Af Kathrine G. Bjerregaard, cand. mag. og rejseleder hos Cultours fra bogen “Gotland & Fårö, En Historikers Personlige Guide”

De ældste spor af menneskelig aktivitet på Gotland stammer fra omkring 4500 år før vor tidsregning (fvt.). Det er spor efter en stenalderkultur, som er langt mindre udforsket end fx den danske. Langt flere spor har man på Gotland efter bronzealderfolket. Det var dem, knoglerne i Tjelvars kärring hørte til, og de havde deres storhedstid omkring år 1500-500 fvt.

I Danmark byggede bronzealderfolket de store gravhøje, og på Gotland samlede de sten til hobe i store bunker kaldet stenrøser. Mest imponerende er Uggard Rojr nær Rone på det sydlige Gotland, som er den største af dem alle. Med en højde på næsten 8 meter og en diameter på 45 meter er den større end en villa! Røserne blev oftest bygget nær den daværende strandkant og kunne derfor ses til skræk og advarsel af dem, som sejlede forbi ude på havet. I dag ligger de fleste lidt inde i landet, for strandlinjen har flyttet sig en del, som tiden er gået.

Gotland har usædvanligt mange stenrøser fra bronzealderen. I alt er 1300 registrerede, og heraf betragtes de 400 som store. Mange er blevet undersøgt, og der er skrevet mange bøger om emnet. En stenrøse er, som ordet antyder, bygget af sten. I modsætning til en gravhøj, hvor der er lagt jord ovenpå, står en stenrøse ‘bar’. Kun få stenrøser er undersøgt til bunds. Dels for at respektere gravfreden, dels, og dette er en mere prak- tisk årsag, fordi arbejdet med at fjerne store tunge sten fra en kæmpestor, ustabil bunke absolut ikke er let.

I Kauparve, på Gotlands nordspids, har man i videnskabens navn givet os alle en sjælden mulighed for at kigge ned i en grav, som blev dækket til for mere end 2000 år siden. Da man løftede låget af stenbunken fandt forskerne en reel bygningskonstruktion, som både forundrede og imponerede dem. Den oprindelige stenrøse havde en diameter på 18 meter og var cirka 3 meter høj. I midten stod et hult, koldmuret tårn som var 2,5 meter højt. I bunden og den ene side af tårnet fandt man 3 stenkister med ubrændte menneskeknogler og fine bronzesmykker fra cirka år 1000 fvt. De fleste stenrøser er bygget af kampesten, på det nordlige Gotland af kalksten, og deres historie strækker sig fra ca. 1500-300 fvt. På samme tidspunkt begynder man at rejse skibssætninger (det er i en sådan Tjelvar ligger begravet). Typisk i samme område, nær ved stenrøserne. Men tra- ditionen med skibssætninger varede væsentlig længere end røserne, helt ind i jernalderen og op i vikingetiden.

Bronzealderfolket dyrkede uden tvivl en slags guddom eller flere, som folk har gjort det til alle tider. Og skibssætningerne har måske kunne føre dem til en sikker havn i evigheden. Men det er langt fra de fleste skibs- sætninger, man har fundet spor af mennesker i. Faktisk så ved forskerne, i modsætning til stenrøserne som altid indeholder grave, ikke nøjagtigt, hvad skibssætningerne er til for. Traditionen med at fragte folk med skib til et liv hinsides dette ses på runesten og i landskabet rundt om i hele Norden.

På Gotland findes der 350 synlige skibssætninger, som menes at være en form for mindesmærker over høvdinge og andre stormænd. Skibene er som regel sat med kampe- eller kalksten og længden varierer fra 6 til 42 meter. Den længste skibssætning findes i Gnisvärd ved Tofta lidt syd for Visby. Og i Gålrum, på det midterste Gotland nær badebyen Ljugarn, sejler en flåde af 7 skibe mod den Estiske kyst. Hvor mange stenskibe, der er forsvundet gennem tiderne, kan kun guderne vide. I alle fald, har man konstateret, at en hel del skibssætninger i dag er at finde under jordoverfladen.

Uddrag fra “Gotland & Fårö. En historikers personlige guide”