Togrejse med Den Transsibiriske Jernbane med ekspertrejseleder

  • 3.-21. september
  • Pris:47.845,-
  • Max. deltagerantal: 25
  • Rejseleder: Allan Have Larsen

Med tog, fly, båd og bus. Rusland, Sibirien, Irkutsk, Bajkalsøen, Mongoliet, Gerlejr, Beijing. Aktiv kulturrejse, ultimativ oplevelse, fantastisk eventyr

1. dag Ankomst Moskva, byrundtur

Den røde Plads i MoskvaAfrejse fra København til Moskva. På vej mod vores hotel introduceres vi til byen, som med sine 12 millioner indbyggere er Europas største. Igennem sin mere end 860-årige historie har Moskva gennemgået en forandring fra et lille fyrstedømme til centrum for en supermagt og atter til hovedstad i et Rusland, som stadigt vaklende er ved at finde sin plads i den post-sovjetiske verden.

 

2. dag Byrundtur, Kreml, Den Røde Plads, Metroen

En af de mange smukke kirker inden for Kremls mure.På vores anden rejsedag fortsætter vi vores bytur og besøger Kreml - magtens centrum og udgangspunktet for zarernes visioner om erobringen af Sibirien. Vi besøger nogle af de smukke kirker, som ligger inden for Kremls mure, ser de ældgamle ikoner og udsmykninger og hører om Kremls betydning igennem tiderne. Der bliver naturligvis også tid til en tur på Den Røde Plads med udsigt til Vasilij-katedralen, færdigbygget i 1561 for at markere sejren over tatarerne. Ifølge overleveringen skulle Ivan Den Grusomme være blevet så imponeret over katedralens skønhed, at han lod arkitektens øjne stikke ud, så han ikke kunne bygge noget prægtigere andetsteds!

 

3. DAG: AFGANG MOSKVA

Formiddagen er fri til at udforske den russiske hovedstad yderligere. Løbende under opholdet i Moskva vil rejselederen også berette om Den Jranssibiriske Jernbane og forberede os på de mange særprægede og spændende oplevelser, som venter i de kommende uger. Vi fortsætter byrundturen i Moskva og ser nogle af byens øvrige seværdigheder. Om aftenen går vi om bord i Den Transsibiriske Jernbanes tog på Jaroslavl-banegården. Vi indretter os i de traditionelle 2. klasses firemandskupéer, som er reserveret til vores gruppe. Kupéerne er praktisk indrettede med plads til bagage. Toilet og håndvask findes i hver vogn, om end man skal være opmærksom på, at der ikke er bad i toget. Spisning foregår i togets restaurantvogn. Hver vogn har tilknyttet en såkaldt provodnik eller provodnitsa, som sørger for te og kaffe, rengøring, sengetøj mm. Mens der tændes op i samovaren, ruller vi ud i aftenmørket på den første del af de 5191 km, som toget skal tilbagelægge igennem Sibiriens ødemarker for at nå frem til Irkutsk.

4.-6. DAG: DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE MOSKVA - IRKUTSK

Rejsens 4. - 6. dag tilbringer vi i toget, mens de enorme vidder med nåleskov, tundra, tyndtbefolkede landsbyer og enkelte sibiriske storbyer glider forbi. Vi falder ind i den helt særlige rytme, som en togrejse af denne længde giver. Af og til vil toget standse en kort tid ved de større stationer og byer (der er 200-600 km. imellem stationerne) for at fylde vand og brændsel på og tage passagerer ombord. Man vil kunne strække benene og/eller handle med de lokale, som tilbyder mange forskellige varer til de rejsende. Her mærker man tydeligt, at Den Transsibiriske Jernbane også er et af de vigtigste transportmidler for den almindelige russer, når han/hun skal krydse det enorme land. I disse dage vil vi primært spise i togets restaurantvogn, hvor man skal være opmærksom på, at menukortet oftest består af traditionelle russiske retter, hvor kvaliteten må forventes at være lavere, end man er vant til fra Danmark, men også dette er en oplevelse.

7. DAG: ANKOMST IRKUTSK. BYRUNDTUR

På rejsens 7. dag ankommer vi til Irkutsk - en af Sibiriens mest charmerende byer med mange gamle russiske træhuse fra 1800-tallet. Byen var endemålet for Mikael Strogoff i Jules Vernes "Zarens kurer", og byen spillede i mange år en vigtig rolle som forpost og handelsby under Ruslands erobring af Sibirien. Vi indkvarteres og går en byrundtur imellem de charmerende gamle huse, hvorefter resten af dagen er til egen disposition.

8. - 9. DAG: ANGARA-FLODEN. BAJKALSØEN

BajkalsøenVi kører fra Irkutsk langs Angara-floden til verdens ældste, største og dybeste ferskvandssø - Bajkalsøen. Søen er et af verdens smukkeste steder og hjemsted for mere end 500 planter og 1200 dyrearter, hvoraf 60% ikke findes andre steder i verden. Søens 1637 m dybe og klare vand rummer tilstrækkeligt ferskvand til at forsyne verdens befolkning med drikkevand i de næste 40 år! Vi sejler med båd ud på Bajkalsøen og lægger til ved den smukke vestlige bred, hvor vi vil blive indkvarteret privat og få mulighed for at nyde de naturskønne omgivelser. Vi hører om det traditionelle liv i Sibirien og ser eksempler på Sibiriens unikke dyre- og folkeliv, således som det har formet livet igennem generationer. På den 9. rejsedag om aftenen vender vi tilbage til Irkutsk.

 

10. DAG: AFGANG IRKUTSK. DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE GENNEM MONGOLIET

Tidligt om morgen forlader vi Irkutsk. Fra toget ser vi igen Bajkalsøen.

Vi forlader Rusland og kommer nu frem til rytterfolkets land - Mongoliet. Landet er 35 gange større end Danmark, men har kun en befolkning på 2,5 millioner indbyggere. Infrastruktur er der ikke meget af, og det vigtigste transportmiddel for mange mongoler er stadigvæk kamelen og hesten - af hvilke de sidstnævnte tæller mere end 32 millioner. Det svarer til 13 pr. indbygger! Mongoliet har i mange år været et af de mest isolerede lande i verden, men er nu et land med en demokratisk styreform. Rejsende i Mongoliet mødes med stor gæstfrihed, nysgerrighed og varme.

11. - 12. DAG: MONGOLIET. GERLEJR M.M.

Uden for Ulan Bator, i Terelj, bor vi 2 nætter i Ger telte. Vi får lejlighed til at stifte bekendskab med den mongolske levevis, midt i det betagende landskab.

Uden for Ulan Bator, i Terelj, bor vi 2 nætter i gertelte. Vi får lejlighed til at stifte bekendtskab med den mongolske levevis midt i det betagende landskab.

Efter ankomsten til Ulan Bator kører vi i bus ud i det uendelige og utroligt smukke, græsgrønne landskab, hvor Djengis Khan i år 1206 samlede de mongolske rytterhære og skabte fundamentet for det mongolske storrige, som endte med at gå fra Ungarn til Korea, og hvis lige verden ikke har set siden. Vi indkvarteres i de traditionelle, hvide, mongolske nomadetelte - de såkaldte "ger" for 2 nætter. At bo i en "ger" er forbavsende komfortabelt. I hver "ger" bor normalt 4 personer i senge med madrasser og en lille ovn og lys. Der er god plads, og toiletter og vand findes nær ved. Vi giver os tid til at nyde naturen og bruger vores lejr som udgangspunkt for mindre ture i området. Vi stifter bekendtskab med Mongoliets skikke og traditioner, og der bliver også lejlighed til at smage lokale specialiteter som f.eks. airag - den traditionelle gærede hoppemælk. Den 13. dag vender vi tilbage til Ulan Bator, hvor vi indkvarteres på et centraltbeliggende hotel inde i byen.

13. - 14. DAG: ULAN BATOR, BYRUNDTUR, NATURHISTORISKE MUSEUM, DINOSAURER M.M.

Vor lokale mongolske guide viser os hovedstaden, som på mange måder er en blanding af en egentlig by og en kæmpemæssig lejr.

Vi besøger bl.a. det naturhistoriske museum, hvor verdens største samling af dinosauræg og en række komplette dinosaurskeletter opbevares.

Buddhismen spiller en stor rolle i Mongoliet, hvilket vi ser under et besøg i Gandantemplet i Ulan Bator. Mongoliets fascinerende historie møder vi på Nationalmuseet hvor vi hører om Mongoliet fra Djengis Khan til kommunismen.

Under opholdet i Mongoliet ser vi også den 40 meter høje statue af Djenghis Khan. Der bliver også tid til at udforske Ulan Bator på egen hånd.

15. - 16. DAG: DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE ULAN BATOR - BEIJING

Om morgenen stiger vi ombord i tog nr. 4 og sætter nu kursen imod verdens folkerigeste land - Kina, af kineserne kaldet "Riget i Midten". Under den ca. 700 km. lange rejse fra Ulan Bator mod den kinesiske grænse får vi et indblik i de utrolige ingeniørmæssige vanskeligheder, som konstruktion og drift af en jernbane i dette område medfører, og vi passerer igennem en del af verdens næststørste ørken - Gobiørkenen. I denne ørken lever der stadig nomader og vilde kameler, og det var her, den amerikanske videnskabsmand Roy Andrews i begyndelsen af 1920'erne udgravede enestående dinosaurfund. Ved den kinesiske grænse skifter vi til hjul, som er tilpasset de smallere kinesiske spor, og påbegynder rejsens sidste 850 km. På vej mod den kinesiske hovedstad får vi blandt andet de første glimt af den mere end 6000 km. lange Kinesiske Mur. Vi ankommer om eftermiddagen til Beijing - 7.865 km og 5 tidszoner fra vores udgangspunkt i Moskva. Efter ankomst er der transfer til vort hotel, der er centralt beliggende i Beijing ikke langt fra Den Himmelske Freds Plads. Efter et bad er vi klar til at gå ud og nyde en god kinesisk middag.

 

17. DAG: BYRUNDTUR BEIJING. DEN FORBUDTE BY.

Vi tager på byrundtur i Beijing, hvor vi bl.a. ser Den Forbudte By og tager en gåtur i Hutong. Vi hører om Kinas utrolige historie og om kejserrigets rigdomme, om det kommunistiske Kinas voldsomme historie og om de store forandringer, som har fundet sted indenfor de sidste par år, og vi hører om det moderne Kina, som vi møder i dag. 

 

18. DAG: DEN KINESISKE MUR

Den kinesiske mur

Vi tager på en tur, der bringer os til Den Kinesiske Mur. Det er altid en oplevelse at besøge "Muren", dette fantastiske bygningsværk, der skulle beskytte kejserrigets grænse, og som kostede i 100.000-vis af arbejdere livet. Flot ser den ud, som den slanger sig over bjergene. Vi returnerer til Beijing, hvor vi ser Himlens Tempel. Om aftenen er der afslutningsmiddag.

19. DAG: AFGANG BEIJING. ANKOMST KØBENHAVN

Vi kører til lufthavnen om formiddagen med afgang over middag og ankomst til København om eftermiddagen.

 

19. - 24. DAG: FORLÆNGELSE TIL NORD KOREA

DAG 19: Afrejse med fly fra Beijing. 

Dag 20, 21 og 22: Under opholdet i Nordkorea ser vi blandt andet Myohyan-bjerget, der rummer verdens største samling af gaver. Det er gaver som er givet til nordkoreanske ledere af udenlandske statsoverhoveder. Fra Stalin er der for eksempel en skudsikker limousine og Fidel Castro gav en kuffert i krokodilleskind. Udstillingen er inde i klipperne for at beskytte den mod eventuelle bombeangreb fra USA. Korea-krigen kaster som bekendt stadig lange skygger over landet. Vi besøger blandt andet Panmunjon på grænsen til Sydkorea. Her blev våbenhvilen underskrevet i 1953. Grænsen mellem de 2 Korea’er går hen over konferencebordet. I Pyongyang besøger vi blandt andet Juche-tårnet. ”Juche” er den nordkoreanske filosofi om at være uafhængig af omverden. Vi kommer også en tur ned i Pyongyangs metro. Nordkoreas hovedstad byder også på et af landets vigtigste trofæer – det amerikanske krigsskib El Pueblo der blev erobret af Nordkorea i 1968.

Dag 23:Vi tager toget tilbage til Beijing fra Pyongyang. Togturen tager ca. 23 timer.

Dag 24:Afgang fra Beijing ankomst Kastrup

Dato Rejseleder Depositum Pris
3/9/2019-26/9/2019 - Den Transsibiriske Jernbane Allan Have Larsen kr. 4000 kr. 47.845,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Fly København - Moskva og Beijing - København.
  • Alle transfers
  • Alle udflugter, entréer og arrangementer
  • Togbillet til Den Transsibiriske Jernbane på 2. klasse.
  • Alle overnatninger i Moskva, Irkutsk, Ulan Bator og Beijing på gode hoteller. En privat indkvartering ved Bajkal og to overnatninger i Ger-telt i Mongoliet.
  • Helpension (fra aftensmad 1. dag).  
  • Dansk russisktalende ekspertrejseleder og lokale engelsktalende guider.
  • Alle skatter og afgifter

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelsestillæg (hoteller): kr. 4.100,-

Tillæg for 2-personers kupé: kr. 5.985,-

Tillæg for enkeltkupé: kr. 17.955,-

Visum til Rusland, Mongoliet og Kina: kr. 4.100,-

FORLÆNGELSE AF REJSEN MED 3 NÆTTER I NORDKOREA

Tillæg for forlængelse i Nordkorea pr. person i dobbeltværelse: kr. 9.895,-

Tillæg for forlængelse i Nordkorea pr. person i enkeltværelse (ikke i toget): kr. 1.800,-

Merprisen inkluderer

  • Fly Bejing -  Pyongyang
  • Tog Pyongyang – Beijing
  • 3 overnatninger på hotel i Pyongyang
  • 1 overnatning i liggevogn i toget
  • Alle måltider
  • Alle udflugter, afgifter og entréer
  • Visum til Nordkorea

Bestillingen af forlængelsen til Nordkorea skal ske ved tilmeldingen.


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Vi er netop vendt hjem efter rejsen 2015 med Den transsibiriske Jernbane med Allan Have Larsen som rejseleder. Vi er meget glade for rejsen. Den var på alle måder vellykket og veltilrettelagt. Allan var en meget dygtig rejseleder. Vi drog fordel Læs mere Jespersens | Børkop
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.