Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Operation Bagration

Af Poul Grooss Kommandør og rejseleder ved Cultours.

 Белорусская наступательная операция Багратион”.

”Den hviderussiske angrebsoperation ”Bagration”.

 

Den øverstkommanderende under Operation Bagration Marskal Zhukov i samtale med officerer under slaget.

28. november – 1. december 1943: Lederne fra de tre største allierede lande, Storbritanniens Winston Churchill, USA's Franklin D. Roosevelt og Sovjetunionens Josef Stalin mødes i Teheran. Formålet er bl.a. at diskutere strategien i forhold til den fælles fjende, det nazistiske Tyskland, og at koordinere og aftale indsatsområder samt en kommende allieret invasion.

Strategien bliver, at Roosevelt og Churchill forpligter sig til at iværksætte Operation Overlord, invasionen i det nordlige Frankrig, i maj 1944, mens Stalin lover, at han på samme tidspunkt vil iværksætte en aflastningsoffensiv på østfronten. Stalin vil tilintetgøre ”Heeresgruppe Mitte”, der med 37 divisioner skal holde en over 1000 km lang front ned gennem bl.a. Hviderusland uden udsigt til nævneværdige reserver.

"Stalin vil have vished for at Overlord også er Invasionen, at der ikke bare er tale om en vestlig finte, og at den er lykkedes."

Maj 1944: Den russiske generalstab, Stavkaen, tøver med at give den kommende operation med kodenavnet ”Bagration” det blå stempel.  Sidst på måneden besluttes en angrebsdato på ca. 15. – 20. juni.

Medio juni 1944: Stalin vil være sikker på, at hans medallierede holder, hvad de har lovet. Han vil have vished for at Overlord også er INVASIONEN. at der ikke bare er tale om en vestlig finte, og at den er lykkedes. Da Operation Overlord har været i gang i omkring en uge, fastsættes det noget forsinkede synkroniserede angreb fra Sovjetunionen definitivt.

 


Antallet af russiske tropper oversteg langt tyskernes. Og da det lykkedes russerne at vildlede tyskerne, så de få reserver blev dirigeret til de områder, russerne ønskede, blev den russiske overmagt overvældende på vigtige angrebsområder.

Planlægningen

Fra sovjetisk side er det marskallerne Zhukov og Vasilievsky, som står for hovedparten af planlægningen og iværksættelsen. General Konstantin Rokossovsky, chef for 3. Hviderussiske Front, har været meget stædig over for Stalin under selve planlægningen af operationen, og han insisterer på et dobbelt gennembrud af den tyske front. Det er Rokossovsky, som skal stå for gennembruddene. Omsider giver Stalin sin godkendelse.

Operationen bliver til under stor hemmeligholdelse. Den røde Hær har til hensigt at afprøve brugen af ”maskirovka”. Det er et kompliceret begreb, som omfatter camouflage samt vildledning på højt niveau. Vildledningen skal være så gennemført, at de tyske tropper og deres reserver bliver trukket væk fra hovedangrebsaksen. Som følge af ”maskirovka” trækker tyskerne ca. en tredjedel af deres kampvognsstyrker og ca. halvdelen af deres panserværn ned mod fronten i Ukraine, hvorfra man forventer et storangreb.

"Den røde Hær har til hensigt at afprøve brugen af ”maskirovka”. Det er et kompliceret begreb, som omfatter camouflage samt vildledning på højt niveau. Vildledningen skal være så gennemført, at de tyske tropper og deres reserver bliver trukket væk fra hovedangrebsaksen."

Tyske motorcykelskytter under Operation Bagration. De var meget solide og effektive.

Operationens mål: Heeresgruppe Mitte skal knuses

19. juni 1944: Partisanbevægelsen i Hviderusland starter en kampagne med jernbanesabotage for at hindre tyske troppebevægelser.

20. juni 1944: Operation Bagration skal begynde. Der er tale om en af krigens største operationer, men den bliver forsinket i to dage. Operationen er opkaldt efter en af Ruslands store helte, fyrst Pjotr Bagration fra Georgien, som blev såret og senere døde af sine kvæstelser efter kampene mod Napoleon ved slaget ved Borodino vest for Moskva i 1812.

22. juni 1944: Formålet med operationen er meget ambitiøst: Stalin vil med denne operation knuse den centrale og stærkeste af de tre ”grupper”, som stod for det oprindelige angreb mod Sovjetunionen: ”Heeresgruppe Mitte”. Partisanerne i Hviderusland støtter nu også Den røde Hær direkte i kamp. Senere bliver også den polske hjemmehær, ”Armia Krajowa”, sat ind. Datoen er samtidig treårsdagen for det tyske angreb på Sovjetunionen.

En tysk kolonne under angreb. Læg mærke til hestene. En stor del af den tyske trækkraft udgjordes af heste. Ved angrebet 22. juni 1941 benyttede tyskerne mere end 600.000 heste.

Den tyske øverstkommanderende fra elitedivisionen Grossdeutchland Alfons Hitter, afhøres efter tilfangetagelse af to russiske feltmarskaller, Aleksander Vasilevsky og Ivan Chernyakhovsky.

D. 28. juni - en skæbnesvanger dag for tyskerne

Den 28. juni: hele den tyske 4. Armé samt det meste af 9. Armé og 3. Panzer Armé er blevet omringet og udslettet. Rokossovskys plan er lykkedes, og allerede den følgende dag bliver han udnævnt til marskal af Stalin.

Samme skæbnesvangre dag bliver de tyske styrker ved Minsk omringet, og Hitlers utilfredshed med chefen for Heeresgruppe Mitte kommer til udtryk. Chefen, feltmarskal Ernst Busch, bliver fyret og erstattes af feltmarskal Walter Model.

 

"Operation Bagration resulterer i det største tyske nederlag i krigen"

Den sovjetiske operation er blevet iværksat 16 dage efter den vestallierede invasion i Normandiet. Operation Bagration resulterer i det største tyske nederlag i krigen, og lægger man de samlede tyske tab i Normandiet til disse tab, så står det klart, at operationerne i juni – august 1944 helt ændrer de tyske militære forudsætninger.

Operationen løb fra d. 22. juni 1944 og frem til d. 19. august 1944.


Sovjetisk succes

Efter et par uger stod den sovjetiske succes helt klart: Overrumplingen af de tyske styrker var lykkedes, men de sovjetiske tab var til gengæld enorme. Formålet var blandt andet at afprøve sovjetiske tanker om ”den dybe indtrængning” mod fjendens centrum, og operationen skal ses i lyset af ønsket om et dybt fremstød mod Berlin. Den røde Hær stod nu 1.200 km fra Berlin, men de vestallierede stod kun 1.000 km fra Berlin.

Der foreligger kun omtrentlige tal for de stridende parter. Indledningsvis angreb Den røde Hær med ca. 1,6 millioner mand. De forsvarende tyske styrker var på ca. 500.000 mand. Tyskerne havde 920 fly, hvoraf ca. 602 var operative. Fra sovjetisk side stillede man med 7.799 fly. Tilsvarende havde tyskerne kun ca. 570 kampvogne og selvkørende artilleripjecer, medens de tilsvarende sovjetiske tal var 5.818.

Tysklands situation efter operationens gennemførelse: Hele fronten var revet op. Man havde mistet ca. 400.000 mand (døde, sårede og tilfangetagne), og sovjetiske tropper stod nu nær de tyske grænser. Tyske fanger i tusindvis blev paraderet gennem gaderne i Minsk (Hvideruslands hovedstad) og Moskva. Efter dem kom vandvogne, som – rent symbolsk - spulede gaderne rene efter tyskernes forbidefilering.

Den sovjetiske operation var så voldsom, at Hitler så sig nødsaget til helt at ændre betegnelserne for enhederne på Østfronten, så befolkningen ikke opdagede, at den centrale og stærkeste del var knust. Operationen bragte de sovjetiske styrker helt frem til den polske flod Wisla (på tysk: Weichel og på latin: Vistula) og Warszawas udkant.

Efterladte tyske køretøjer fra 9. arme i Hviderusland.
Efter Operation Bagration blev mere end 57.000 tyske krigsfanger ført gennem Moskva til beskuelse for indbyggerne i byen.

Næste gang i Krigens Sidste År

 

Næste gang i Krigens Sidste År, vender vi igen fokus mod vest.

  1. juni 1944: De allierede er gået i land, og efter den britiske Feltmarskal Montgomerys planer skal fremrykningen ske så hurtigt, at flere strategisk vigtige destinationer bliver erobret og nødvendige holdepunkter etableret samme dag, bl.a. byen Caen lidt syd for SWORD-stranden, som canadierne anstrenger sig for at indtage. Erobringen af Caen lykkes bare ikke! 

Mens amerikanerne kæmper hårdt i bocagen ude på mod vest, virker det, som om briterne bare sidder fast foran Caen og ikke kommer nogen vegne.

Først den 8. juli, efter at britiske kampfly har bombet Caen, får soldaterne på jorden det rygstød de har brug for. D. 9. juli sker der noget...

Følg med næste gang, når Niels Vistisen beretter om slaget om Caen.


Om forfatteren

Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet, og under den seneste Golfkrig var han Jyllandspostens militære sagkyndige. I 2014 udgav han en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 - 1945 via Statens Forsvarshistoriske Museum.

Poul Grooss er rejseleder på en lang række af rejser hos Cultours:

Normandiet D-dag

Generalguvernementet i Polen og Sudeterne.

England 1940-44

Den Finske Vinterkrig og Leningrads belejring

Østprøjsen

Stalingrad og Moska

Pearl Harbor og Washington


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.