REJS MED EKSPERTERNE

Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

Flandern, Ypres, Nordfrankrig, Reims, Verdun, Maginotlinjen.
  • Ypres, byen og slagmarkerne omkring Menin Gate, hvor der blæses ”The Last Post”
  • In Flanders Fields Museet, Langemarck, tysk kirkegård, Tyne Cot, engelsk kirkegård
  • Frankrigs største militærkirkegård Notre Dame de Lorette
  • Canadiernes monument ved Vimy
  • Førerhovedkvarteret Wolfsschlucht II
  • Den danske kirkegård i Braine
  • Reims
  • Eisenhowers hovedkvarter
  • Verdun byen og slagmarkerne omkring
  • Benhuset, kirkegården og Fort Douamont
  • Maginotlinjens største fort, Hackenberg
  • Luxembourg/Eifel/Broen ved Remagen

Vi besøger nogle af de mest berømte steder fra 1. og 2. Verdenskrig!

Flandern, Ypres, Nordfrankrig, Reims, Verdun, Maginotlinjen.

De enorme mængder faldne og sårede i 1. Verdenskrig havde afgørende indflydelse på mellemkrigstiden og på 2. Verdenskrig. Nogle historikere mener, at de to verdenskrige er den samme krig med 21 års våbenhvile.

 

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

3.000 kr.
10.985 kr.

DATO:

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

Depositum pr. person:

3.000 kr.

Pris:

10.985 kr.

Kort dagsprogram:

På denne rejse besøger vi nogle af de mest berømte steder fra 1. og 2. Verdenskrig.

Byen Ypres i Flandern, der aldrig blev erobret, men som blev fuldstændig ødelagt. Ved Ypres og i Nordfrankrig kommer vi til at gå på nogle af de største soldaterkirkegårde fra 1. Verdenskrig. Vi ser museer og monumenter samt Hitlers hovedkvarter, Fürerhauptquartier Wolfsschlucht II, der ligger godt skjult, og hvor der kun kommer få besøgende.

Vi overnatter i Reims og besøger Eisenhowers hovedkvarter. Her underskrev tyskerne den betingelsesløse kapitulation d. 7. maj 1945.

Vi oplever 1. Verdenskrigs mest berømte sted, Verdun, byen og slagmarkerne og forterne omkring den. Her faldt 500.000 unge mænd fra de kæmpende lande. Nord for Verdun ligger den forsvarslinje, der skulle sikre Frankrig mod kommende krige, Maginotlinjen. Vi kommer ind i linjens største fort og kører med originalt elektrisk tog rundt i anlægget.

På vejen hjem ser vi resterne af broen ved Remagen.

Dag 1: Ankomst til Ypres, Holland. Menin Gate og ”The Last Post”.

Dag 2: Langemarck, Det Canadiske Monument, Essex Farm-bunkeren, Tyne Cot, Passchendaele Museet, skyttegrave i Bayern Wald, ”In Flanders Field”-museet og fællesmiddag.

Dag 3: Landsbyen Messine, Notre Dame de Lorette, Vimy, Hitlers Führerhauptquartier, Wolfsschlucht II, Braine og de franske kongers kroningsby, Reims.

Dag 4: Reims, Kapitulationsmuseet, Verdun, den amerikanske kirkegård Meuse Argonne Cemetery.

Dag 5: Skyttegrave, ruiner og kirkegårde i Verdun, monument for krigsministeren Maginot, Douamont-fortet og Memorial de Verdun-museet.

Dag 6: Maginotlinjens største fort, Hackenberg, tur med det underjordiske tog, Luxembourg, Rhinen ved Remagen, overnatning nord for Køln.

Dag 7: Hjemtur og hjemkomst.

Rejse til Belgien og Nordfrankrig

Udførlig rejsebeskrivelse:

Dag 1: Ankomst til Ypres, Holland. Menin Gate og ”The Last Post”.

Afgang fra Aalborg og København kl. 4.00. Opsamling i byerne ved motorvejen over Sjælland og Fyn og gennem Jylland. Under turen gennem Tyskland giver rejselederen en introduktion til 1. Verdenskrig og de steder, som vi skal besøge. Der fortælles om historien, krigens forløb og den historiske sammenhæng. Der udleveres kort og oversigter i bussen. Vi kører via Tyskland gennem Holland til den gamle historiske by Ypres, hvor vi skal bo to nætter. Efter ankomsten går vi til monumentet for de faldne englændere, Menin Gate. Her hører vi et digt blive læst op, signalet ”The Last Post” blive blæst, og vi ser kransenedlægningen ved monumentet, en ceremoni som er blevet afholdt hver dag, siden monumentet blev indviet i 1928. Det er en bevægende oplevelse.

Vi bor centralt i byen.

Menin Gate
Monumentet for de faldne englændere, Menin Gate. Her hører vi et digt blive læst op, signalet ”The Last Post” bliver blæst

Dag 2: Langemarck, Det Canadiske Monument, Essex Farm-bunkeren, Tyne Cot, Passchendaele Museet, skyttegrave i Bayern Wald, ”In Flanders Field”-museet og fælles middag.

Vi besøger kirkegårde og slagmarker rundt om Ypres: Langemarck, stedet hvor ”barnemordet” fandt sted i efteråret 1914. Det Canadiske Monument, til minde om ofrene for det første gasangreb, Essex Farm-bunkeren, hvor et af 1. Verdenskrigs mest berømte digte, ”In Flanders Fields” blev skrevet. Vi besøger den store engelske kirkegård ved Tyne Cot og Passchendaele Museet. Senere ser vi syd for Ypres et af de vandhuller, der opstod, da man med nedgravet sprængstof fik sprængt hul i frontlinjen. Vi ser også de rekonstruerede skyttegrave i Bayern Wald, hvor Adolf Hitler efter sigende har gjort tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilbage i Ypres besøger vi det meget kendte museum i klædehallen i Ypres, ”In Flanders Fields Museet”.
Om aftenen er der igen mulighed for at overvære ceremonien ved Menin Gate. Derefter er der fælles middag.

Dag 3: Landsbyen Messine, Notre Dame de Lorette, Vimy, Hitlers Führerhauptquartier, Wolfsschlucht II, Braine og de franske kongers kroningsby, Reims.

Vi forlader Ypres og passerer kort efter landsbyen Messine, hvor Hitler gjorde tjeneste, og hvor han blev såret, men hvor han også malede akvareller og tegnede. Vi kører til Notre Dame de Lorette, der er Frankrigs største soldaterkirkegård. Vi besøger det lille interessante museum ved kirkegården, hvor en lille del af frontlinjen fra 1. Verdenskrig er bevaret . På vej til Vimy-højdedraget besøger vi en tysk soldaterkirkegård med karakteristiske sorte kors. Ved Vimy er en del af skyttegravene restaureret, og her findes et lille museum, der mindes de 76.000 canadiere, der faldt i 1. Verdenskrig. Det er også her, vi finder det største canadiske monument i Europa.
Vi fortsætter til et af Hitlers Führerhauptquartiere, Wolfsschlucht II. Hitler opholdt sig kun få gange her, men anlægget var også en radiostation, hvorfra man havde den eneste forbindelse til de besatte Kanaløer. Der er mange originale bygninger på området, men en del af dem er noget forfaldne, da de har stået ubenyttede hen længe. Herfra kører vi til Braine, den lille danske soldaterkirkegård fra 1. Verdenskrig. Det er meget få af de danske faldne fra 1. Verdenskrig, der hviler på denne kirkegård. Herfra kører til de franske kongers kroningsby, Reims, hvor vi overnatter.

Dag 4: Reims, Kapitulationsmuseet, Verdun, den amerikanske kirkegård, Meuse Argonne Cemetery.

Om formiddagen skal vi besøge kapitulationsmuseet og se lidt på byen, inden vi fortsætter i retning af Verdun, der formentligt er den mest kendte by fra 1. Verdenskrig. På vejen til Verdun besøger vi den største amerikanske kirkegård fra 1. Verdenskrig, Meuse Argonne Cemetery, og et monument for den amerikanske indsats i 1. Verdenskrig. Efter ankomst og indkvartering i Verdun går vi en tur i midtbyen, hvor der findes både monumenter og spor efter 1.Verdenskrig.

Dag 5: Skyttegrave, ruiner og kirkegårde i Verdun, monument for krigsministeren Maginot, Douamont-fortet og Memorial de Verdun-museet.

Vi kører op i terrænet rundt om Verdun, hvor kampene fandt sted. Området er fredet, og man kan stadig finde spor af skyttegrave, ruiner af landsbyer og granathuller og tusindvis af granatsplinter.

Her findes også monumenter og en stor kirkegård. Der er et monument for krigsministeren Maginot, som har lagt navn til Maginotlinjen, og som selv gjorde tjeneste ved fronten under krigen.

Vi besøger Douamont-fortet, der blev erobret og generobret flere gange, vi ser flere monumenter og slagmarker og det store benhus med resterne af ca. 130.000 uidentificerede og ca. 15.000 navngivne soldater. Vi slutter af med at besøge det nyindrettede museum, Memorial de Verdun. Hvis der er interesse for det, kan vi gøre holdt udenfor det fredede område og forsøge at finde granatsplinter på en mark.

Dag 6: Maginotlinjens største fort, Hackenberg, tur med det underjordiske tog, Luxembourg, Rhinen ved Remagen, overnatning nord for Køln.

Vi forlader Verdun og kører til Maginotlinjens største fort, Hackenberg, med mange afdelinger og med flere kilometer smalsporet jernbane, der forbinder kanontårne og bunkeranlæg under jorden. Vi tager en tur med det underjordiske, originale tog. Vi kører med elevator eller går op i et af tårnene, der både kan hæves og sænkes og dreje 360 grader rundt. Vi ser nærmere på det enorme anlægs indre, ammunitionsbunkere, køkkenafdeling, værksteder og hospital.

Efter besøget her spiser vi frokost i det grønne ved Hackenberg. Vi kører nu op igennem Luxembourg og gør holdt ved et par spændende steder fra 2. Verdenskrig. Vi gør også holdt ved Rhinen ved Remargen, hvor vi ser resterne af den første bro over Rhinen, der blev erobret intakt af amerikanerne. Vi overnatter sidste gang nord for Køln.

Dag 7: Hjemtur og hjemkomst.

Vi fortsætter nordpå og rejselederen forsøger at binde historien, vores oplevelser og hele rejsen sammen. Vi regner med at være ved grænsen ca. kl. 14.00, i Aarhus kl. 18.00 og i København og Aalborg ca. kl. 20.00.

Kurt Daluege
Generalleutnant Kurt Daluege besøger Hackenberg ved Maginotlinjen nær Thionville efter tyskernes overtagelse

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i **** moderne langtursbus
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på værelserne
  • Morgenmad alle dage
  • 3 middage
  • Alle entreer til de nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementerAlle skatter, afgifter og gebyrer
  • Mappe med kort og andet materiale, der udleveres i bussen
  • Historisk kyndig ekspertrejseleder.

 

Tilkøbsmuligheder:

  • Enkeltværelse: DKK 2.500

BILLEDER & VIDEO FRA REJSEN:

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

3.000 kr.
10.985 kr.

DATO:

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

Depositum pr. person:

3.000 kr.

Pris:

10.985 kr.

Din rejseleder på turen:

Torsten Granov
Torsten Granov

Torsten Granov, cand. mag. og direktør.

Torsten Granov er direktør for Cultours. Torsten Granov er cand.mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Han er grundlægger af rejsebureauet Cultours og har ledet mange ture verden over.

Torsten har boet i Provence i flere perioder og er desuden forfatter til bøger om provençalsk mad og om trøfler. Torsten Granov har gennem årene opbygget et stort netværk af lokale kontakter i Provence. Deltagerne i rejserne til Provence kan få oplevelser, som kun få besøgende har mulighed for.

Desuden har Torsten Granov i mange år beskæftiget sig med trøfler, som entusiast, foredragsholder og som forfatter til “En bog om trøfler”. Torsten er desuden medlem af det franske trøffelbroderskab “Confrerie de la Truffe Noire et de la Gastronomie”.

Torsten Granov har besøgt militærhistoriske steder og installationer over det meste af verden. Han har især bekæftiget sig indgående med Normandiet og Invasionskysten, herunder invasionshistorien, og er forfatter til bogen “D-Dag, optakten, dramaet og efterspillet”.

Læs mere om alle vores rejseledere her >>

Vil du vide mere om Belgien og Nordfrankrig? Læs med her:

Historien om byen Ypres

Byen Ypres lå nærmest på frontlinjen, og var næsten helt omringet af tyske tropper. Det lykkedes aldrig tyskerne at erobre byen i løbet af de fire år som 1. Verdenskrig varede.

Da krigen sluttede, var byen en stor ruinhob. I forbindelse med Versaillesfreden blev det pålagt tyskerne at betale erstatning for krigens skader. De skulle blandt andet betale for genopbygningen af Ypres. Byen er i dag genopført med de gamle gadeforløb og i en stil, der kan minde om de oprindelige huse. Det er en på sin egen måde charmerende by med den ældste og mest berømte mindeceremoni fra 1. Verdenskrig, der hver aften samler hundredvis af besøgende fra hele verden.

Genopbygningen var først tilendebragt i 1970’erne, hvor de sidste tyske erstatningsbeløb til byen blev udbetalt.

Adolf Hitler under 1. Verdenskrig

Ved det tyske frontafsnit få kilometer syd for Ypres, i nærheden af landsbyen Messines, opholdt Adolf Hitler sig i flere perioder under 1. Verdenskrig. Illustrationen herunder er en akvarel, som Hitler malede under sit ophold der. På rejsen kører vi forbi det genopbyggede koster i Messines.

Margival er stedet, hvor Hitlers hovedkvarter i Frankrig lå. Det blev påbegyndt i 1941, og Hitler besøgte det kun få gange. Det fungerede også som kommunikationscenter for forbindelsen til Jersey og Guernsey, der var blevet besat af tyskerne i 1940. Her var flere militære enheder placeret.

Når Hitler besøgte stedet, kom han med tog, da en jernbane løb gennem terrænet, og der var en tunnel, hvor førerens tog kunne holde i skjul. Stedet er kun åbent ved specielle lejligheder (f.eks. når vi kommer på besøg). Det er en privat forening, der administrerer området, hvor der findes flere originale, intakte bygninger og en lidt tilfældig samling af ting fra 2. Verdenskrig. Enkelte af tingene er helt specielle. Vi besøger Margival på vej fra Ypres til Reims.

På vej fra Reims til Verdun besøger vi den store amerikanske kirkegård for de faldne fra 1. Verdenskrig, Meuse Argonne. Her findes graven for danskeren Corporal Holger Petersen fra Frederikshavn, fra 77. Division i den amerikanske hær, som døde af sine sår 8. oktober 1918, og som er begravet på Meuse Argonne.

Hitler akvarel
En akvarel som Hitler malede under sit ophold i landsbyen Messines.

Praktisk information ved bestilling af rejsen:

Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.

Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.

– Kan man reservere plads i bussen?

– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.

– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?

– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.

– Hvor mange pladser er der i bussen?

Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.

Læs mere om transporten med bussen her

Se alle opsamlingssteder med kort her

FÅ DET FULDE PROGRAM LEVERET SOM KATALOG ELLER PRINT SELV PDF AF DENNE REJSE

Læs kataloget online eller download

Få tilsendt det fulde militærhistoriske katalog med post eller på mail

DOWNLOAD PDF AF PROGRAMMET FOR DENNE REJSE OG PRINT

BESTIL REJSEN:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

3.000 kr.
10.985 kr.

DATO:

11/08/2024 – 17/08/2024 Belgiens og Nordfrankrigs slagmarker fra 1. og 2. Verdenskrig

Depositum pr. person:

3.000 kr.

Pris:

10.985 kr.