En rejse til Regan Vest for den historieinteresserede, der søger oplevelser ud over det sædvanlige og et dybt dyk ned i fortidens tavse hemmeligheder.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
DATO:
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
Depositum pr. person:
Pris:
På denne unikke tur udforsker vi den danske del af Atlantvolden – fra de ikoniske betonbunkere langs Vesterhavets kyst i Hanstholm, Vigsø og Bulbjerg, til Hirtshals og Frederikshavn. Disse monumentale forsvarsværker, oprindeligt opført af Hitlers regime, står som uudslettelige spor efter Anden Verdenskrig og giver et sjældent indblik i en lille bid af Europas dramatiske historie.
KORT DAGSPROGRAM
DAG 1: Museumscenter Hanstholm, Bunkerne ved Vigsø, Bulbjerg bunkerne
DAG 2: Hirtshals 10. batteri, Det jyske modstandsmuseum og Bangsbo Fort
DAG 3: Regan Vest
Busstart i København kl. 4.00. Opsamling langs motorvejen fra København til Hobro. Efter endt opsamling, kører vi mod Vestkysten. Undervejs fortæller rejselederen om anden Verdenskrig, den danske besættelse og om Aalborg og Nordjyllands centrale betydning ved det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940.
Vi kører til Museumscenter Hanstholm. Her får hver deltager en frokostsandwich, som er med i prisen. Denne kan nydes i museets cafe område. Derefter får vi en specialrundvisning i museets enorme bunkerkompleks, som under krigen rummede én af de i alt fire 38 cm kanoner, som udgjorde kernen i den mere end 9 km2 store Fæstning-Hanstholm. Vi hører om batteriets rolle som hjørnesten i det tyske forsvar af Skagerrak og om dagliglivet for de mere end 3000 mand, som udgjorde fæstningens besætning.
Vi kører også en tur med toget, som transporterede ammunition fra lagrene til batteriet. Nogle vil måske kende selvsamme jernbane fra filmen ”Olsen Banden i Jylland”.
Efter rundvisningen kører vi til Vigsø, hvor et stort antal bunkere ligger i en nærmest komplet stilling på stranden.
Derefter kører vi til det 47 meter høje Bulbjerg, som under krigen var et område af stor strategisk betydning og derfor kraftigt befæstet. I dag kan man stadig finde den tyske observationsbunker, hvor der er fantastisk udsigt over hele området.
Vi returnerer til Hanstholm hvor vi spiser en 3-retters aftenmenu, og overnatter.
Efter morgenmaden forlader vi Hanstholm og kører mod Hirtshals. Til Hirtshals, 10. Batteri. Undervejs vil der blive fortalt om Atlantvoldens videreudvikling, Rommels rolle i opbygningen samt krigens udvikling. Vi får en rundvisning ved bunkermuseet.
Derfra kører vi mod Frederikshavn. Vi holder en frokostpause undervejs. I Frederikshavn skal vi besøge Det Jyske Modstandsmuseum, som er en del af det idylliske Bangsbo Museum. Her går vi en tur på museet, der beretter om krigen i Nordjylland og om modstandsbevægelsen samt om krigssejlerne, som bl.a. deltog på D-dag.
Efterfølgende kører vi op til Bangsbo Fort og får en rundvisning i de normalt lukkede bunkere. Bangsbo Fort ligger i 82 meters højde, hvor der er en formidabel udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen og Læsø. Fortet består af et befæstningsanlæg, bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig og udbygget af det danske søværn under Den Kolde Krig. Fortet består af 80 betonanlæg, hvoraf de 70 blev bygget under 2. Verdenskrig.
Efter besøget kører vi mod Rebild bakker og Rold skov. Vi indlogerer os på det idylliskbeliggende Rold Storkro, hvor vi skal have en lækker 3-retters menu og overnatte.
Efter den lækre morgenbuffet starter vi dagen med at køre det korte stykke til den gamle koldkrigsbunker REGAN Vest, der ligger skjult 60 meter under en kridtbakke, og blev opført i al hemmelighed i 1960’erne.
Anlægget skulle huse regering, embedsmænd og den siddende regent i tilfælde af en atomkrig – I alt ca 350 personer. Bunkeren står uberørt, fuldt møbleret og med det originale interiør intakt.
Vi får en rundvisning i det store underjordiske bunkeranlæg.
Efter rundvisningen går det hjemad. Hver deltager får en frokostsandwich fra Rold Storkro, som man kan nyde i bussen på hjemturen
Tilkøbsmuligheder:
ANDRE MILITÆRHISTORISKE REJSER
På bare 3 dage besøger vi bunkermuseet i Hanstholm, bunkerne ved Vigsø, Bulbjerg stillingen, batteri 10 i Hirtshals, besættelsesmuseet i Frederikshavn Bangsbo fort, samt naturligvis Regan Vest.
Vi hører historien fra dygtige lokale guider, og naturligvis bundet flot sammen i bussen af vores egen rejseleder. Vi hygger os og spist godt på Hanstholm Hotel og på Rold Storkro.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
DATO:
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
Depositum pr. person:
Pris:
Martin Cleemann Rasmussen er cand. mag. i Russisk og Historie med speciale i krigshistorie. Han taler flydende russisk og har boet flere år i Rusland og Ukraine og har igennem mange år arbejdet med netop Rusland som helhed og landets spændende krigshistorie i særdeleshed. Martin er medlem af Dansk Militærhistorisk Kommission og er tilknyttet Hærens Officersskole og Forsvarsakademiet og DIS som ekstern lektor. Han har gennem mange år holdt foredrag og undervist på Hærens Officersskole om bl.a. D-dag, og han er anmelder og forfatter til artikler i flere medier også i officersskolens udgivelser, fx til jubilæumsbogen.
Martin Cleemann Rasmussen er desuden medforfatter til en meget anerkendt, gymnasiehenvendt ”Danmarkshistorie”. Martin har været tilknyttet Cultours siden 2004. Han er en medrivende foredragsholder og han har været rejseleder på utallige rejser verden over.
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
– Kan man reservere plads i bussen?
– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.
– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?
– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.
– Hvor mange pladser er der i bussen?
Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.
Se alle opsamlingssteder med kort her
Læs det militærhistoriske og kulturrejse katalog online eller download
Bestil kataloget
Få tilsendt det fulde rejsekatalog med post eller på mail
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
DATO:
Fra Rommel til Regan: 05.- 07. oktober 2026
Depositum pr. person:
Pris: