En bog om trøfler til VM for kogebøger

Dansk bog om trøfler til VM for kogebøger.

"En bog om trøfler" deltager i februar 2010 ved Gourmands årlige kåring af verdens bedste kogebøger i Paris. Danske Torsten Granovs bog om trøfler er netop blevet nomineret til finalen i den prestigefyldte internationale kåring "Gourmand World Cookbook Awards."

Med en ægte passion for trøfler har rejsebureaudirektør Torsten Granov fra Cultours skrevet bogen "En bog om trøfler," som altså skal repræsentere Danmark i kategorien "Bedste kulinariske rejsebog." Prisuddelingen sker i Paris den 11. februar 2010 på verdens største messe for kogebøger.

Cand. mag. Torsten Granov er medlem af det franske trøffelbroderskab, og han deler i bogen ud af sine mange erfaringer fra utallige trøffeljagter, trøffelarrangementer og trøffelmiddage. Og direktøren fra Cultours er naturligvis begejstret for nomineringen

"Jeg synes selv, det er en god og interessant bog om et spændende emne. Det er dejligt at vide, at dommerne i udlandet også mener det," siger Torsten Granov.

Svindel og passion
Forfatteren lægger ikke skjul på, at han også har haft en mission med bogen.

"Formålet med bogen er at fortælle om den fascinerende svamp, men også at forhindre at gastronomisk interesserede bliver snydt, når de køber nogle af de mange billige, smagløse trøffelarter, som til forvekling ligner de ægte aromatiske og dyre arter," siger Torsten Granov, der har stor respekt for trøffelbønderne.

"Med bogen har jeg også ønsket at fortælle historien om de helt almindelige mennesker, der har den sjældne og ualmindelige beskæftigelse at dyrke og finde trøfler. De tilhører ikke de bedst stillede bønder, men har alle passionen for denne lille mærkelige klump, der er så efterspurgt, sjælden og dyr," siger han.

Bogen kan købes i boghandelen, hos Forlaget Klim eller direkte på nettet hos Cultours www.cultours.dk for 245 kroner.

Trøffelarrangementer med forfatteren.
21. januar og 19. februar 2010 arrangerer Restaurant Frederikshøj i Århus trøffelmiddage med trøffelsmagning og trøffelforedrag med Torsten Granov. For maden står de kendte kokke Wassim Hallal og Palle Enevoldsen. Se mere på www.frederikshoj.com

Fakta om Gourmand World Cookbook Awards:
Det er koge- og vinbøgernes svar på en Oscar-uddeling. Likør-arvingen Edouard Cointreau stiftede den internationale prisoverrækkelse i 1995. I 2008 deltog omkring 6000 bøger fra 102 lande i konkurrencen.
I årets konkurrence deltager bøger udgivet mellem 15. november 2008 og 15. november 2009, og der nomineres en vinder fra hvert land i forskellige kategorier. Disse deltager i finalen i Paris i februar 2010. Se mere på www.cookbookfair.com.

Fakta om Torsten Granov:
Torsten Granov er direktør og daglig leder for rejsebureauet Cultours (www.cultours.dk), der arrangerer rejser med kulturelt og historisk indhold. Han kan træffes på 86 10 86 05 eller 23 99 14 44.

For pressemeddelelse i Word format - klik her

BILLEDER OG BILLEDTEKSTER - KLIK PÅ BILLEDERNE FOR HIGH RES.

En bog om trøfler af Torsten GranovEn bog om trøfler

Trøffelhund Trøffelhund

Trøfler Trøfler

Trøffeljagt Trøffeljagt

Trøffellund Trøffellund

Forfatter Torsten Granov Forfatter Torsten Granov

Billedtekster: (klik her for billedtekster i Word-format)

Trøffelhund:
Om visse hundes interesse for trøfler skyldes, at de efter sigende virker som et elskovsmiddel, vides ikke. Ejheller om svins naturlige interesse skyldes dette. Man kan konstatere, at i modsætning til hunde er svin, både tamme og vilde, meget begejstrede for trøfler.

Trøfler:
To fine eksemplarer af Tuber melanosporum, den ene er gennemskåret, så man kan se de fine hvide tråde i det sorte ‘kød': Overfladen kan ligne andre trøffelarters, men ingen anden har tilsvarende indre. Desværre kan man ikke skære trøflen op, inden man køber den. Det betyder, at identificeringen af de enkelte trøffelarter kan være vanskelig. Det kan give uhæderlige trøffelsælgere gode kort på hånden.

Trøffeljagt:
Når trøflen er fundet undersøges den opgravede jord omhyggeligt, især hvis hunden ikke vil forlade hullet. Der kan være flere mindre trøfler, der er gravet op sammen med jorden. Når det er tilfældet. bliver den gode trøffelhund stående, indtil trøffeljægeren har fundet trøflen, der kan være meget lille, ikke større end en lillefingernegl. Først når hunden har fået vist denne trøffel og har snust til den, vil hunden fortsætte. Ved siden af hullet ligger trøffeljægerens stok med to jerntænder. Da jorden omkring trøflen var stenet, benyttede han flittigt stokken til at løsgøre jord og stene, så hunden kunne grave trøflen frem.

Trøffellund:
På trøffeljagt uden meget udbytte. I tørre år, giver selv marker, hvor der traditionelt altid findes trøfler, kun et lille udbytte. Ofte er trøflerne i tørkeår også små og hårde, og nogle år også langt mindre aromatiske end i år, hvor regnen er mere rigelig. I år, hvor udbyttet ikke er stort bliver hundene også mindre koncentrerede. Det økonomiske udbytte kan godt være betydeligt, også i år hvor trøflerne ikke er talrige. På grund af efterspørgslen bliver priserne disse år meget høje og kompenserer til en vis grad for det ringe udbytte. Træerne på marken er alle plantet samtidigt, men de har alle meget forskellig størrelse.

Forfatter Torsten Granov:
Torsten Granov har i mange år beskæftiget sig med trøfler, både som trøffeljæger, foredragsholder, skribent og som trøffelkok. Han er medlem af det franske trøffelbroderskab Confrérie de la Truffe Noire et de la Gastronomie, her i broderskabets uniform.

Kurven er tom.
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.