REJS MED EKSPERTERNE

Marseille – Frankrigs ældste by

Frankrigs port til Orienten og Verden – en overset perle
  • Byvandring i Marseille, Europæisk Kulturhovedstad i 2013
  • MuCem museet. Fort St Jean. Cosquer-grotten. Belle de Mai
  • Marseilles afrikanske marked
  • Sejltur til Château d’If. La Cité Radieuse

Marseille - europæisk Kulturhovedstad i 2013 og Frankrigs næststørste by

Porten til Provence og beliggende lige ned til det smukke Middelhav.

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

DATO:

29/09/2024 – 03/10/2024 – Marseille – Frankrigs ældste by

Rejseleder:

Depositum pr. person:

2.000 kr.

Pris:

9.845 kr.

Kort dagsprogram:

Tag med på en lang weekend mættet med indtryk og oplevelser i Sydfrankrigs lune efterår og få både den gamle og den nye historie med hjem.

Din guide er Jesper Tang, som har indgående kendskab og viden om Marseilles kultur og alle byens spændende historier. Fra Greven af Monte Cristo til Marcel Pagnols romanfigurer. Fra den gamle havns fiskemarked til verdens største isenkræmmerbutik.

Ud over det, der er på programmet, vil der være lejlighed til at opleve denne spændende by på egen hånd.

Dag 1: Afrejse/ankomst, byvandring og fællesmiddag.
Dag 2: MuCem. Fort St Jean. Cosquer-grotten enestående genskabt istidskunst og Belle de Mai.
Dag 3: Afrikansk marked. Verdens største isenkræmmerforretning. Vi sejler til Ile d’If. Hvor greven af Monte Cristo sad fængslet
Dag 4: La Cité Radieuse. Verdensberømt arkitektur. Frieftermiddag – med bytursforslag.
Dag 5: Hjemrejse

Udførlig rejsebeskrivelse:

Dag 1: Afrejse. byvandring og fællesmiddag.

Afrejse fra Kastrup og Billund Ankomst til Marseille. Transfer til hotel midt i byen, indkvartering, mulighed for at stifte bekendtskab med Marseilles mange caféer og restauranter.

Byvandring i kvarteret omkring Vieux Port, det centrale Marseille. Vi starter på hovedstrøget La Canebière, fortsætter via den ”græske” oldtidshavn langs havnekajerne forbi byens smukke 1600-tals rådhus. Derefter går vi en rundtur i Le Panier, hvor Marseilles fiskerbefolkning boede og efter en lang periode som slumkvarter i dag er under langsom renovering, men stadig med landsbystemning og små, ydmyge kunsthåndværkbutikker og caféer. I centrum en arkitektonisk perle fra omkring år 1700, La Vieille Charité.

Fællesmiddag med fiskeretten Bouillabaisse, Marseilles gastronomiske specialitet.

Notre Dame Marseille
Notre Dame Marseille

Dag 2: MuCem. Fort St Jean. Cosquer-grotten og Belle de mai.

Om formiddagen besøger vi Marseilles nye museum for Europas og Middelhavets civilisationer, MuCem, en arkitektonisk særoplevelse, en særpræget bygning, tegnet af arkitekten Rudy Ricciotti, indviet i 2013. En formidabel udsigtspost over indsejlingen til den gamle havn.

Fra MuCem kan man fortsætte lige over i et nyrestaureret Fort St Jean fra 1500-tallet, hvorfra man i århundreder overvågede indsejlingen til Frankrigs engang største havn.

Derefter MuCems ”nabo”, en særpræget middelhavsvilla, tegnet i 2013 af arkitekten Stefano Boeri, og hvori man i 2022 byggede en nøjagtig kopi af en 27.000 år gammel undersøisk grotte, Cosquergrotten, opkaldt efter dykkeren Henri Cosquer, som i 1991 opdagede den i klippekysten ud for Marseille. I små vogne glider man gennem grottelandskabet med hundredvis af billeder af forskellige dyr malet på klippevæggene – en helt fantastisk oplevelse.

Herefter besøger vi et af de mange kollektive initiativer, som præger kulturlivet i en by, som indtil for nogle år siden nok må kaldes politisk misrøgtet gennem flere årtier: La frîche Belle de Mai – en forhenværende tobaksfabrik, forvandlet til et kæmpestort multikulturelt kompleks med skiftende kunstudstillinger, residerende kunstnere, sociale og pædagogiske tiltag, teater, sport og en kæmpestor udsigtsterrasse. Det nye Marseille.

Cosquergrotten
Cosquergrotten, opkaldt efter dykkeren Henri Cosquer, som i 1991 opdagede den i klippekysten ud for Marseille
Muceum og Villa Méditerranée
Muceum og Villa Méditerranée.

Dag 3: Afrikansk marked. Verdens største isenkræmmerforretning. Vi sejler til Ile d’If.

Vi begynder formiddagen på kajen nederst i havnebassinet, hvor frisk fisk landes og sælges hver morgen. Derfra går vi på Marseilles afrikanske marked. Længe blev Marseille kaldt for Orientens Port, fordi hovedparten af Frankrigs, og i perioder hele Europas, eksport og import af oversøiske varer, kulturer og mennesker fra fremmede lande gik via denne by og dens havn. Det kan stadig mærkes i Noailles-kvarteret: sjældne grøntsager, krydderier, fremmed mad og masser af farver og dufte. Man ærgres over ikke at kunne gå direkte hjem i et køkken og reagere på egen hånd!

På grænsen mellem markedet og La Canebière ligger Frankrigs største isenkræmmerforretning, hvor man simpelthen kan få alt til faget henhørende: køkkengrej, de mærkværdigste småting og møtrikker, sengetøj, Marseille-sæbe, gardiner og meget, meget mere. Alene at vandre igennem de mange kvadratmeter er en oplevelse.

Efter frokost sejler vi ud til øgruppen Fioul og besøger Château d’If, endnu et fort fra begyndelsen af 1500-tallet og gennem 400 år brugt som fængsel – et af Frankrigs mest berygtede og berømte takket være Alexandre Dumas roman, Greven af Monte Cristo. De, der har lyst og energi til en vandretur, kan bagefter gå med op til La Bonne Mère, Marseilles legendariske katedral med en 11 meter høj, forgyldt Jomfru Maria på spiret – fiskernes, ja, hele byens vartegn og beskytter.

Rejselederen giver gerne gode idéer til spændende spisesteder.

chateau Ile d’If
Chateau Ile d’If, vor greven af Monte Christo sad fængslet

Dag 4: La Cité Radieuse. Frieftermiddag – med bytursforslag.

Dagen begynder med en udflugt til La Cité Radieuse (Den lysende stad), arkitekten Le Corbusiers verdensberømte eksperiment fra 1950’erne med urbanisme og arkitektur: en vertikal landsby på ni etager med – foruden lejligheder skabt efter en helt speciel, nytænkt filosofi – indbygget skole, hotel, forretninger, festsal og en skolegård samt et museum for moderne kunst på taget! En oplevelse helt for sig selv.

Eftermiddagen er fri til at besøge eller genbesøge udvalgte steder i byen. Rejselederen har adskillige forslag og idéer og deltager gerne i en vandretur ad den mest parisiske af Marseilles gader, Rue de la République, ud til byens nystrukturerede kvarter omkring den forhenværende handelshavns dokker og byens nye indkøbscenter, Les terrasses du Port, med udsigt over Middelhavet og færgerne til Korsika, Sardinien og hele Nordafrika

Middag på egen hånd eller fælles afslutningsmiddag.

Dag 5: Hjemrejse.

Transfer til lufthavnen. Flyafgang til Kastrup og Billund

I prisen er inkluderet:

  • Fly Kastrup/Billund – Marseille retur
  • Transfer lufthavn -hotel retur
  • 4 nætter på centralt beliggende hotel,
  • Bouillabaise middag 1. aften
  • Alle fælles udflugter, arrangementer og entréer.
  • Alle skatter afgifter og gebyrer
  • Dansk ekspertrejseleder, der modtager deltagerne i lufthavnen og ledsager til lufthavnen ved hjemrejsen

Tilkøbsmuligheder:

  • Tillæg for enkeltværelse: DKK 1.500

BILLEDER OG VIDEO FRA REJSEN:

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

DATO:

29/09/2024 – 03/10/2024 – Marseille – Frankrigs ældste by

Rejseleder:

Depositum pr. person:

2.000 kr.

Pris:

9.845 kr.

Din rejseleder på turen:

Jesper Tang
Jesper Tang

Jesper Tang, mag.art.

Jesper Tang har boet i Provence i mange år. Han har lavet radioreportager til Danmarks Radio, skrevet bøger og artikler og oversat mange bøger til dansk.

Jesper har et dybtgående kendskab til Frankrig, Provence og Marseille. Hans mest kendte bog, ”Provencsymfonien”, kan købes hos Cultours.

Jesper har i mange år ledet rejser for Cultours i Provence.

Læs mere om alle vores rejseledere her >>

Start rejsen i Provence på vores højskole

Højskole i Provence

Deltagere i efterårshøjskolen på Auberge des Seguins kan forlænge opholdet med denne rejse for en merpris på kr. 7.345,-

Bøger om Provence:

Provencesymfonien

Provence Symfonien

Provence Symfonien er Jesper Tangs seneste bog om Provence.

Det er en bog om egnen og dens mennesker, historie og traditioner. Den er skrevet med stor hengivenhed for området og dets mennesker.

Provence historier og opskrifter fra Auberge des Sequin

Bogen er skrevet af Lise Malling Olsen og direktør for Cultours, Torsten Granov

PROVENCE HISTORIER OG OPSKRIFTER FRA AUBERGE DES SEGUINS Der fortælles i bogen om Auberge des Seguins og Provences historie og om, hvordan kulturen, naturen og klimaet har påvirket det provençalske køkken og gjort det til noget helt specielt.

REJSEKATALOG KULTURREJSER

LÆS KULTURREJSE KATALOGET ONLINE ELLER DOWNLOAD

Få tilsendt kataloget med post eller på mail

DOWNLOAD PDF AF REJSEBESKRIVELSE

Praktisk information ved bestilling af rejsen:

Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.

Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.

Hvis du gerne vil blive nogle ekstra dage i Paris, kan det godt lade sig gøre. Du kan enten blive på det hotel, hvor du har overnattet sammen med gruppen.
Du kan også selv finde et andet hotel, der ligger hvor du ønsker.

Hvis du ønsker forlængelsen af opholdet i Paris, skal du venligst meddele os dette ved tilmelding til rejsen, så sørger vi for din hjemrejsebillet til den ønskede dato.

Kontakt os og hør mere på telefon 86 10 86 05 eller via mail rejser@cultours.dk

BESTIL REJSEN:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

DATO:

29/09/2024 – 03/10/2024 – Marseille – Frankrigs ældste by

Rejseleder:

Depositum pr. person:

2.000 kr.

Pris:

9.845 kr.