Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Okinawa

Af Poul Grooss Kommandør og rejseleder ved Cultours.

Den 1. april 1945 går amerikanske styrker i land på den japanske ø Okinawa i øgruppen Ryukyuøerne. I det første døgn landsætter man flere soldater end i landgangen i Normandiet den 6. juni 1944. Kampene på Okinawa bliver betragtet som de mest blodige under hele krigen i Stillehavet. De er karakteriseret ved et flot samspil mellem alle værn fra de allierede. Den japanske stædighed og udholdenhed kræver en voldsom indsats.

Okinawa er en meget stor ø, som egentlig ikke oprindeligt er japansk, men den tilfaldt Japan i 1879. I begyndelsen af Den anden Verdenskrig betragtede den militære ledelse i Tokio ikke befolkningen som loyal og rigtig japansk, men da øen skulle forsvares, blev størstedelen af befolkning tvangsudskrevet til krigstjeneste. USA planlagde i begyndelsen af 1945 at bruge øen som base for et senere angreb på de japanske hovedøer, som lå ca. 550 km mod nord. Dels skulle man have baser på land, dels skulle flåden udnytte øhavet til ankerplads for forsyningsskibe, værkstedsskibe og meget mere. I Tokio var man klar over, at hvis Okinawa faldt, så blev der problemer med at forsvare selve Japan. Afstandene i Stillehavet er enorme. De allieredes tropper og forsyninger til Okinawa kom direkte fra Australien, den amerikanske vestkyst og fra Hawaii.

 

Kort over Japan og dets erobrede territorier i 1939. Som det kan ses på kortet havde Japan erobret store dele af Asien, blandt andet havde Japan overtaget Nordkina, hvor de havde indsat den tidligere kinesiske kejser Pu Yi som majonetkejser, da Pu Yi selv tilhørte minoriteten manchu.
Generalløjtnant Mitsuru Ushijima.

Forsvaret af Okinawa hviler på generalløjtnant Mitsuru Ushijima. Alle japanske tropper på øen er opgivet set fra Tokio. Soldaterne må kæmpe til døden. Opgaven for Ushijima er at ”sælge sig så dyrt som muligt”. Regeringen i Tokio håber stadig, at man ved at dræbe så mange amerikanere som muligt kan fremtvinge en ærefuld forhandlingsløsning med krigstrætte amerikanere.

Siden oktober 1944 har man sat et stort antal kamikazefly ind mod de amerikanske flådestyrker, og det vil man også gøre brug af her. På dette tidspunkt af krigen er Tyskland stort set nedkæmpet, så den britiske flåde har sendt fire store hangarskibe og seks små hangarskibe (”Woolworth Carriers”). Fra Commonwealth deltager tillige orlogsskibe fra Australien, New Zealand og Canada.

 


" På Keramaøerne finder man 350 speedbåde med store sprængladninger, som skulle have været brugt til selvmordsoperationer mod de amerikanske flådeenheder."

Den amerikanske landgangsstyrke, 10th Army, består af fire infanteridivisioner fra US Army og tre divisioner fra US Marine Corps. 10th Army har sit eget taktiske flyvevåben til rådighed. Det består af flystyrker fra US Army Air Force og US Marine Corps Aviation. Desuden leverer amerikanske og britiske hangarskibe flystøtte til tropperne. Landgangsstyrken er under kommando af generalløjtnant Simon Bolivar Buckner Jr. fra US Army. Lige inden landgangen erobrer amerikanske styrker Keramaøerne ca. 25 km vest for Okinawa. Øgruppen kan bruges som ankerplads for forsyningsskibe. På øerne finder man 350 speedbåde med store sprængladninger, som skulle have været brugt til selvmordsoperationer mod de amerikanske flådeenheder.

Landgangen finder sted på sydvestsiden af Okinawa, mens der bliver udført en mindre landgang som afledningsmanøvre på østsiden. Landgangsstyrkerne bliver delt i to: Hæren går mod syd. Marinekorpset går mod nord, og i løbet af seks dage når man nordspidsen af øen. Problemerne kommer senere. Generalløjtnant Ushijima har koncentreret sine styrker på den sydlige fjerdedel af øen, og her varer de voldsomme kampe helt frem til den 22. juni. Øen består af bløde vulkanske klipper, og det er forholdsvis nemt for forsvarerne at grave tunneler og forsvarsstillinger. En del af den japanske forsvarsdoktrin medfører natangreb mod de amerikanske stillinger, og de japanske tropper dukker pludselig op fra velkamuflerede huler.

Klik på videoen ovenfor for at se farveoptagelser fra blandt andet landgangen på Okinawa.

Amerikansk soldat skyder mod fjenden.
Japansk krigsfange fra slaget om Okinawa.
USS Indianapolis blev den 31. marts ramt af en bombe fra en kamikaze pilot. Piloten nåede at smide bomben på skibet, hvorefter han selv styrtede i havet. 11 besætningsmedlemmer omkom.

Efter få dage tager kamikazeangrebene til i styrke, og den 6. april angriber 355 selvmordsfly fra Kyushu, den nærmeste af de fire japanske hovedøer. Hele den allierede operation mod Okinawa er under ledelse af admiral Raymond Spruance, og hans flagskib, krydseren USS Indianapolis, bliver sat ud af spillet af et kamikazefly dagen før landgangen, så Spruance må skifte til slagskibet USS New Mexico.

Hele landgangsstyrken og den kæmpemæssige flådestyrke, som skal beskytte den, bliver den 7. april truet af den japanske flådes sidste store angrebsoperation: ”Operation Ten-Ichi-Go” eller ”Operation Himmel 1”.

Den japanske flåde har 2.500 tons brændstof tilbage, og hele beholdningen bliver afgivet til slagskibet Yamato, den lette krydser Yahagi og otte destroyere. Det er en selvmordsaktion, for der er kun brændstof til udturen. De skal sænke så mange skibe i landgangsstyrken som muligt. En amerikansk slagskibsstyrke bliver sendt mod nord for at stoppe dem, men inden da har admiral Marc Mitscher fra hangarskibsstyrken sendt 400 marinefly afsted. Slagskibet Yamato, verdens største, bliver ramt af mindst otte torpedoer og femten bomber. Både Yamato og Yahagi og to af destroyerne går ned, stort set med alle besætningsmedlemmer.

April 1945: Amerikanske soldater bevæger sig gennem en landsby på Okinawa, hvor en japansk soldat ligger død.

Kampene på land udvikler sig meget voldsomt. Fra japansk side rekrutterer (tvangsudskrev) man store dele af civilbefolkningen og skolebørn ned til 14-års alderen. Pigerne bliver militære sygeplejersker og drengene bliver sendt i kamp. Nogle få af de civile (ca. 7.000 tvangsudskrevne mænd) overgiver sig, men langt de fleste regulære soldater bliver dræbt i kamp.

Antallet af japanske soldater, som blev dræbt i kampene, vurderede amerikanerne til mellem 77.000 og 110.000 mand. På grund af de mange kamikazeangreb mod flådestyrken så tabstallene for amerikanerne lidt usædvanlige ud: Flåden havde flere dræbte end marinekorpset og hæren hver for sig.

Den 10. juni står udfaldet af kampene klart. Japanerne trækker sig tilbage mod sydspidsen af Okinawa, men de kæmper stadig hårdt. Nu er der etableret en række amerikanske flybaser på øen. Fly herfra angriber mål på Okinawa samt kamikazebaserne på Kyushu. Den 18. juni bliver chefen for den amerikanske styrke, generalløjtnant Simon Bolivar  Buckner, dræbt af en japansk granat, da han er helt fremme ved fronten.

Buckner blev den højest rangerende amerikaner, som faldt i hele krigen. Dagen efter blev en brigadegeneral også dræbt ved fronten.

Den 22. juni sluttede kampene, og en del af den japanske befolkning valgte i nederlagets stund at følge regeringens opfordring til at begå selvmord ved at springe ud fra klipperne på østkysten. Det er samme sted, hvor det japanske hovedkvarter lå.

Yamato under angreb. Der er en stor brand agten for overbygningen, skibet synker senere efter skader fra et torpedotræf.

Her er der nu en mindepark for alle faldne under slaget om Okinawa. Den japanske chef, generalløjtnant Ushijima og hans stabschef, generalløjtnant Cho, valgte at begå harakiri her den 22. juni.  

Herefter planlagde amerikanerne landgangen på hovedøerne. Den første landgang skulle være på Kyushu i november 1945 (”Operation Olympic”), men to atombomber satte en stopper for en erobring af alt japansk territorium. En sådan operation ville koste både de amerikanske styrker og den japanske befolkning voldsomme tab.

Hiroshima i september 1945. Kun enkelte dele af det der før var en regeringsbygning står som et bart skelet tilbage efter angrebet med atombomben. Bygningen står bevaret i dag som mindesmærke.

Om forfatteren

Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet, og under den seneste Golfkrig var han Jyllandspostens militære sagkyndige. I 2014 udgav han en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 - 1945 via Statens Forsvarshistoriske Museum.

Poul Grooss er rejseleder på en lang række af rejser hos Cultours:

Normandiet D-dag

Generalguvernementet i Polen og Sudeterne.

England 1940-44

Den Finske Vinterkrig og Leningrads belejring

Østprøjsen

Stalingrad og Moska

Pearl Harbor og Washington


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.