944 står det klart for de militære ledere i Tyskland, at krigen ikke kan vindes. Man håber i stedet på, at man kan opnå en tålelig fred, hvor Tyskland bevarer sin status som et betydningsfuldt land centralt placeret i Europa. Forhåbningerne, om at de Allierede vil indlede forhandlinger, har dog en væsentlig forhindring: Adolf Hitler. Derfor planlægges flere attentatforsøg mod ham.

 

"Fra vest, i England, hober materiel og mandskab sig op. Over 1 million mand og mere end 200.000 køretøjer venter på at blive overført til det europæiske fastland. De venter på Invasionen. "

 

Krigens udfald er ikke afgjort, men det nærmer sig. Fra vest, i England, hober materiel og mandskab sig op. Over 1 million mand og mere end 200.000 køretøjer venter på at blive overført til det europæiske fastland. De venter på Invasionen. Hvis den lykkes, og englænderne og amerikanerne kan begynde befrielsen af Europa, kan der ses ende på krigen. Nogle planlæggere regner med, at den i så fald kan afsluttes i Europa inden udgangen af 1944. På østfronten er russerne er i fuld gang med at forberede deres store sommeroffensiv.

 

Beboere i en by i Sydengland i gang med daglige gøremål, mens en amerikansk kolonne med kanoner, jeeps og kampvogne har gjort holdt i gaden udenfor. Der var mere end 1.000.000 allierede soldater stuvet sammen i teltlejre, kaserner og midlertidige bygninger i Sydengland i foråret 1944. De mange køretøjer skabte problemer på vejene, og da de enorme mængder materiel og mandskab skulle lastes på invasionsskibene, brød trafikken på de små engelske landeveje og i havnene ofte sammen. ©IWM.

 

 

Bombekrigen i Tyskland

Krigens skønhed og gru.  Et malerisk billede af bombemaskiner over Tyskland.  Bombefly som på billedet kunne i stort tal ses og høres over de tyske byer i maj 1944. Mange byer, som f. eks. Hamborg, var allerede lagt i ruiner Bombekampagnerne mod industrianlæg, trafikknudepunkter og civile mål intensiveredes i foråret 1944 op til invasionen. De allierede bombeflys imponerende tegninger på aftenhimlen har næppe vakt tyskernes beundring. De har formentligt i stedet hæftet sig ved flyenes last af død og ødelæggelse
Krigens skønhed og gru. Et malerisk billede af bombemaskiner over Tyskland. Bombefly som på billedet kunne i stort tal ses og høres over de tyske byer i maj 1944. Mange byer, som f. eks. Hamborg, var allerede lagt i ruiner. Bombekampagnerne mod industrianlæg, trafikknudepunkter og civile mål intensiveredes i foråret 1944 op til invasionen. De allierede bombeflys imponerende tegninger på aftenhimlen har næppe vakt tyskernes beundring. De har formentligt i stedet hæftet sig ved flyenes last af død og ødelæggelse.

Inde i Tyskland regner bomber dag og nat over landets fabrikker, produktionsanlæg, trafikforbindelser og storbyernes civilbefolkninger. Målet med angrebene på storbyerne er at knække befolkningens moral, men der er ingen tegn på, at det sker. De allieredes eneste mulighed er altså at besejre Tyskland militært.

Tyskland er ikke slået, men afgørelsen nærmer sig. Alle er klar over, at den kommende tid bliver afgørende. Det er krigens sidste år.

Har du spørgsmål eller kommentarer? Fortsæt diskussionen på vores facebookside. 


 

 

Polske tropper bevæger sig forsigtigt op ad bjerget mod Monte Cassino.

Næste gang i Krigens Sidste År

Siden efteråret 1943 har de allierede kæmpet i Italien, men det er kun gået langsomt fremad. Det skyldes blandt andet dårligt vejr, men ikke mindst at terrænet er særdeles vanskeligt. Forsøgene har til nu kostet mange tusinde allierede soldater livet, og i tiden der er gået indtil dette forår 1944, har tyskerne endda haft tid til at skabe en ekstra forhindring for de fremrykkende i form af en stærk forsvarslinje, Gustavlinjen. 

12. maj er det 75 år siden, at polske tropper indledte det afgørende angreb på Monte Cassino og Gustavlinjen i Italien. Vi giver historien, baggrunden, billeder og videoer fra slaget.

 Følg med når rejseleder cand. mag. Martin Cleemann-Rasmussen tager dig med på endnu en virtuel rejse i næste episode af Krigens Sidste År.


 

 

 

Om forfatteren

Torsten Granov er direktør og grundlægger af Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. 

Torsten Granov er rejseleder på følgende militærhistoriske rejser:

Det 3. Riges Hjerte 

Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig

Ardenneroffensiven

Normandiet D-dag

Generalguvernementet Polen og Sudeterne

Østprøjsen

Isonzoslagene

 

Derudover er han også rejseleder på rejserne:

Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile

Tahiti og Marquesas

Provence i efteråret


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.