Online foredrag: Russernes angreb på og erobringen af Berlin i april 1945
Online foredrag med Poul Grooss
Kampene ved Seelower Höhen fra den 16. april 1945.
Online foredrag med Poul Grooss
Kampene ved Seelower Höhen fra den 16. april 1945.
Onlineforedrag: Russernes angreb på og erobringen af Berlin i april 1945
- Mere end to millioner mand fra Den røde Hær står klar ved Oder for at udføre det afsluttende angreb mod Berlin
- Hitler sender på dette tidspunkt afgørende kampvognsstyrker til andre fronter for at redde Prag og de ungarske oliefelter
- Himmler bliver den 21. marts fyret som chef for ”Heeresgruppe Vistula”, som udgør det sidste forsvar, inden sovjetiske tropper når Berlin
- Eksperten i defensive operationer, generaloberst Gotthard Heinrici, bliver udpeget som afløser for Himmler
- Store tyske styrker i Baltikum kan ikke overføres til forsvaret af Berlin
- Tyskerne skraber alt sammen til Berlins forsvar: SS og Waffen-SS, tropper fra hæren, Kriegsmarine og Luftwaffe, polititropper, Hitlerjugend og Volkssturm
- Angrebet indledes med et voldsomt artilleribombardement fra ca. 20.000 kanoner
- Midt i det hele finder tyskerne ud af, at amerikanerne er stoppet ved Elben. Derfor kan 12. Armé (chef: General der Panzertruppe Walther Wenck) frigøres. Hans styrker bliver sendt østpå for at redde Berlin og situationen på Østfronten.
Kommentarer til onlineforedraget
Læs mere om din foredragsholder Poul Grooss

Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officersskole og Forsvarsakademiet. Han har anmeldt ca. 300 bøger om sikkerhedspolitik, militære og maritime emner til “Militært Tidsskrift” og ”Marinehistorisk Tidsskrift”. Han har været rejseleder på militærhistoriske ture til blandt andet Moskva, Volgograd (Stalingrad), Sankt Petersborg, Polen, Finland, Estland, Normandiet, England, Washington, Pearl Harbor, Tokio og Hiroshima.
Han udgav i 2014 en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 – 1945. En udgave på engelsk udkom i 2017. Han har været benyttet som foredragsholder om militærhistoriske emner, blandt andet ved Folkeuniversitetet i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Rønne.
Mere information om foredraget
Ca. 80 km øst for Berlin ligger floden Oder, og her samlede Den røde Hær en kæmpemæssig styrke på omkring 2 millioner mand, som skulle udføre det endelige angreb mod Berlin og dermed afslutte Den anden Verdenskrig i Europa.
Opbygningen af styrken tog tid, for under tilbagetrækningerne havde de tyske styrker ødelagt al infrastruktur: Broer, veje, jernbaner etc.
Det stod klart for de tyske forsvarere, at Berlin ville ligge åben for angreb, hvis man ikke fik stoppet de sovjetiske styrker omkring overgangene ved Oder. Generaloberst Gotthard Heinrici blev udpeget som chef for de tyske styrker i ”Heeresgruppe Vistula”, som skulle forsvare området fra Østersøkysten til Frankfurt an der Oder. Han var tyskernes bedste bud på en chef, som kunne lede defensive operationer. Heinrici afløste Reichsführer Heinrich Himmler, SS, som uden nogen hærmæssig uddannelsesbaggrund af Hitler var blevet udpeget til chef for denne styrke. Hans ledelse var en katastrofe, og alle hans tyske fjender gned sig i hænderne over hans fiasko.
Generaloberst Heinrici kalkulerede ud fra sin erfaring med sovjetiske tropper, at angrebet nok ville finde sted tidligt om morgenen den 16. april. Derfor trak han i løbet af natten sine tropper tilbage fra den første forsvarslinje til den anden.
Området omkring Oder-floden hedder ”Oder Bruch”, og det er en lav, bred slette, ca. 15 km bred. Tyskerne havde opstemmet store vandmængder, og inden angrebet blev vandet lukket ud over sletten, som derefter udgjorde et mudderbad, som var svært at trænge igennem for en angriber.
Den tyske ledelse var begyndt at satse på mirakler. Propagandaministeriets historiske farvefilm ”Kolberg” fra marts 1945 skulle vise befolkningen, at selv om det så skidt ud, så kunne situationen i sidste øjeblik vende til fordel for Tyskland. Den handlede om Gneisenau i Kolberg i 1808. Den 12. april 1945 døde præsident Franklin D. Roosevelt, og for propagandaminister Joseph Goebbels var den amerikanske præsidents død netop det mirakel, som nu forhåbentlig ville vende krigslykken til tyskernes fordel.
Fire dage senere udløste Den røde Hær et af militærhistoriens største angreb, og 16 dage senere sluttede kampene i Berlin. I den mellemliggende tid havde Stalin spillet to af marskallerne ud mod hinanden. Zhukov var blevet udnævnt til chef for ”1. Hviderussiske Front”, den enhed, som stod nærmest Berlin, og dermed ville han være en naturlig ”vinder” af Den anden Verdenskrig. Lige syd herfor stod ”1. Ukrainske front” under marskal Koniev. Det tyske forsvar var koncentreret ud for Zhukovs styrker, og Koniev kunne derfor rykke meget hurtigere frem mod Berlin. Hermed opstod der et kapløb, som medførte enorme tab på sovjetisk side. Begge marskaller ville gerne være ”Berlins erobrer”.
17 reaktioner
Glæder mig til foredraget, var for få år siden i Berlin med Peter Hambro Mikkelsen på militær historisk rejse.
Fantastisk ide. Glæder mig super meget. Har ofte hørt Poul i bl.a. Hitlers æseløre.
Velkommen til Cultours seere og lyttere.
Foredraget om Seelow og erobringen af Berlin varer i 23 minutter.
Hvis der skulle være spørgsmål under eller efter foredraget, så sidder jeg klar ved tasterne indtil kl. 22.00.
Med venlig hilsen
Poul Grooss, kommandør (pensioneret), rejseleder.
Velkommen til online foredrag med kommandør Poul Grooss.
Hvis I ikke ser videoen her på siden så opdater siden/browseren (kl. 20). – så ligger den højere oppe her på siden så I kan se med.
I kan også skrive med Poul her i kommentarfeltet.
Opdater siden ind imellem for at se alle kommentarer.
God fornøjelse!
Var adgangen til Nordsøen/Atlanterhavet fra Østersøen en del af Jalta aftalerne? Spørger fordi du fortæller at Montgomery skulle blokere landadgangen til DK. Med andre ord, var det endt med Russisk besættelse af DK, hvis Briterne ikke var nået frem?
Kære Nilsjohan.
Spørgsmålet om de danske stræder indgik ikke direkte i Jalta-aftalen, og briterne var meget interesserede i at det blev dem – og ikke russerne – som kom til “at sætte sig på dem”. Derfor fik Montgomery sine NATIONALE instrukser den 18. april: Afskær Rokossovskys fremmarch! Så tager vi os af befrielsen af Danmark efterfølgende.
Poul
Mange tak for et meget informativt og spændende foredrag. Det var en fornøjelse at lytte til.
Godaften Poul. Det var et kort, men godt foredrag. Tak for det.
Ang de russiske tabstal under krigen, er det ikke kommet frem at hvis Berlin ikke faldt og krigen foresatte så havde russerne på
daværende tidspunkt ikke flere at udskrive til hæren? Vh Allan.
Hej Poul
Tak for et godt foredag, og ikke mindst turen sidste forår igennem Østpreussen.
Var det enheder fra Rokossovsky nordlige flanke, der besatte Bornholm i maj 1945?
Mit indtryk af tabene for Russerne, er at de fleste tab kommer inden selve stormen på Berlin påbegyndes, og at selve kampen i Berlin på dette tidspunkt er en forholdsvis hurtig affære for de enheder der sendes ind.
Tysk modstand er naturligvis hård i lokale områder, men overordnet set må slaget, der foregår inde i selve Berlin, vel nærmest beskrives som overkommelig set med den Russiske overkommandos øjne, især sammenlignet med de tidligere ganske voldsomme kampe på Østfronten.
Kære Allan.
Jeg skrev et svar til dig, men det er vist forsvundet i cyber space. Stalin havde i kraft af hensynsløs ledelse ofret mange soldater på vejen mod vest, og i foråret 1945 var der ikke flere tilbage at udskrive. Han havde tømt sovjetrepublikkerne for de folk, som ikke skulle bruges i industrien og landbruget. De sidste kunne ikke tale russisk eller havde måske russisk som 2. eller 3. sprog. Da man på vej mod vest befriede tyske krigsfangelejre med sovjetiske fanger, så blev de sovjetiske fanger straks indrulleret i Den røde Hær, og en del af dem var af forståelige årsager hævngerrige.
Poul
Kære Martin.
Det er ikke helt rigtigt. Bykampene var meget voldsomme. En del af de tilbageværende tyske styrker var SS-enheder hvervet fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Holland og Belgien samt Balkan. Alle SS-enheder vidste, at sovjetisk fangenskab ikke ville blive godt, så de gjorde voldsom modstand helt frem til Rigsdagens erobring. Desuden var der mobiliseret en del Hitler-Jugend-folk, som ydede sporadisk modstand. Til det formål beordrede marskallerne 203 mm selvkørende haubitz (underlagt frontcheferne) med ind i byen, og hvis der var vrøvl med en bygning, så skød man et skud mod enten tag eller kælder, og så var der intet hus tilbage. Et problem for de sovjetiske kampvogsstyrker var de mange mandbårne panserværsnsvåben (især Panzerfaust og Panzerschreck).
Poul
Til N. O. Nissen.
Tak skal du have. Jeg har skrevet et svar til dig, men det er også forsvundet i cyber space. Rokossovskys enheder tog sig også af befrielsen af Bornholm (og han er blevet hædret med Storkorset ad Dannebrogsordenen). Enhederne kom fra Kolberg/Kolobszeg. Da briterne ikke dukkede op på Bornholm, så startede den sovjetiske operation, og det kan man læse om i min bog “Krigen i Østersøen 1939 – 1945”. Det var ikke en forberedt operation, men en mulighed, som pludselig dukkede op.
Poul
Til orientering:
Når russerne kalder den tunge 152 mm haubitz for “zveroboy”, så betyder det “den der dræber uhyrer/bestialske dyr”. Blandt de bestialske dyr har russerne tænkt på “Tiger” og “Panther”, som var betegnelserne for de mest frygtede tyske kampvogne.
Poul
Hej Poul
Hvordan kunne Stalin/Zhukov have 2 polske armeer med i sit angreb, når russerne just forinden havde set passivt til, imens tyskerne havde nedkæmpet den polske modstandsbevægelse i Warszawa?
-Var de specielt Moskva-tro?
Hej Poul
Hvordan kunne Stalin/Zhukov have 2 polske armeer med i sit angreb, når russerne just forinden havde set passivt til, imens tyskerne havde nedkæmpet den polske modstandsbevægelse i Warszawa?
-Var de specielt Moskva-tro?
/NO
Til N. O. Nissen.
Tak for spørgsmålet. Det er meget kompliceret at svare på og kræver nok mange sider A4. Kort fortalt: Stalin hadede polakkerne. De havde erobret store dele af Hviderusland og Ukraine i 1920, og de områder tog Stalin tilbage i 1939. I 1943 opdagede hele verden, at Stalin havde ladet ca. 21.000 polakker henrette i sovjetiske fangelejre. Dermed kunne den polske eksilregering i London og Stalin ikke arbejde sammen. Blandt hviderussere, ukrainere og polakker opstillede Den røde Hær nogle såkaldte nationale polske enheder, men mange af dem kunne slet ikke tale polsk. De skulle bruges til at besætte Polen. Det er også korrekt, at Den røde Hær ventede uden for Warszawa indtil den sidste polske modstandsmand var blevet dræbt. De polske enheder i Den røde Hær var omhyggeligt “koreograferet” af NKVD (det hemmelige politi). Der har nok også været partitro polske kommunister i styrkerne.
Poul
Lukket for kommentarer.