Seneste nyt om Cultours´ rejser i efteråret 2020

Det var med nogen skuffelse vi hørte om de nye rejsevejledninger d. 29. maj.

Vore planlagte rejser i juni og juli er allerede blevet aflyst. Vi har en rejse til Gotland i Sverige i august. I øjeblikket frarådes alle rejser til Sverige, men der forhandles om en delvis åbning.

Vi har to rejser med afgang den 31. august. Den ene er til Tyskland og den anden til Normandiet i Frankrig. Hvis den annoncerede rejsevejledning for Frankrig stadig gælder d. 31 august vil vi ændre rejseruten således at vi overnatter natten mellem 31. august og 1. september i Tyskland og først kører ind i Frankrig 1. september, hvor rejserestriktionerne skulle være ophævet.

Ifølge vore oplysninger skulle restriktionerne til de øvrige lande, blive ophævet efterhånden fra 1. september og vi regner med at gennemføre efterårets program. I kan finde hele rejsekalenderen her

(opdateret den 2/6/20)

Coronavirus: Information

(opdateret den 10/3/20)

Hos Cultours tager vi vores gæsters sikkerhed meget alvorligt, og vi følger altid myndighedernes anvisninger. Derfor rejser vi ikke til destinationer, hvortil der frarådes indrejse.

Udbruddet af coronavirus fylder i øjeblikket meget i medierne og i vores alles hverdag. Hos Cultours følger vi naturligvis situationen nøje, og vi er klar over, at vores gæster lige nu har mange spørgsmål. Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Hvortil frarådes indrejse?

Du kan se den opdaterede liste på Udenrigsministeriets hjemmeside. Cultours har ingen gæster i de berørte områder.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har bestilt en rejse?

Har du bestilt en rejse til et land/område, hvortil der frarådes indrejse, vil du blive kontaktet 14 dage før afrejse med tilbud om refusion eller om-bookning. Har du bestilt en rejse med senere afrejse, beder vi dig sammen med os afvente situationens udvikling.

Per dags dato gennemføres alle rejser til lande, hvortil der ikke frarådes indrejse. Ønsker du ikke at rejse, gælder vores almindelige afbestillingsregler.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ønsker at bestille rejse?

Det gælder generelt, at det er sikkert at rejse – særligt hvis man følger rådene i Udenrigsministeriets rejsevejledninger og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Ingen myndigheder kan med sikkerhed sige, hvordan situationen udvikler sig over de kommende uger og måneder. Det gælder i Danmark og for resten af verden. Situationen i dag er med sikkerhed ikke den samme, når påsken står for døren, eller når vi kommer til sommerferien. Vi danskere er et rejselystent folkefærd, og situationen, som den er i dag, bør ikke sætte en stopper for din ferieplanlægning. Vi anbefaler dog som altid, at du både bestiller en rejse- og afbestillingsforsikring.

Hvad kan du gøre for at beskytte dig selv og andre mod smitte?

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host, eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

Du kan også altid selv holde dig opdateret her:

Coronasmitte.dk

Sundhedstyrelsen

Udenrigsministeriets rejsevejledninger 

 

Få historisk viden, unikke rejsetilbud og information om spændende arrangementer

Tilmeld dig Cultours nyhedsbrev. Du modtager vores nyhedsbrev ca. én gang månedligt.

Du har altid mulighed for at framelde dig nyhedsbrevet igen!