Bolivia - En rejse i et enestående land med fantastisk natur og kultur og med et kig millioner af år tilbage i tiden.

  • 22. marts - 3. april 2019 (med forlængelse til Amazonas og Pampas 6. april)
  • Pris: 29.845,-
  • Max. deltagerantal: 20
  • Rejseleder: Karl Erik Schøllhammer

La Paz - Verdens højest beliggende hovedstad. Titicacasøen med overnatning på Soløen. Gusto - Meyer restaurant i La Paz. Uyuni saltsletten - verdens største - besøges i 4-hjulstrækker. Tusindvis af dinosaurspor ved Sucre - verdens største samling.

Saltsletten 

Bolivia – Sydamerikas hjerte

Bolivia er et af Sydamerikas mest afvekslende lande. Det er også det land, der er mindst berørt af den bølge af globalisering, der skyller ind over Sydamerika. I Bolivia bor en stor del af befolkningen stadig på landet, landet har en stor befolkning af indianere, præsident Eva Morales er også selv indianer, og her lever mange gamle traditioner. Det er i Bolivia, at man møder det mest autentiske Sydamerika. Landskabsmæssigt er der store forskelle, fra Andesbjergenes høje tinder over højsletten med Titicacasøen og verdens største saltsletter og til Amazonas tropiske jungle. Landet er betagende smukt og vildt. Der dyrkes landbrug på de mest ugæstfri steder og lamaer møder man overalt i naturen. Der er moderne byer som La Paz og gamle smukke og spændende kolonibyer som Potosi og Sucre. En rejse gennem Bolivia er også en rejse gennem et anderledes, spændende og særdeles velsmagende smagsunivers, den dimension er også en del af vor rejse til Bolivia.

En lille appetitvækker med ganske få fakta om noget af det, rejsen byder på:

Bolivia

Et kæmpemæssigt land! 25 gange Danmarks størrelse og med et indbyggertal på under 2 gange det danske. Bolivia er et nyt land, som fik sin selvstændighed fra den spanske kolonimagt i 1825 efter flere blodige opstande. Navnet fik  -  eller tog  - Bolivia efter den mand, som sammen med general José de Sucre var i spidsen for de latinamerikanske frihedstropper, Simon Bolivar.

Bolivias historie er dramatisk og spændende og stadig under stor forandring. Det officielle sprog er spansk, og ud over det tales de to indianske sprog, quechua og aymará. Bolivia er rigt på råstoffer. Her findes naturgas og malme som fx sølv, guld og tin, og så er her et fascinerende dyreliv med bl.a. lamaer, flamingoer, skildpadder og papegøjer.

Som helhed byder Bolivia på ekstremer. Ud over verdens højest beliggende storby også en af verdens højest beliggende lufthavne, som kræver specialuddannede piloter, og verdens højest beliggende skiløjpe. En natur der rummer tropiske regnskove, kæmpestore saltsletter og områder med nærmest arktisk kulde.

Bolivia byder på en mangfoldighed af oplevelser!

La Paz

La Paz er den største by i Bolivia og landets regeringsby med i alt næsten 2,5 mio. indbyggere, når forstæderne tælles med. Det er samtidig verdens højest beliggende storby, og den har sit centrum 3600 m over havets overflade. Mange af byens bygninger er præget af den spanske kolonitid, og mange af gaderne er stadig uden belægning eller med brosten. De fattigste kvarterer breder sig helt op i 4000 meters højde og byder på en betagende udsigt ned over byen og ud mod Andesbjergenes snedækkede toppe.

Tiwanaku

Tiwanaku blev optaget på Unescos verdensarvliste i år 2000. Da byen var størst, menes den at have dækket et areal på omkring 6 km². Tiwanaku blev opgivet for ca. 1000 år siden, og arkæologer har ved studiet af byens ruiner fundet ud af, at den været højt udviklet og haft helt enestående arkitektur, bl.a. den kendte Solport, og at den nærliggende Titicacasø i sin tid er gået helt ind til byen. Besøget her er et fantastisk kig tilbage i en helt svunden tid.

Titicacasøen

Titicacasøen er verdens højest beliggende sø, 3810 m over havet. Den er næsten 3 gange så stor som Fyn og har en dybde på op til 272 meter. Titicacasøen er på mange måder et meget specielt sted med en spændende historie, hvoraf en del knytter sig til urufolket, et af de ældste folk i Bolivia. En del af uruindianerne bor nu bl.a. på Soløen, en flydende ø bygget af totora, og besøget her er en af de meget store oplevelser. 

 Gusto

I 2012 startede Claus Meyer en madskole i La Paz. Og ikke bare en madskole, men en madskole hvor eleverne kom fra socialt udsatte hjem og blev undervist i hvordan man kan tilberede god mad af lokale råvarer. Skolen blev oprettet i samarbejde med Ibis. Bare et år senere, d. 18. april 2013, kunne restaurant Gusto åbne, og som et bevis på den store succes projektet er, blev den allerede samme år udnævnt til ”Best of 2013”, og restaurantens danske kok, Kamilla Seidler, fik titel af årets bedste kok. Der skal vi spise! En middag i de bedste omgivelser med den bedste baggrund. Det bliver ikke større!

Sucre

Sucre er Bolivias officielle hovedstad, men kun af navn. Den reelle status ligger i La Paz. I Sucre er kun landets højesteret tilbage, og byen har omkring 200.000 indbyggere.Sucre, en af Bolivias smukkeste byer, ligger 2800 meter over havet. Byen er grundlagt i 1538 og har skiftet navn flere gange. Sit nuværende fik den i 1826. Sucre har mange velbevarede kirker og bydele, som i 1991 blev optaget op listen over Verdensarv.

At besøge Bolivia er en kæmpeoplevelse, og det er slet ikke muligt at nævne bare en brøkdel af de steder, du ser på denne rejse. Man er bare nødt til at tage af sted og opleve selv!

Dato Rejseleder Depositum Pris
22/03/2019 - 03/04/2019 - Bolivia og Amazonas Karl Erik Schøllhammer kr. 4000 kr. 29.845,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse Kastrup – La Paz retur eller Billund - La Paz retur
  • Hoteller med god standard, bad og toilet på alle værelser
  • Halvpension - morgenmad og frokost eller aftensmad alle dage
  • Alle transfers og alle udflugter
  • 2-dages udflugt på Uyuni Saltsletten i 4-hjulstrækker med plads til 4 personer i hver
  • Sejltur på Titicacasøen med overnatning på Soløen
  • Middag på restaurant Gusto grundlagt af Claus Meyer
  • Alle entréer og arrangementer
  • Alle skatter, afgifter og gebyrer
  • Ekspertrejseleder

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelsestillæg: kr. 4.000,-

FORLÆNGELSE AF REJSEN MED 4 NÆTTER AMAZONAS OG PAMPAS

Tillæg for forlængelse i Amazonas: kr. 7.500,-

Enkeltværelsestillæg ved forlængelse: kr. 1.500,-

Merprisen inkluderer

  • Flyrejse Santa Cruz til Rurrenabaque,  Rurrenabaque - Santa Cruz
  • 2 overnatninger på lodge i junglen - 1 overnatning i Rurrenabaque, 1 overnatning i Santa Cruz
  • Helpension på lodgen
  • Ekspertrejseleder

Bestillingen af forlængelsen til Amazonas og Pampas skal ske ved tilmeldingen.


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Det 3. Riges Hjerte
    Det 3. Riges Hjerte

    På rejsen 14. - 20. maj 2018 besøger vi Nürnberg og München og ser bl.a. Reichsparteitagsgelände, Dachau, Führerbau samt Berchtesgaden.

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.