Tahiti og Marquesas

Læs rejseleder Torsten Granovs kommentar til drømmerejsen til Tahiti:

Langt ude i Stillehavet ligger nogle øer, hvis navne alene gør, at jeg forestillede mig eksotiske landskaber, tropiske stjerneklare nætter, spændende mad og gyldne solnedgange over Stillehavets uendelige flade. Det mest fantastiske ved øerne er, at det alt sammen er, som jeg havde forestillet mig og meget mere.

Tahiti er hovedøen i øgruppen Selskabsøerne, nord og nordøst for Tahiti ligger Tuamoto-øgruppen og længst væk Marquesas-øerne. Grunden, til at jeg i det hele taget tog derud, var, at efter at have besøgt Påskeøen mere end 10 gange og hørt om de oprindelige beboeres hjemøer, Marquesas-øerne, havde jeg lyst til at se øerne og finde ud af, om man kunne fornemme en forbindelse, og om de spor, der var på øerne, kunne relateres til Påskeøen.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det overgik i hvert fald mine største forventninger.

Hiva Oa er en af øerne i Marquesas-øgruppen. Der er over 3 timers flyvning herud fra Tahiti, så det er meget lang væk fra alting, herunder turister. Der er ét godt hotel på øen. Det består af små huse, der ligger smukt med udsigt over havet eller det meget kuperede landskab (en anden overraskelse: øerne består af vulkanske bjerge med toppe over 1500 meter, vi befinder os i troperne, og bjergsiderne er klædt med tætte, grønne skove og falder mange steder brat ned i det dybblå hav).

Ved mit første besøg blev jeg gode venner med direktøren for hotellet, Jean Jacques, som fortalte mig sin livshistorie. Han har været direktør for nogle af verdens fineste hoteller, men bor nu sammen med en af skolens lærerinder – og vil aldrig nogen sinde andre steder hen.

Jean Jacques hjalp med at tilrettelægge programmet for besøget, og takket være hans ekspertise og kontakter får vi set alt det væsentlige og oplevet ting, som det kun er få beskåret. Vort rejseprogram giver kun en middelmådig forestilling om oplevelserne på øen. Det var her Paul Gauguin endte sine dage, og man kan stadig fornemme stemningen fra hans billeder.

Det der gjorde størst indtryk på mig på Hiva Oa, var de mange monumenter fra øens storhedstid, dvs. tiden samtidig med udvandringen til Påskeøen. Der boede på det tidspunkt måske 50.000 mennesker på øen, i dag bor der omkring 3000. Overalt i dalene i den tætte skov findes mange stenterrasser og enkelte stenskulpturer. Den oprindelige kultur og religion overlevede helt op i 1800 tallet, hvor menneskeofringer og kannibalisme siges stadig at have fundet sted.

Der kommer meget få turister til øen, en del kommer med egen sejlbåd, da det er første stop for mange på vejen fra Californien. Vi andre kommer med fly, og det er dyrt at få del i herlighederne. Jeg mødte mange på Tahiti, der havde et stort ønske om at besøge Marquesas-øerne, men alligevel valgte at tage til Europa eller til USA, hvis de havde penge til overs. Prisen for en flybillet hertil var kun lidt højere end for en billet til Hiva Oa.

At der kommer så få turister gør, at befolkningen generelt stadig er nysgerrig og imødekommende. Da nogle deltagere sidste år spurgte om vej i landsbyen, endte de med at blive inviteret indenfor på øl, og det viste sig, da de sad og drak en øl i stuen, at de var gæster hos en af de lokale politimænd.

Det er svært at tage fra Hiva Oa, men der er andre store oplevelser på rejsen.

Tahiti er den mest berømte af øerne i Fransk Polynesien, (alle taler fransk, men en del kan også begå sig på engelsk). Papeete er hovedbyen og hovedstad i området. Den er ret stor, og selve byen er ret moderne. Der findes nogle gode franske caféer og et spændende marked, og om aftenen kan man spise ved Les Roulottes, restauranter, der er i små varevogne, og som sætter borde ud på en af pladserne ved havnen. Her kommer alle og spiser, både turister og lokale.

Udenfor Papeete er der smukt, og der er et par interessante museer. Man er aldrig langt fra havet, og mange steder bryder brændingen over koralrev. Vi skal også her rundt og se på øen, der har sin helt specielle atmosfære.

Og maden – frisk fisk, uhyre velsmagende f. eks. den fine, røde tun landet om morgenen eller spændende gode fisk, som jeg aldrig havde hørt om før.

Jeg kunne blive ved, men lad dette være nok.

Jeg har været i mere end 80 lande, og jeg tror, at disse øer i Stillehavet er et af de steder, der har gjort størst indtryk på mig. Jeg sad en aften på terrassen og tænkte, at det er vist det tætteste, man kommer Paradis på jorden.

Med venlig hilsen

Torsten Granov

Rejseleder på rejsen til Fransk Polynesien. Tahiti, Hiva Oa.