Ved Utah blev landgangen forberedt med et intenst bombardement fra fly og fra skibsartilleri

Bombardementet var meget præcist, således at mange tyske kanoner og stillinger var ødelagt, da invasionsflåden nåede kysten. Selve landsætningen på Utah var kritisk, idet stranden var afskåret fra fastlandet af store oversvømmede områder, hvorigennem der kun var fire veje. Det ville derfor være relativt nemt for tyskerne at forhindre de amerikanske styrker i at komme væk fra stranden ved at blokerer disse veje. For at imødegå denne fare blev der indsat to divisioner faldskærmstropper for at sikre tilkørselsvejene.

Landsætningen foregik om natten, og den lykkedes kun delvist, idet mange soldater landede langt fra det planlagte område, og mange druknede, da de landede i de oversvømmede områder. De blev tynget ned af af oppakningen, der vejede op til 30 kg. De enheder der skulle indtage landsbyen Ste. Mére Eglise, der ligger på hovedvejen mellem Caen og Cherbourg, landede midt i byen, hvor der var stor opstandelse på grund af en ildebrand, der intet havde med invasionen at gøre. Tyskerne var derfor tidligt opmærksomme på aktionen, men det lykkedes alligevel faldskærmsstyrkerne at indtage de forudsete positioner og sikre vejene bort fra stranden.

Artilleriforberedelsen og bombningerne betød, at da de første enheder gik i land på Utah kl. 6.30, blev de kun mødt af let fjendtlig ild. Det skyldes også, at Utah stranden var relativt svagt befæstet, idet tyskerne ikke havde anset det for sandsynligt, at de allierede ville ilandsætte styrker umiddelbart foran de store oversvømmede områder. Heller ikke på Utah kom invasionsfartøjerne ind på det sted, hvor det var planlagt. Det viste sig at være en fordel. Idet man landede præcist dér, hvor kystforsvaret var svagest.

Det relativt svage tyske modstand gjorde, at det var ved Utah, at landsætningen forløb mest planmæssigt og med færrest tab. 197 faldne og sårede, ud af en ilandsat styrke på over 23.000 på D-dag. Det var først, da man bevægede sig ind i landet, at problemerne for alvor opstod. Selvom stifindere havde udlagt spor, var det langsommeligt og farligt at bevæge sig gennem de oversvømmede områder, der var gennemskåret af vandløb og kanaler.

Målet for invasionen på Utah stranden var at opbygge et brohoved, der kunne være udgangspunkt for erobringen af den havneby, som var vital for hele invasionens succes, Cherbourg. Området skulle også være opmarchområde for de amerikanske styrker, der senere skulle foretage udbruddet fra Normandiet og ud i Frankrig.

Selvom man ikke nåede alle mål for operationerne D-dag, var landsætningen ved Utah en succes. Man fik skabt et brohoved, som man relativt uforstyrret kunne udbygge, idet tyskernes hovedstyrker var langt væk. På D-dag fik de luftbårne og de ilandsatte styrker forbindelse med hinanden, og der etableredes et stort og velkonsolideret brohoved.

Utahs funktion som invasionsstrand

Målet for invasionen på Utah stranden var at opbygge et brohoved, der kunne være udgangspunkt for erobringen af den havneby, som var vital for hele invasionens succes, Cherbourg. Området skulle også være opmarchområde for de amerikanske styrker, der senere skulle foretage udbruddet fra Normandiet og ud i Frankrig.
Selvom man ikke nåede alle mål for operationerne D-dag, var landsætningen ved Utah en succes.
I Utah var det udelukkende amerikanske soldater der gik i land.