Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile og de forsvundne kulturer

  • 2. - 20. november 2019
  • Pris:49.885,-
  • Max. deltagerantal: 22
  • Rejseleder: Torsten Granov

Inkariget, Machu Picchu, Titicaca-søen og de flydende øer, Santiago de Chile, statuerne på Påskeøen – Bare lidt af Cultours´ rejse til Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile.

1. DAG: AFREJSE KASTRUP

Vi mellemlander på vejen til Sydamerika.

2. DAG: ANKOMST LA PAZ, BOLIVIA

Vi lander i  La Paz, Bolivias hovedstad. La Paz ligger i næsten 4000 meters højde og er verdens højest beliggende hovedstad. Vi tager den med ro resten af dagen og vænner os til højden.

3. DAG: LA PAZ

Machu PicchuVi tager på byrundtur med bus i La Paz. Byen ligger meget specielt i flere dale i Andesbjergene. Den højeste del af byen ligger i næsten 4000 meters højde, mens den laveste ligger i ca. 3200 meters højde. Vi ser ud over byen fra et af udsigtspunkterne og besøger flere kvarterer: Det spanske med præsidentpalads og parlament, det mere folkelige med marked og de mere velhavende, lavest beliggende. Her skal vi også se Månedalen, et landskab med meget specielle geologiske formationer, som er blevet sammenlignet med landskabet på månen.

Om eftermiddagen tager vi igen på tur i La Paz, denne gang med svævebane. Som den eneste by i verden har La Paz opbygget et system af svævebaner, der er et meget effektivt kollektivt transportsystem. Vi svæver over store dele af byen, skifter linje, og får et helt enestående indtryk af byen og dens beliggenhed. For interesserede arrangeres om aftenen en middag på restaurant Gustu, der er opstået i samarbejde med den danske gastronom Claus Meyer. 

4. DAG: La PAZ - TIWANAKU - TITICACASØEN

Vi forlader Pa Paz med bus og kører mod Titicacasøen. På vejen besøger vi det store ruinområde ved Tiawanako, som nogle forskere mener, er det ældste i Sydamerika, langt ældre end inkaernes byer. Tiwanaku står på UNESCOs liste over Verdenskulturarv. Herfra kører vi til Huatajata ved Titicacasøens bred. Her bor nogle af dem, der hjalp Thor Heyerdahl med at bygge skibet RA. Vi hilser på en af bådebyggerne, den ene af de berømte Limanchi-brødre. Vi får en demonstration af, hvordan sivbåde bygges. Der er i området flere små museer, og vort hotel ligger ved bredden af Titicacasøen. Er der stjerneklart om aftenen, kan vi betragte himlen fra et lille observatorium.

5. dag: Sejltur på Titicacasøen - Copacabana - Puno i Peru

Titicacas flydende øerOm formiddagen sejltur på Titicacasøen. Vi tager til Soløen, inkaernes hellige ø. Vi går en lille tur på øen, og ser den kilde, der løber med vand, der forynger dem, der drikker det. Fra Soløen sejler vi til byen Copacabana. Efter ankomsten er der lejlighed til at se på den spændende by, der er kendt som en valfartsby, men hvor der også findes ruiner fra inkatiden og før. Umiddelbart efter vi har forladt Copacabana, passerer vi grænsen til Peru. Vi fortsætter langs Titicacasøen og overnatter i byen Puno.

6. dag: Puno - Titicacasøens flydende øer

Om morgenen sejler vi ud til sivøerne i Titicacasøen. Der bor Uro-indianerne, som vi besøger på deres flydende sivøer, hvor de lever året rundt. Tilbage i Puno venter vor bus, der skal bringe os over  højsletten til inkaernes hovestad, Cusco. Turen er meget spændende, og vi får et indtryk af landskaber og leveforhold for beboerne, der lever deres liv i ca. 4000 meters højde. Under hele turen har vi udsigt til Andesbjergenes høje tinder. Vi ankommer til Cusco, inkaernes gamle hovedstad, om aftenen. Vi bor centralt i byen 2 nætter.

7. dag: Sacsayhuaman og Cusco

Vi tager til det hellige sted Sacsayhuaman, som ligger højt over byen. Sten fra bygningerne på stedet blev brugt til at bygge spaniernes Cusco, men de største sten på op til 300 tons ligger der stadig. Tilbage i Cusco ser vi bl. a. Soltemplet og går i nogle af byens smalle gader, hvor den nederste del af husenes mure stammer fra inkaernes bygninger. Der bliver også tid til at opleve byen på egen hånd inden aftenens måltid. 

8. dag: Den hellige dal - marked i Pisac - Ollantaytambo - Machu Picchu

Vi tager med bus til Den Hellige Dal, hvor floden Urubamba løber. Vi gør holdt i byen Pisac og besøger markedet. Vi spiser frokost undervejs til Ollantaytambo, en af inkaernes gamle byer, hvor byplanen i dag er som på inkaernes tid. Efter besøget her stiger vi på toget til Machu Picchu, da der ikke er nogen vej dertil. Vi ankommer til landsbyen Aguas Calientes, også kaldet Machu Picchu Village. Den ligger for foden af det bjerg, hvor Machu Picchu findes øverst. Vi overnatter i Machu Picchu Village.

9. dag: Machu Picchu - Cusco

Vi står op så tidligt, at vi kan komme med den første shuttlebus fra Aguas Calientes/Machu Picchu Village til Machu Picchu. Vi har nu hele området næsten for os selv. Togene med endagsturisterne fra Cusco er endnu ikke kommet, og der er meget få turister i selve Machu Picchu. Vi når at se det meste af området, inden den store strøm af turister fra togene ankommer. Vi spiser frokost på bjerget og derefter er eftermiddagen fri indtil togafgang tilbage til Cusco. Vi overnatter i Cusco.

10. dag: Cusco - Lima

Vi flyver fra Cusco til Lima hvor vi når at se lidt på byen inden vi tager til vort hotel.

11. dag: Lima - Santiago

Vi flyver til Santiago i Chile. Efter ankomsten bliver vi kørt til vores hotel i midtbyen, og der er tid til at se lidt på byen.

12. dag: Byrundtur i Santiago

Vi begynder dagen med en byrundtur til fods. Vi passerer La Moneda, præsidentpaladset, hvor Salvador Allende døde i forbindelse med kuppet mod ham i 1973, og vi besøger katedralen, inden vi slutter af ved markedet, hvor der er mulighed for at spise frokost. 
Eftermiddagen er fri til at se mere på de spændende kvarterer i Santiago, der er forretningskvarterer, museer, gammel og ny arkitektur. Vi kan også arrangere et besøg i en af de forretninger, hvor de sælger smykker m.m. fremstillet af den specielle blå sten, Lapis Lazuli. Chile er et af de lande i verden, hvor forekomsten af Lapis Lazuli er størst.

13. dag: Fly til Påskeøen - byrundtur i Hanga Roa, stenstatuer og Påskeøens museum

Vi flyver til Påskeøen kl.10.30. Efter ankomsten kl. 14.05 bliver vi mødt af vor lokale guide og kørt til vort hyggelige hotel. Der er nu tid til at gå ud og se på øens eneste landsby, Hanga Roa. Vi ser de første stenstatuer og besøger øens museum. Under opholdet på Påskeøen vil rejselederen fortælle om Påskeøens historie, og om den forskning, både den ældre og den nyeste, der har søgt at kaste lys over, hvorfra beboerne kom og om de samfund, der har været på øen.

14. dag: Ranu Kau vulkanen og stenstatuer

Over Hanga Roa knejser vulkanen Ranu Kau, en af øens tre store vulkaner. Vi besøger de restaurerede stenhuse på randen af Ranu Kau-vulkanen. Her fandt fuglemandskonkurrencen sted, og vi kan se de høje klippeskrænter og de øer i havet ud for vulkanen, hvor de konkurrerende skulle finde ternernes førstlagte æg. I vulkankrateret er der ferskvand, der fungerede som reservoir for landsbyens beboere i tørre perioder.  Senere på dagen ser vi nogle af de steder, hvor der har været foretaget arkæologiske udgravninger. Vi besøger Vinapu, som Thor Heyerdahl mente, kunne være et vidnesbyrd om forbindelse til Sydamerika. Vi får grundige forklaringer på, hvad man i dag ved om statuerne og deres baggrund, og vi får adgang til steder, hvor turister normalt ikke kan komme.

15. dag: Heldagstur på øen langs kysten. Ranu Raku. Barbecue på Anakenastranden

På heldagstur. Igen ledsaget af vor guide. Vi kører langs sydkysten og ser flere af de store platforme, hvor figurer står eller ligger væltede. Vi besøger også vulkanen Ranu Raku, hvor næsten alle stenstatuerne blev udhugget. Her venter stadig flere hundrede statuer på transport til de steder langs kysten, hvor det var planlagt, de skulle stå. Efter besøget tager vi til Anakena-stranden, hvor en barbecue er forberedt til os. Her er der mulighed for at gå i vandet fra stranden med det fine koralsand.

16. dag: Besøg i huler, eftermiddagen fri, afslutningsmiddag

Stenstatuer på PåskeøenVi besøger en af hulerne, hvor beboerne gemte sig for fremmede sømænd eller for deres lokale fjender. Resten af dagen er fri til at tage på yderligere opdagelse på øen. Der er afslutningsmiddag på Påskeøen, hvor der serveres en af øens specialiteter forberedt i jordovn.

17. dag: Fly til Santiago

Vi flyver tilbage til Sydamerika kl. 15.35 og vi ankommer kl. 22.20. Vi har en sidste overnatning i Santiago, inden vi flyver tilbage til Europa.

18. dag: Afgang fra Santiago

Vi får afhængigt af afgangstidspunktet måske lidt tid i Santiago, inden vi skal i luften igen.

19. dag: Hjemkomst Kastrup

Ankomst til Kastrup om eftermiddagen.

Dato Rejseleder Depositum Pris
02/11/2019 - 20/11/2019 - Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile Torsten Granov kr. 4000 kr. 49.885,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse: Kastrup - Lima - La Paz og Santiago - Kastrup
  • Flyrejser i Sydamerika: Cusco - Santiago, Santiago - Påskeøen t/r.
  • Tur til Machu Picchu inkl. bus, tog, shuttlebus, entré og overnatning
  • Privat bus La Paz - Copacabana - Puno - Cusco
  • Alle transfers
  • Overnatning på gode 3 eller 4-stjernede hoteller på fastlandet. På Påskeøen et charmerende lokalt ejet hotel
  • Morgenmad alle dage. Aftensmad eller frokost 9 dage (3, 5, 7, 8, 9, 10, 13, 15, og 16)
  • Alle udflugter og entréer nævnt i programmet inkl. Nationalparken på Påskeøen
  • Alle skatter, gebyrer og afgifter
  • Dansk ekspertrejseleder
  • Bog om Påskeøen af Torsten Granov

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelsestillæg: kr. 8.000,-

Ikke inkluderet:

  • Øvrige måltider
  • Personlige udgifter
  • Rejseforsikringer

Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.