REJS MED EKSPERTERNE

Niels Klingenberg Vistisen

cand.mag. og forfatter

Niels Klingenberg Vistisen er Cultours’ ekspert i Krigen på Vestfronten og guide på turen ”Normandiet D-dag”. Niels er uddannet cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), censor i krigshistorie ved Forsvarsakademiet og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet og Hæren giver ham mulighed for at bruge den akademiske og den operative militære virkelighed i sin fortælling. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten og har helt fra barnsben opbygget en stor viden på området, en viden som sidenhen er udbygget i samarbejde med bl.a. Forsvarsakademiet og engelske militære eksperter. Niels Klingenberg Vistisens karriere i Forsvaret er meget alsidig. Han var hovedskribent på ”Afghanistan Erfaringsopsamlingen” i 2015-2016, og han har arbejdet i den nu lukkede Irak- Afghanistankommission.

Han har derfor stor erfaring med moderne krigshistorie og arkiver. Derudover er han fast censor på krigshistoriske opgaver ved Forsvarsakademiet og officersskolerne, bl.a. når kadetterne skriver om D-dag og amfibiske operationer. Som senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter var han central i opbygningen af analyseenheden i en ny taktisk efterretningstjeneste i Danmark.

I forbindelse med Danmarks engagement i Afghanistan har Niels fungeret både som major ved Natos hovedkvarter, som rådgiver i oprørsbekæmpelse for US Marine Corps og som mentor for en afghansk distriktsguvernør i Helmand, og han deltager med stor vægt i debatten om indsatsen i Afghanistan, og om hvad vi kan lære om det 21. århundredes krige. Niels begyndte som guide for Cultours i 2012 med fokus på turene til Normandiet. Han er en dybt engageret og medrivende fortæller, der grundigt og levende formidler krigshistorien. Han formår at sætte begivenhederne ind i et større operativt perspektiv, så man ikke kun får beretningen om, hvad der skete, men så man forstår, hvorfor slagene udviklede sig, som de gjorde. Man får forklaring på, hvad der afgjorde, om det blev sejr eller nederlag.

Niels Klingenberg Vistisen

Niels Klingenberg Vistisen Er rejseleder på følgende rejser:

ForsideBilledD-dag2

Normandiet D-dag

Alle 5 invasionsstrande, Dunkerque, Dieppe, Omaha, Bayeux, Ste. Mère Église, Arnhem.
28. apr 24 -
5. maj 24
7. jul 24 -
13. jul 24
11. aug 24 -
17. aug 24
1. sep 24 -
7. sep 24
15. sep 24 -
22. sep 24
11.485-12.885
Poul Grooss, kommandør Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter Torsten Granov, cand.mag. og direktør

Alle invasionsstrandene, Utah, Omaha, Sword, Juno og Gold, besøges på denne busrejse, du er i Dunkerque, Bayeux, Ste. Mére-Eglise, Falaise og Arnhem og står på stranden ved Colleville-Sur-Mer. Ekspertrejselederne fortæller og viser videoer og film i bussen. Du ser de mest spændende museer og steder, hvor kampene foregik.

Winston Churchill

England 1940 – 1944

Fra Duxford og Bletchley Park til Dover Castle
18. aug 24 -
23. aug 24
14.985
Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter Poul Grooss, kommandør

Det er en historisk tur fra mandag til lørdag om Den anden Verdenskrig. Hovedvægten er selvfølgelig lagt på ”Battle of Britain” og ”Invasionen i Normandiet”, men vi kommer meget godt rundt i historien fra grækernes første møde med de hvide klinter ved Dover for flere tusinde år siden, over romerne, vikingerne, Den spanske Armada, Napoleon, Det britiske Imperium under dronning Victoria og meget andet.

Malta under 2. verdenskrig

Malta under 2. Verdenskrig

Ét af de mest bombede steder under krigen
Ingen datoer fundet
10.845
Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

Under 2. Verdenskrig spillede den lille middelhavsø Malta en nøglerolle i briternes kamp mod Italien og Tyskland. Som et permanent hangarskib midt mellem Sicilien og Nordafrika, og dermed midt på forsyningsruten til Rommels Afrikakorps, blev Malta udsat for over 3.000 luftangreb på to år og skrev sig dermed ind i historien som et af de mest bombede steder under krigen.

Broen ved Arnhem

Operation Market Garden

Broen ved Arnhem
Ingen datoer fundet
7.735
Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

Market Garden var feltmarskal Montgomerys prestigeoperation - og den mislykkedes næsten totalt. Kom tæt på de steder, det gik galt, og få forklaringen på hvorfor.