Cypern – med Moesgaard Museum. Oldtid og middelalder

Flyv med Moesgaard Museums eksperter til Cyperns fantastiske fortidsminder, kobbermine, romerske ruiner, middelalderkirker og korsridderborg.


1. Dag: Afgang Kastrup. Ankomst Larnaca. Indkvartering Limassol

Der er afgang fra Kastrup Lufthavn ankomst til Larnaca Lufthavn på Cypern lokal tid ca. kl. 20.00. Dansk tid kl. 19.00. Transfer til vort hotel i Limassol. Efter indkvarte­ring spiser vi på en nærliggende lokal, hyggelig restaurant.

2. Dag: Kirker i Troodosbjergene

Heldagsturen med bus går til Troodosbjergene. I ensomtbe­liggende dale og landsbyer har historiske tilfældigheder bevaret en række særprægede kirker med usædvanligt vel­bevarede fresker, der alle er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Første stop er ved den smukke 1000-tals­kirke i Peristerona, der er et udsøgt eksempel på klassisk byzantinsk arkitektur. Turen fortsætter videre til den helt isolerede Panagia Asinou. Den lille kirke, der er bemalet fra gulv til loft, er kunsthistorisk et særdeles vigtigt monu­ment, da kirkens malerier er de eneste sikkert daterede fra 1100-årene. Dernæst tager vi til Agios Nikolaus tis Stegis, hvis fresker på fornem vis illustrerer udviklingen i den by­zantinske kunst. Sidste kirke er Agios Ioannis Lampadistis, hvor tre oprindeligt separate kirker er bygget sammen til en. Kirken rummer mange spændende detaljer, bl.a. en række italienske fresker. Er vejret til det, indtages frokosten i det grønne. Vi regner med at være tilbage senest kl. 18.


3. Dag: Pafos

Denne dag går turen med bus til Pafos på vestkysten. Lige syd for byen passerer vi det sted, hvor Afrodite med til­navnet den skumfødte skulle være steget op af bølgerne og gået i land. Fremme i Pafos er det første stop Kongernes grave, som er en imponerende nekropol fra 3. årh. f.Kr. Derefter fortsætter vi til området, hvor Erik Ejegod efter overleveringen skal være gravlagt. Vi spiser frokost ved kysten i Pafos og går herefter i den arkæologiske park og ser enestående romerske mosaikker. Herefter returnerer vi til Limassol med bussen.

Kongernes grave

4. Dag: Choirokoitia. Kobberminer. Nicosia. Indkvartering Kyrenia

Vi forlader hotellet i Limassol og sætter kursen mod den nordlige tyrkisk dominerede del af øen, men undervejs venter der store oplevelser. Første stop er Choirokoitia – en bjergskråning i kanten af Troodosbjergene, hvor der er en velbevaret stenalderbebyggelse fra omkring 7000 f.Kr. Det var folk fra Nærøsten, som slog sig ned her med deres husdyr og nye afgrøder. Stedets unikke karakter betyder, at Choirokoitia er på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Cy­pern er kendt for kobberudvinding og kobbereksport. Som et af meget få steder er oldtidens kobberminer bevaret ved Agia Varvara-Almyras. Udover at stedet ligger naturskønt, er det enestående ved at rumme spor af alle trin i kobber­udsmeltningsprocessen. Efter frokost i det grønne fortsæt­ter turen til Cyperns hovedstad, Nicosia, hvor vi ser det arkæologiske museum. Herefter er der tid til at gå rundt i den delte by. Efter besøget i Nicosia passerer vi ”Den grøn­ne linje”, der deler den sydlige og nordlige del af øen. Vi ankommer først på aftenen til vort hotel i Kyrenia. Efter ankomst spiser vi middag på en af hotellets restauranter.

Choirokoitia

5. Dag: Enkomi. Salamis. Famagusta

Vi begynder dagen med at køre til bronzealderbyen, En­komi. Her går vi på vejene i resterne af den imponerende stenbyggede og muromkransede by, hvor der imellem 1650 og 1050 f.Kr. var omfattende metalproduktion og -eksport. Senere sandede havnen til, og et jordskælv be­tød, at de sidste indbyggere flyttede væk, og formentlig etablerede de sig tættere ved kysten, hvor de grundlagde den betagende oldtidsby Salamis. Udover et Zeustempel skal vi se imponerende anlæg fra romertiden bl.a. gymna­sium, teater, romerske bade, mosaikker, stenbyggede veje og en særdeles interessant oldtidskirke. Videre går turen til Famagusta, øens bedst bevarede middelalderby. Inden for de venetianske bymure er der et væld af middelalder­lige bygninger og maleriske ruiner. Efter en byrundtur vil der være lejlighed til at gå på opdagelse på egen hånd. Sidst på dagen returnerer vi til Kyrenia. 


6. Dag: Skt. Hilarion. Kyrenia

Vi kører om morgenen op til den imponerende korsrid­derborg Skt. Hilarion, der bogstaveligt talt klamrer sig til Kyreniabjergenes stejle tinder. Turen op er noget strabad­serende, men uanset om man magter at gå helt til toppen, er der garanteret en formidabel udsigt. På halvvejen kan der købes kaffe. Efter besøget kører vi tilbage til Kyrenia, hvor vi besøger den venetianske borg. Her er der forskel­lige udstillinger, bl.a. det enestående fund af vraget af et handelsskib, der sank ud for Kyrenias kyst for omkring 2300 år siden. Herefter er der rig mulighed for en frokost i en af de mange små, hyggelige restauranter på havnen. Resten af eftermiddagen er fri, men er der stemning for det, arrangeres der en tur til Nicosia. Om aftenen er der afslutningsmiddag på hotellet.

7. Dag: Hjemrejse

Vi forlader hotellet om formiddagen for at køre til lufthavnen. Ankomst Kastrup sidst på eftermiddagen.


Dato Rejseleder Depositum Pris
04/10/2019 - 10/10/2019 Cypern Lise Frost kr. 3000 kr. 15.885,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse Kastrup-Lanarca, Cypern retur 
  • 6 overnatninger på centralt beliggende 4-stjernede hoteller
  • Morgenmad alle dage
  • Aftensmenu 4 aftener
  • Alle udflugter, arrangementer og entréer nævnt i programmet
  • Alle skatter, gebyrer og afgifter
  • Ekspertrejseledere fra Moesgaard Museum og Cultours der rejser med frem og tilbage til Danmark
  • Lokale, engelsktalende specialguider på Cypern

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelsestillæg: kr. 1.900,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.