Militærhistorisk Dag på Frederiksberg Slot

I samarbejde med Forsvarsakademiet

Du inviteres til en unik dag, hvor militærhistorien foldes ud dér, hvor dansk forsvar tænker, træner og traditionelt har sin gang.

Cultours og Forsvarsakademiet inviterer nemlig til en særlig foredragsdag i Ridehuset på Frederiksberg Slot – en dag dedikeret til de skelsættende begivenheder, operationer og frontlinjer, der formede både 1. og 2. Verdenskrig.

På dagen vil foredragsholderne tage jer med helt tæt på nogle af det 20. århundredes vigtigste militære operationer i Europa. Med fortællinger og billedmateriale fra de autentiske steder, hvor historien udspillede sig, bliver begivenhederne sat i både historisk og geografisk kontekst.

Undervejs vil der være god mulighed for at stille spørgsmål – både til de konkrete emner, der behandles i foredragene, og til de rejser, som Cultours arrangerer til de pågældende historiske steder.

Her får du en helt ekstraordinær mulighed for at opleve nogle af Danmarks mest anerkendte militærhistorikere og eksperter, når de – med skarpe oplæg på 20–30 minutter – dykker ned i centrale kapitler af verdenskrigene.

Foredragene tager udgangspunkt i de steder, Cultours rejser til, men fokus er først og fremmest den militærhistoriske fortælling: begivenhederne, beslutningerne og de menneskelige konsekvenser, understøttet af autentiske fotos, kort og videoklip fra slagmarkerne.

TID & STED:
Lørdag 24. januar kl. 10:00-17:00
Ridehuset, Frederiksberg Slot
Der er begrænset antal pladser.

Tilmelding gælder for hele dagen, men programmet er tilrettelagt, så der er pauser mellem de enkelte foredrag, og mulighed for at trække sig tilbage undervejs, hvis man har behov for det.

Da det ikke er muligt at købe mad og drikke på stedet, har vi lavet en aftale med en leverandør. I tilmeldingsformularen er der mulighed for tilvalg af diverse sandwich og drikkevarer. Dette leveres kl 12.00 og udleveres af Cultours personale. Bestilt mad og drikke kan kun betales KONTANT på dagen, ved udlevering, og ikke ved tilmeldingen.

Den militærhistoriske dag er gratis, men af hensyn til de begrænsede pladser er tilmelding nødvendig. Skulle du blive forhindret i at deltage, beder vi dig venligst melde afbud, så pladsen kan gives videre til en anden interesseret deltager.

Videoer fra militærhistorisk dag

Se, eller gense, de optagede foredrag fra Militærhistorisk Dag herunder

Nazismens rødder. Nürnberg, München og Berchtesgaden

Foredrag af rejseleder Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours

Om Adolf Hitler som ung i München, nazipartiets vækst, Bürgrebraükeller kuppet i 1923. Nazibevægelsens hovedstad med mange bevarede administrationsbygninger. Hitlers yndligscafé. Modstandsgruppen “Den hvide rose”. Museet for nazitiden i München. Reichparteitaggelände i Nürberg, bevaret skueplads for nazisternes paridage. Retssalen, hvor krigsforbryderne blev dømt. Berchtesgaden med Hitlers Berghof på Obersaltzberg museet med adgang til de underjordiske tuneller og “Ørnereden på toppen af bjerget.

Klik på video og se foredrag.

England 1940 – 1944

Foredrag af rejseleder Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

England 1944 er fortællingen om ét land, det land, som stod op mod Nazismen gennem hele krigen. Det begyndte i 1939 med krigserklæring, med det britiske ekspeditionskorps som måtte evakueres fra Dunkirk, ledet af Admiral Ramsay fra tunnellerne i Dover. I det efterfølgende slaget om England kæmpede Royal Airforce, i Spitfires og Hurricanes, mod et overlegent Luftwaffe, men vandt alligevel og afværgede dermed en tysk invasion af England. Englænderne prioriterede også kodebrydningen i Bletchley Park, og blev langsomt men sikkert springbrættet til D-Dag, den enorme allierede landgang i Normandiet, 6. juni 1944, som blev begyndelsen på afslutningen for 2. verdenskrig i Europa. Ved roret siden 10. maj 1940 stod Winston Churchill, århundredets brite, med sin beslutsomhed og talegaver. England 1944 er fortællingen om ryggen mod muren, til spidsen af sværdet.

Klik på video og se foredrag.

Polen 1939 – 1945 Generalguvernementet Polen

Foredrag af rejseleder Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours

Europas største myrderier og udgangspunkt for overfaldet på Sovjetunionen
Overfaldet på Polen i 1939 og Polens forhold til Tyskland og Sovjetunionen. Generalguvernementet med generalguvernør Hans Frank på kongeslottet i Krakow. Nazitysklands største underjordiske anlæg. Riese. Guldtoget. Auschwitz. Vi bor 3 dage i Krakow og besøger på hjemvejen Ostwall, parallellen til Westvolden og Siegfriedlinien.

Klik på video og se foredrag.

Østprøjsen og Østersøkysten

Foredrag af rejseleder Poul Grooss, kommandør, og Lasse Christiansen, oberst

Første stop er Seelow, hvor Den røde Hær indledte angrebet mod Berlin. Ved Tannenberg-monumentet hører vi om slaget i august 1914, hvor Hindenburg udslettede to russiske arméer. Videre til Hitlers ”Ulveskanse”, hvor attentatet mod ham blev udført. I Gdansk/Danzig ser vi Stutthof-lejren og besøger slottet Marienburg/Malbork, som havde symbolsk betydning for Himler og SS. Ved fortet i Westerplatte blev krigens første skud affyret. Vi besøger det polske postkontor i Danzig, hvor kunder og ansatte satte sig til modværge. En byrundtur til fods i Gdansk runder opholdet i den dejlige by af. På hjemvejen besøger vi Peenmünde, hvor V1 og V2 blev afprøvet. På hjemvejen ser vi Peenemünde med V1 og V2 samt hotellet i Prora med 10.000 dobbeltværelser, bygget til nazi-organisationen ”Kraft durch Freude”.

Klik på video og se foredrag.

Invasionen i Normandiet

Foredrag af rejseledere Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours, Poul Grooss, kommandør og Lasse Christiansen, oberst

Dunkuerque 1940. “We will be back” Dieppe-aktionen i 1942 alt slog fejl. Ny grundig planlægningen. Faldskærmsfolkene måtte ikke komme ind over flådestyrken, for så blev de skudt ned. Ingen konvojer måtte krydse hinanden. Invasionsområdet skulle være så tæt på England at fly fra England kunne understøtte operationen og nå hjem igen. Minestrygere skulle inden invasionen stryge ruter ind til invasionsstrandene. Søartilleri skulle neutralisere tyske forter på kysten.
Invasionen på Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword strandene. Kampene på stranden, de luftbårne. Tyskerne forsvar. Den kunstige havn. Kampene i Normandiet, afslutningen ved Falaise.

Klik på video og se foredrag.

Berlin 1933 – 1945

Foredrag af rejseleder Peter Hambro Mikkelsen, ph.d.

Berlin er igen centrum i Tyskland. I perioden fra den 9/11 1918 til 9/11 1989 var det her, hvor ideologier mødte hinanden i tale og vold. Socialister, kommunister og nazister kæmpede i gaderne frem til 1933, hvor nazisterne vandt herredømmet. Herefter var Berlin centrum for nazisternes storslåede planer, hvor der parallelt blev opbygget et voldeligt undertrykkelsesapparat.

Berlin blev mål for luftangreb hvor store dele blev ødelagt. I april 1945 fulgte landkrigen, hvor kampene bølgede frem til 2. maj, hvor byen endelig overgav sig.

Efter afslutningen af kampene fandt Europa sin form med opdeling i øst og vest, og med Berlin inddelt i fire zoner. I slutning af 1960’erne var der revolutionsstemning i Berlins gader, med studenteroprøret i lys lue. I 1989 faldt muren sammen og Tyskland blev atter et land med en fælles hovedstad: Berlin.

Klik på video og se foredrag.

1. og 2. Verdenskrigs slagmarker i Belgien og Nordfrankrig

Foredrag af rejseleder Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours

Ypres, Flanderen, Førerhovedkvarter Wolsschlucht 2, Reims, Verdun, Maginotlinien, broen ved Remargen.
Soldatergravene og slagmarkerne omkring Ypres, Tyne Cot, Langemarck museets ved Paasendale. Vi bor i det genopbyggede Ypres, Frankrigs største soldaterkirkegård, det canadiske monument og skyttegrave ved Vimy. Hitlerhovedkvarteret Wulfsschlucht 2, Den danske kirkegård ved Braine. Reims med Eisenhowers hovedkvarter og overgivelseslokalet fra 8. maj 1945. Den største amerikanske soldaterkirkegård fra 1. Verdenskrig. Verdun byen og forterne og slagmarkerne, benhuset og det nye museum. Maginotliniens største fort Hackenberg med det originale elektriske tog. Koblenz med Wehrtechnische Sammlung, og broen ved Remargen.

Klik på video og se foredrag.

Market Garden

Foredrag af rejseledere Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours, Poul Grooss, kommandør og Lasse Christiansen, oberst

Market Garden, den mægtige og dristige luftbårne operation i Holland, september 1944, skulle afslutte 2. verdenskrig inden jul. Tre luftbårne divisioner blev nedkastet langs alle broer og vandløb, fra den belgiske grænse og op til Arnhem i nord. På landevejen angreb de britiske kampvogne. Det skulle været overstået på 48 timer. Det mislykkedes, og kostede de allierede initiativet og mange soldater. Dels var den tyske modstand nu stivet af, forstærket og beslutsom. Den allierede planlægning var dårlig og præget af risici de ikke kunne tillade sig: alt skulle gå perfekt for at operationen var lykkedes. Og sådan går det aldrig. Market Garden er også en påmindelse til nutiden om at være omhyggelig i sin planlægning, og kende begrænsningen for lette luftbårne styrker.

Klik på video og se foredrag.

Isonzofronten

Foredrag af rejseleder Torsten Granov, cand.mag. og direktør for Cultours

1. Verdenskrigs blodigste slagmark og mest menigsløse kampe. Enest Hemmingway og Erwin Rommel i krig.
Italien indtrådte i 1. Verdenskrig i maj 1915 på engelsk og fransk side.
Isonzofronte langs floden Isonzo havde nogle af 1. Verdenskrigens mest blodige og meningsløse kampe. I kampen mod Østrig-Ungarn havde italienerne næste lige så mange faldne som England ca. 600.000 på en meget kortere front. Kampene fandt sted i og mellem bjergene, og skyttegrave og huler fra krigen findes stadig og kan besøges. Tre store monumenter, et af dem det største monument for faldne i 1. Verdenskrig blev opført under Mussolini, vi ser dem alle og besøger større og mindre museer i Gortiza og Caparetto.

Klik på video og se foredrag.

TILMELDING TIL MILITÆRHISTORISK DAG

FOREDRAG

DATO

Rejseleder

Pris

Ingen arrangementer

Arrangementet er desværre udsolgt

Send os en mail på rejser@cultours.dk og du vil blive kontaktet i tilfælde af afbud eller ekstra billetter.

Du hører om invasionen i Normandiet, Østprøjsen og Østersøkysten. Nazismens rødder i Nürnberg og München, England 1939 – 1945, Isonzofronten 1915-1918, Polen 1939-1945, Hitlers underjordiske raketfabrikker, Berlin 1933-1945.

Dagens Program

Dørene er åbne for adgang med billet kl.  09:45-10:00. Ved senere ankomst, ring eller sms til telefon 24488018, så kommer vi og lukker ind. Indgangen er placeret ved Ridehuset ved foden af bakken, ikke gennem slottet.

10.00 – 10.15: Introduktion til dagen og til militærhistorien
10.15 – 10.45: Nazismens rødder: Hvad foregik der og hvilken betydning havde Nürnberg, München og Berchtesgaden. Torsten Granov
10.45 – 11.15: England 1940 – 1944 Fra laget om England til Springbræt til D-Dag. Churchill, Enigma og Eisenhower. Niels Klingenberg Vistisen
11.15 – 11.45: Polen 1939 – 1945 Overfaldet i september 1939, Generalguvernementet, Hans Frank og Krakow, Rise, Nazityskland største underjordiske anlæg. Auschwitz : Torsten Granov
11.45- 12.15: Østprøjsen og Østersøkysten: Wolfsschantze Førehovedkvarteret i Øst, V-1 og V2 våbnene, Penemünde, Prora, nazisternes drømmehotel, Danzig SS-borgen Marienburg, Poul Grooss og Lasse Christiansen

Pause

13.15 – 13.45: Invasionen i Normandiet, Optakten, dramaet og efterspillet. Lasse Christiansen, Poul Grooss og Torsten Granov
13.45 – 14.15: Berlin 1933-1945: Magtovertagelse, Velmagtsdage. Sammenbrud og Efterspil. Peter Hambro Mikkelsen
14.15 – 14.45: 1. og 2. Verdenskrigs slagmarker i Belgien og Nordfrankrig Ypres, Flandern, Menin Gate, Hitlerhovedkvarteret Wolfschlucht, Reims, Verdun, Magisnotliniens største fort, Koblenz, Wehrtechnische Sammlung, Remagen. Lasse Christiansen og Torsten Granov
14.45 – 15.15: Market Garden: Alt på et bræt. Kunne krigen være sluttet i 1944 ? Hvorfor gik det galt ? – kunne det være lykkedes ? Niles Klingenberg Vistisen og Lasse Christiansen
15.15 – 15.45: Isonzufronten. 1. verdenskrigs blodigste slagmark. 1, Verdenskrigs mest succesfulde gasangreb, Hemmingways deltagelse i krigen. Hvor Rommel fik Pour le Mérite, kejserrigets højeste orden. Torsten Granov
15.45 – 16.00: Perspektivering og erfaringer.

Mød Cultours’ faste rejseledere til foredraget

Et foredrag eller et arrangement med en af Cultours´ rejseledere er også noget helt særligt! Den fantastiske begejstring og store viden rejselederne har, hvad end det gælder deres rejsemål eller de stofområder, de i øvrigt har viden om og interesse for, deler de gerne ud af.

På dagen møder du foredragsholderne cand.mag. Torsten Granov, kommandør Poul Grooss, major og cand.mag. Niels Klingenberg Vistisen, ph.d. Peter Hambro Mikkelsen og oberst Lasse Christiansen.

Hamborg

Torsten Granov

Torsten Granov er cand.mag, forfatter og direktør for og grundlægger af Cultours. 

Torsten har besøgt militærhistoriske steder og installationer over det meste af verden. Han har især beskæftiget sig indgående med Normandiet og Invasionskysten, herunder invasionshistorien, og er forfatter til bogen “D-Dag, optakten, dramaet og efterspillet”.

Lær mere om Torsten her »

Niels Klingenberg Vistisen

Niels er uddannet cand.mag. i Historie, censor i krigshistorie ved Forsvarsakademiet og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet og Hæren giver ham mulighed for at bruge den akademiske og den operative militære virkelighed i sin fortælling.

Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten og har helt fra barnsben opbygget en stor viden på området, en viden som sidenhen er udbygget i samarbejde med bl.a. Forsvarsakademiet og engelske militære eksperter.

Lær mere om Niels her »

Poul Grooss

Poul Grooss

Poul Grooss har været skibschef på torpedobåde og korvetter, undervist i strategi og taktik på Søværnets Officersskole og Forsvarsakademiet og arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste. Poul er rejseleder med særdeles dybdegående viden og praktisk erfaring fra såvel militære operationer som sikkerhedspolitik.

Med en baggrund i Forsvaret og som militærhistoriker på Forsvarsakademiet har Poul et indgående kendskab til krigshistorie, strategier og internationale relationer. Han har udgivet flere artikler og bøger, er en aktiv og skattet foredragsholder med et emnekatalog der spænder over bl.a. Ruslands, Ukraines og Østeuropas historie, den danske besættelsestids historie og redegørelse for USA’s ageren under 2. Verdenskrig. Han er meget ofte at finde i Folkeuniversitets foredragskatalog.

Lær mere om Poul her »

Peter Hambro Mikkelsen

Peter Hambro Mikkelsen er ph.d. i forhistorisk arkæolog og har i mange år interesseret sig for historiske emner med særlig interesse i perioden omkring 2. Verdenskrig og militærhistoriske forhold.

Han er en særdeles medrivende fortæller, der med stor entusiasme giver de rejsende del i sin store viden om perioden.

Lær mere om Peter her »

Lasse Christiansen

Lasse Christiansen er oberst med en lang karriere som linjeofficer i hæren. Han har beskæftiget sig indgående med militær- og krigshistorie og undervist på Hærens Officersskole og Forsvarsakademiet.

Han har været udsendt flere gange og har erfaring fra planlægning og operationer i NATO. Lasse kan trække tråde fra krigshistorien til nuværende militære og strategiske problemstillinger, han er en passioneret og inspirerende fortæller med dyb viden om begge verdenskrige og den kolde krig.

Lasse formår både at formidle militær viden og skabe en god stemning i et rejseselskab.

Lær mere om Lasse her »

TILMELDING TIL MILITÆRHISTORISK DAG

FOREDRAG

DATO

Rejseleder

Pris

Ingen arrangementer

Relaterede rejser

D-dagsbog

Normandiet D-dag

Alle 5 invasionsstrande, Dunkerque, Dieppe, Omaha, Bayeux, Ste. Mère Église, Arnhem.
5. jul 26 -
12. jul 26
23. aug 26 -
30. aug 26
13. sep 26 -
20. sep 26
25. apr 27 -
2. maj 27
4. jul 27 -
11. jul 27
12. sep 27 -
19. sep 27
14.885
Lasse Christiansen, oberst Poul Grooss, kommandør Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. Torsten Granov, cand.mag. og direktør

Alle invasionsstrandene, Utah, Omaha, Sword, Juno og Gold, besøges på denne busrejse, du er i Dunkerque, Bayeux, Ste. Mére-Eglise, Falaise og Arnhem og står på stranden ved Colleville-Sur-Mer. Ekspertrejselederne fortæller og viser videoer og film i bussen. Du ser de mest spændende museer og steder, hvor kampene foregik.

Regan Vest

Regan Vest: Fra Rommel til Regan

Træd ind i en tid med historisk storhed og skjulte fortællinger om fortiden, hvor vi rejser gennem Danmarks mest fascinerende forsvarsanlæg, 'Fra Rommel til Regan'.
5. okt 26 -
7. okt 26
5.885
Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag.
  • Hitlers danske atlanterhavsvold
  • Hanstholm
  • Vigsø
  • Bulbjerg
  • Hirtshals og Frederikshavn.
  • Rundvisning i koldkrigsbunkeren Regan vest
Berlin

Berlin 1933 – 1945 – fra triumf til tragedie

Det tredjes riges storhed og undergang
15. okt 26 -
18. okt 26
5.945
Peter Hambro Mikkelsen, ph.d.

Berlin før, under og efter nazismen, kommandobunkerne, Hitlers og DDR's Berlin, Stauffenberg og Bendlerblock, Wannsee, Plötzensee og Sachsenhausen.

Indgangen til Auschwitz

Polen 1939 – 1945

Krigsforbrydelser, udryddelseslejre, underjordiske kæmpeanlæg og uløste gåder
13. sep 26 -
20. sep 26
13.885
Torsten Granov, cand.mag. og direktør

Historiens største slagtehus og nazisternes port og bolværk mod øst. Fra krigens største bunkeranlæg ”Riese” og området, hvor Guldtoget (måske) er. Auschwitz og Krakow, Generalguvernementets hovedstad og Hans Franks residens, Schindlers fabrik, museer og Ostwall, tyskernes forsvarslinje mod Polen bygget samtidigt med Siegfriedlinjen mod Frankrig.

Hitler

Nazismens Rødder

Nürnberg, München, Berchtesgaden med Ørnereden
23. aug 26 -
30. aug 26
13.885
Torsten Granov, cand.mag. og direktør

Denne rejse til det fantastisk smukke Sydtyskland, til bjergområdet tæt ved grænsen til Østrig, til Obersalzberg, til Ørnereden og til de to vigtige store byer, München og Nürnberg, er en rejse tilbage til det sted, hvor 2. Verdenskrig egentlig startede.

Tysk soldat

Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

Flandern, Ypres, Nordfrankrig, Reims, Verdun, Maginotlinjen.
5. jul 26 -
12. jul 25
13.885
Lasse Christiansen, oberst Torsten Granov, cand.mag. og direktør

De enorme mængder faldne og sårede i 1. Verdenskrig havde afgørende indflydelse på mellemkrigstiden og på 2. Verdenskrig. Nogle historikere mener, at de to verdenskrige er den samme krig med 21 års våbenhvile. På denne rejse besøger vi nogle af de mest berømte steder fra 1. og 2. Verdenskrig.

Winston Churchill

England 1940 – 1944

Fra Duxford og Bletchley Park til Dover Castle
30. maj 26 -
4. jun 26
29. aug 26 -
3. sep 26
14.985
Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

Det er en historisk tur fra mandag til lørdag om Den anden Verdenskrig. Hovedvægten er selvfølgelig lagt på ”Battle of Britain” og ”Invasionen i Normandiet”, men vi kommer meget godt rundt i historien fra grækernes første møde med de hvide klinter ved Dover for flere tusinde år siden, over romerne, vikingerne, Den spanske Armada, Napoleon, Det britiske Imperium under dronning Victoria og meget andet.

ardenneroffensiven

Ardenneroffensiven

Hitlers sidste desperate forsøg
2. sep 26 -
6. sep 26
8.585
Niels Hede, cand.mag.

Tysklands sidste store modoffensiv i efteråret 1944, kampgruppe Peipers rute, imponerende Ordensburg Vogelsang, Malmedy og nedskydningen af amerikanske krigsfanger, ”Band of Brothers´” skyttehuller ved Foy, Pattons grav og ubådsbunkeren Valentin.

Dora Mittelbau

Hitlers underjordiske raketfabrikker

1. og 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig
15. okt 26 -
18. okt 26
6.485
Lasse Christiansen, oberst Poul Grooss, kommandør

Underjordiske raketproduktionsanlæg for V1 og V2, Wewelsburg, Dora-Mittelbau, uddannelsesakademi for unge naziledere, Panzermuseum Munster og Den Kolde Krig.