DELTIDS ADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL KUNDESERVICE, BOOKING OG BOGHOLDERI SØGES TIL CULTOURS REJSEBUREAU

Cultours er et dansk rejsebureau, der siden 1988 har arrangeret kvalitetsrejser til militærhistoriske og kulturelle rejsemål. Vi fokuserer på indhold og har kun én kvalitet: den bedste. Vi har gennem alle år bragt glade og tilfredse rejsedeltagere helt tæt på historien, helt derhen hvor det skete. Derfor er der mange der vælger at rejse med os igen – og igen.

Vi har travlt og søger derfor en deltids administrativ medarbejder, der får ansvaret for de daglige opgaver på kontoret på Dr. Margrethes Vej i Aarhus.

I samarbejde med ejeren og studentermedarbejdere på kontoret, samt teamet i København, kommer du til at varetage diverse opgaver på vores kontor i Aarhus. Du får ansvaret for mange spændende administrative arbejdsopgaver, der opstår i forbindelse med den daglige drift af et rejsebureau.

Som administrativ medarbejder er du Cultours´ “ansigt/stemme” udadtil, og dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Kundekontakt og kundeservice på mail og telefon
  • Håndtering af rejsebookinger, betaling og oprettelse i FileMaker (bookingsystem)
  • Løbende kontakt med kunder og udsendelser gennem FileMaker før og efter afrejse
  • Bookinger af hoteller, fly, busser, museer samt praktiske processer inden afrejse (i samarbejde med rejseleder)
  • Research omkring og booking af busser, entreer, middage, fly etc.
  • Forespørgsler og korrespondance med rejsedeltagere
  • Indhente pasoplysninger, udarbejde paslister, passagereroplysninger osv.
  • Føre overblik over betalingsdatoer og betaling af ydelser
  • Løbende administrative ad hoc-opgaver
  • Bogholderi og lettere regnskabsopgaver i samarbejde med ekstern bogholder


Vi glæder os til at høre fra dig, der:

… kan lide spændende og varierende arbejdsopgaver
… har stærke kompetencer indenfor administration og koordinering
… taler og skriver engelsk (måske også tysk)
… kan bevare overblik og har interesse for processer
… kan arbejde selvstændigt og hurtigt
… er fleksibel, idérig og selvkørende
… er struktureret og har en god ordenssans
… kan læse skråskrift og dermed eksekvere direkte på Cultours’ ejers skriftlige noter og kommentarer

Arbejdstiden er på 10-20 timer ugentligt fordelt på 2-4 hverdage i telefontiden mellem kl. 10 – 16, hvorfor jobbet som udgangspunkt ikke er egnet som studiejob. Der er ikke mulighed for hjemmearbejde. Jobstart hurtigst muligt. Løn efter aftale

Send din ansøgning eller spørgsmål til os på: rejser@cultours.dk eller ring på telefon 86 10 86 05. Skriv venligst “Admin medarbejder” i emnefeltet.