BESTIL DIN 2025-REJSE NU OG FÅ RABAT
Rejser < kr. 6.000 – få kr. 250 i rabat | Rejser mellem kr. 6.000 – 15.000 – få kr. 500 i rabat | Rejser mellem kr. 15.000 – 25.000 – få kr. 750 i rabat | Rejser > kr. 25.000 – få kr. 1.000 i rabat
Sammen med rejselederen, mag.art. Allis Helleland, tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, besøger vi den gamle kulturby Dresden, hvor Caspar David Friedrich levede og arbejdede i mange år.
21. -24. oktober 2024 med bus
Rejseledere på turen er mag.art. Allis Helleland, tidligere direktør for Statens Museum for Kunst og direktør, cand.mag. Torsten Granov, Cultours
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
250-året for maleren Caspar David Friedrichs fødsel fejres over hele Tyskland. Der har været store udstillinger i Hamborg og Berlin, og nu sluttes året af med endnu en stor udstilling med Caspar David Friedrichs værker i Dresden.
Sammen med rejselederen, mag.art. Allis Helleland, tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, besøger vi den gamle kulturby Dresden, hvor Caspar David Friedrich levede og arbejdede i mange år.
Dag 1: Med bus og færge til Dresden. Undervejs fortælles der om Caspar David Friedrich, tysk malerkunst og om Dresden.
Dag 2: Besøg på de to Caspar David Friedrich-udstillinger i Albertinum og Dresdens Kuperstichkabinet
Dag 3: Byrundtur til fods i Dresden. Eftermiddagen er fri til at nyde Dresden på egen hånd.
Dag 4: Afrejse mod Danmark
Dag 1: Busrejsen begynder i Aarhus kl. 5.30. Vi kører gennem Jylland over Fyn til Køge, her møder vi en shuttlebus, der afgår fra København kl. 8.15. Vi kører til Gedser og tager færgen til Rostock videre herfra ad motorvejen til Dresden.
Undervejs i bussen fortæller rejselederne om Caspar David Friedrich og tysk malerkunst og om Caspar David Friedrichs position som Adolf Hitlers yndlingsmaler under nazismen. Der fortælles også om Dresden som kulturby og om krigens ødelæggelser.
Dag 2: Besøg på de to Caspar David Friedrich-udstillinger. På den store udstilling i Albertinum får vi en rundvisning. På den mindre udstilling med tegninger ledsages deltagerne af Allis Helleland. Der er også tid til at se på den smukke by.
Dag 3: Om formiddagen er der en byrundtur til fods i Dresden. Byen rummer både klassiske bygninger, genopførte bygninger og historien om bombekrigen. Eftermiddagen er fri til at nyde Dresden på egen hånd.
Dag 4: Afrejse om morgenen. Hjemkomst til Køge ca. kl. 17 til Aarhus ca. kl. 20.00.
Udstillingen på Albertinum handler meget om hans påvirkning fra de gamle mestre, som han kunne se på Gemäldegalerie i Dresden, og som han brugte i sin undervisning, mens han var professor på Kunstakademiet.
Udstillingen på Dresdens Kuperstichkabinet viser mange af hans tegninger, som dannede grundlag for malerierne. Her kommer man tæt på kunstnerens arbejdsproces.
Hans virke som professor ved Kunstakademiet sammen med JC Dahl var kendt som en nordisk avanceret undervisning, som han havde lært det i København. Hans bevarede grav på Trinitatis Kirkegård i Dresden tiltrækker stadig mange af hans beundrere.
I Dresden findes en række museer og historiske bygninger. En del af dem blev ødelagt under de store bombeangreb under krigen, men meget er, som Frauenkirsche, genopbygget.
Der bliver i Dresden lejlighed til at se flere af bygningerne og museerne. Dresden er også en spændende by med mange forretninger, caféer og restauranter. Vi bor midt i Dresden i gåafstand fra udstillingerne.
Tilkøbsmuligheder:
Caspar David Friedrich står i dag som en af Tysklands største og mest kendte kunstnere. Hans relativt få malerier er stærkt efterspurgte og dyre og findes i dag mest på museer over hele verden.
Efter hans ”genopdagelse” i anledning af den store tyske kunstudstilling i 1906 voksede hans ry enormt, og som en af Adolf Hitlers yndlingsmalere blev han identificeret med nazismen. Efter 1945 var der kun få, der beskæftige sig med ham.
I 1972 åbnede Tate Gallery en stor udstilling med Caspar David Friedrichs værker, og han var dermed taget til nåde. Hans ry og berømmelse er i dag større end nogensinde.
I dag er store udstillinger med Caspar David Friedrichs værker sjældne og meget søgte, og der vil formentligt gå mange år inden der igen arrangeres så store udstillinger af hans værker som i jubilæumsåret.
I januar og marts arrangerede vi to udsolgte rejser til Caspar David Friedrich-udstillingen i Hamborg, en rejse der var stor begejstring for.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Allis Hellelan er dansk kunsthistoriker og var gennem 13 år direktør på Statens Museum for Kunst i København. Hun er uddannet mag.art. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og blev i 1996 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.
Allis har gennem mange år været knyttet til Cultours kunstrejser som rejseleder sammen med Torsten Granov, bl.a. til Bilbao, Nice, Firenze, Berlin, Dresden, Brygge og Gent, Amsterdam Skt. Petersborg, New York, Kina og Hamborg.
Torsten Granov er direktør for Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Han er grundlægger af rejsebureauet Cultours og har ledet mange ture verden over.
Torsten har boet i Provence i flere perioder og er desuden forfatter til bøger om provençalsk mad og om trøfler. Torsten Granov har gennem årene opbygget et stort netværk af lokale kontakter i Provence. Deltagerne i rejserne til Provence kan få oplevelser, som kun få besøgende har mulighed for. Desuden har Torsten Granov i mange år beskæftiget sig med trøfler, som entusiast, foredragsholder og som forfatter til “En bog om trøfler”. Torsten er desuden medlem af det franske trøffelbroderskab “Confrerie de la Truffe Noire et de la Gastronomie”.
LÆS KULTURREJSE KATALOGET ONLINE ELLER DOWNLOAD
Få tilsendt kataloget med post eller på mail
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
– Kan man reservere plads i bussen?
– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.
– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?
– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.
– Hvor mange pladser er der i bussen?
Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.
Se opsamlingssteder med kort her.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER