Det 3. Riges Hjerte. Nürnberg, München og Ørnereden

Sydtyskland, Obersalzberg, processerne i Nürnberg, München med Feldherrnhalle og Berchtesgaden med "Ørnereden", søskendeparret Scholl og kz-lejren Dachau

På sporet af det nazistiske München

Af Torsten Granov

Bygningen i Det nazistiske administrationskvarter, der blev opført til at huse partiets økonomiske forvaltning.

I slutningen af 90erne fik jeg den ide, at jeg ville arrangere en ny militærhistorisk rejse til München, Nürnberg og Berchtesgaden. Jeg gjorde, som jeg så ofte før og siden har gjort. Jeg tog afsted for at se på mulighederne. Forinden havde jeg læst om byerne og området, om historien og ikke mindst om Adolf Hitlers ophold i München, hvor han havde sin private bopæl gennem størstedelen af sit liv.
Jeg havde læst mig til, at der var mange minder om Münchens tid som nazismens hjemby, Hauptstadt der Bewegung, hvor alle de nazistiske partiafdelinger og forgreninger havde deres hovedsæde.

Jeg henvendte mig på det store turistinformationskontor og spurgte, om jeg kunne tilmelde mig en byrundtur, hvor man kunne bese alle de mange bygninger, som havde betydning for Münchens historie i 20erne og 30erne. Jeg blev mødt af et dybt skeptisk blik fra den midaldrende dame på den anden side af skranken. Hun fortalte meget bestemt, at de ikke arrangerede den slags ture.

Jeg havde læst om en sådan tur, hvilket jeg fremførte overfor damen, men hun fastholdt, at den slags ture arrangerede de ikke. Det så ikke ud til, at damen havde tænkt sig at ændre mening, men jeg var kommet hele vejen til München efter at have læst om en spændende tur til Münchens minder fra 20erne og 30erne. Artiklen var forfattet af en engelsk rejsejournalist, der skrev, at han havde købt turen på turistkontoret i München, og det var der, jeg befandt mig.

Da jeg nu var kommet den lange vej, ville jeg ikke umiddelbart give op, og jeg forsøgte igen at forklare damen, hvad mit ærinde var. Jeg begyndte at spore en vis irritation, og flere af hendes kolleger så misbilligende over mod os. Selvom mit tyske langt fra er perfekt, var det åbenbart ikke gået op for damen, at jeg ikke var tysker.
Pludselig klarede hun synligt lettet op i et smil og svarede mig. ”Vi har ikke den slags ture på tysk, men De kan melde Dem til en tur på engelsk”.

 Gravstedet på Perlacher Forst kirkegården, hvor Sohie og Hans Scholl, samt flere medlemmer af deres familie og medlemmer af modstandsgruppen “Hvide Rose” ligger begravet.Dette ligger ca. 20 år tilbage, og der er sket meget med berøringsangsten overfor nazismen og den periode i tysk historie. I München er der kommet skilte, der forklarer om tiden, der er åbnet et fremragende museum, og gradvist er der lukket op for forskning og formidling. Der er rejst mindesmærker over ofrene som Sophie og Hans Scholl fra ”Hvide Rose”.

Men på et område, holder man sig stadig tilbage.
Ønsker man at se steder med tilknytning til Adolf Hitlers liv og virke, så skal man selv foretage sin research. Gør man det, er det forbavsende så meget af 20erne og 30ernes München, der stadig findes. Fotografen Heinrich Hoffmanns hus, hvor Hitler mødte Eva Braun. Osteria Bavaria, hvor han kom næsten dagligt. Hans privatbolig, hvor hans niece Geli Raubel skød sig selv, og hvor der nu er politistation. Ernest Röhms yndlingsværtshus, der stadig ser ud som dengang, han var der sidst, for over 80 år siden.

Jeg har siden besøgt München utallige gange, og byen er spændende og fyldt med historie og historier. Min gåtur gennem byen på rejsen ”Det 3. Riges hjerte” er en tur hen over scenen for Hitlers første politiske aktiviteter, han opstigen til Führer for nazipartiet og for Tyskland og for den nazistiske politiske aktivitet, der endte med Tysklands undergang og totale nederlag. Stunde Nul, som de siger i Tyskland.

Nürnberg, Reichsparteitage og Leni Riefenstahls film, Triumph des Willens

Den mest berømte propagandafilm fra Det 3. Rige er instruktøren Leni Rifenstahls “Triumph des Willens” fra nazisternes Reichsparteitage i september 1934. Her blev Adolf Hitler iscenesat som Tysklands frelser og befrier af mesterinstruktøren. Som introduktion til Det 3. Rige er filmen uovertruffen, her ser man allerede de tendenser, som i de følgende år kom til at præge billedet af Adolf Hitler: En næsten guddommelig skikkelse der åbenbarede sig mellem sine disciple, som svarede ham med endeløs jubel og tilbedelse.
På vej mod Nürnberg og München på turen Det 3. Riges Hjerte viser jeg hele filmen.
Her er et par smagsprøver. 

Tale i Nürnberg

Forbimarchen; Luitpoldhain 1934

Se og hør cand. mag., direktør og rejseleder Torsten Granov fortælle om rejsen til Det 3. Riges Hjerte

 Flere billeder fra turen

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Morgenmad og middag alle dage
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 2.000,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.