Preussiske kongeslotte. Slotte til storhed, haver til fryd.

  • 29. aug - 1. sep 2017
  • Pris: 4.395,-
  • Max. deltagerantal: 50
  • Rejseleder: Mikael Frausing

Dansk center for Herregårdsforskning, Cultours og Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 i et samarbejde om slotte og herregårde i europæisk sammenhæng.

  Schwerin Slot set fra luftenRejsens største oplevelser:

  • Schloss Ahrensburg
  • Oranienburg
  • Charlottenburg
  • Domkirken i Berlin
  • Historische Museum
  • Sanssouci
  • Neues Palais
  • Charlottenhof
  • Fyrsteslottet i Schwerin

 

Slotte er storhed! – og på denne tur ser du rigtig mange af dem, får deres lange dramatiske eller sørgelige historie og går tur i de fantastiske parkanlæg, der oprindelig kun var tiltænkt kronede hoveder og deres tjenende ånder - med hver sin dagsorden.

Du får et par korte fakta om et par af rejsens store oplevelser, men lader de fleste beskrivelser vente, til du står på stedet.

Schloss Ahrensburg

Ahrensburg er et af de ældre slotte. Det ligger lidt nordøst for Hamborg, og de bygninger du ser, som er bygget af Peter Rantzau, stod først færdige i 1585. Det er en såkaldt vandborg, der oprindelig var i røde sten, men som nu er hvidpudset. Her ser du nu det fine museum for det tidligere holstenske aristokrati, som slottet rummer.

Oranienburg

„Das schönste preußische Schloss um 1700“. Fra omkring 1200 lå der en borg på stedet og i 1651- 1655 lod kurfyrsten af Brandenburg opføre et prægtigt slot i hollandsk stil som i 1700-tallet regnedes for det smukkeste af de preussiske residenser.

I Det tredje Rige frem til 1938 var slottet kaserne for SS og blev derefter brugt som politiskole. Det blev slemt beskadiget under 2. Verdenskrig, og under Den kolde Krig brugte Den røde Hær bygningerne som kaserne for DDRs „Volkspolizei“.

I 1997 overtog byen Oranienburg slottet som nu er flot restaureret og du får indtryk af den enestående samling af bl.a. kunstværker, møbler og porcelæn, der er samlet, og som giver et godt indtryk af den forhenværende kongelige prunk og pragt.

Charlottenburg

Lietzenburg var slottets oprindelige navn. Det blev bygget i slutningen af 1600-tallet og da kurfyrstendømmet Brandenburg-Preussen i 1701 blev omdannet til kongedømme blev det udbygget. Få år senere, i 1705, døde dronningen Sophie Charlotte, og for at hædre hendes minde lod hendes mand kong Friedrich I af Preussen både slottet og byen få navnet Charlottenburg.

Under 1. Verdenskrig fungerede slottet som lazaret, og det blev slemt beskladiget under 2. Verdenskrig. Det store slot, Berlins største, blev genopbygget og taget i brug som museum. Det slot du ser, er nu indrettet med flotte baroksale, rokokomøbler, og kinesisk og japansk porcelæn.

Sanssouci

Sorgenfri  -  et sted man kan trække sig tilbage til og glemme sine bekymringer. Det var hensigten med slottet i Potsdam 25 km. Syd for Berlin. Det blev bygget af Frederik den Store midt i 1700-tallet og den store smukke park er fyldt med historiske elementer. Slottet blev optaget på Unescos verdensarvliste i 1990 under „Slotte og pladser i Potsdam og Berlin“.

Neues Palais og Charlottenhof

I Sanssouci-alleens vestlige ende ligger det smukke lyserøde Neues Palais. Det er opført efter 7-årskrigen i 1763 – 69 og blev Frederik IIIs sidste bygningsværk i parken og det sidste betydelige barokslot der blev bygget i Tyskland. 

Sydvest for Sanssouci ligger det lille fint slot, Charlottenhof. Det er enkelt og opbygningen er inspireret af antikkens bygningsværker, det gamle Rom, Pompeji og Herkulanum.

De tre slotte i den smukke park giver dig en fantastisk oplevelse. Så mange smukke bygningsværker samlet i så pompøst et haveanlæg er enestående!

Berlin og Potsdam

Berlin og Potsdam var gennem århundreder hovedstad i Preussen, der gik fra at være en mellemstor stat i Det Tyske Rige til at være Europas stærkeste militærmagt. Imens blev de preussiske kongers slotte stadig flere, større og mere overdådige. På turen skal vi opleve højdepunkterne blandt de preussiske kongeslotte og følge udviklingen fra den første konge af Preussen, Frederik I, til Tysklands sidste kejser, Wilhelm II. Hvilke slotte opførte fyrsterne, hvordan ændrede byggestilen sig, og hvilke skiftende idealer var slottene udtryk for?

I midten af 1700-tallet blev Potsdam den nye residensby for de preussiske konger. Blandt søer og skove opførtes de følgende 200 år en række jagtslotte, lystejendomme og storslåede parker, som tilsammen udgør Kulturlandschaft Potsdam, der er opført på Unescos liste over verdens kulturarv. Under besøgene vil vi se på de idealer, som udgik fra hof- og adelskulturen, hvordan de manifesterede sig i arkitektur, indretning og mode, og vi vil drage sammenligninger med danske eksempler.

Aarhus skal i 2017 være europæisk kulturhovedstad, og vi deltager i fejringen med denne internationale slots- og herregårdstur, som sætter fokus på herregårdenes europæiske forbindelser.

Undervejs aflægger vi besøg på andre slotte og herregårde i Nordtyskland, hvor vi også vil få indblik i den kulturudveksling over landegrænser der ofte via Tyskland har påvirket herregårdskulturen i Danmark. Det ser vi i arkitekturen på de store hovedbygninger, i haver, i parker og i boligindretning. Vi ser det også i bredeste forstand på det levede liv, som udspillede sig på herregårdene. Uddannelse, rejser, mode, livsstil og gastronomi var i høj grad påvirket af de europæiske tendenser. Vi følger i fodsporene på fortidens danske adel til et af de steder i Europa, hvor hof- og adelskulturen blomstrede, og som dannede forbillede på danske herregårde.

Dansk Center for Herregårdsforskning har gode forbindelser og samarbejder med forskere og museer i Potsdam. Rejselederen på turen, Mikael Frausing, er specialist i herregårde og deres historie.

Turen arrangeres som samarbejde mellem: Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, Dansk Center for Herregårdsforskning og Cultours.

 

 Samarbejdspartnerne

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • 3 overnatninger med morgenmad på godt hotel i Berlin
  • Alle de i programmet nævnte udflugter og besøg
  • Entré til alle de nævnte herregårde, slotte, parker og museer
  • Ekspertrejseleder fra Dansk center for Herregårdsforskning, der under rejsen orienterer udførligt om relevante emner og steder
  • Alle gebyrer, skatter og afgifter

Tilkøbsmuligheder:

Tillæg for enkeltværelse kr. 950,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Påskeøen og Sydamerika
    Påskeøen og Sydamerika

    Tag med på turen Bolivia, Peru, Chile og Påskeøen i november.

  • Rejser 2017-18

    Kataloger for 2017-18 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.