Det 3. Riges Hjerte. Nürnberg, München og Ørnereden

  • 14. - 20. maj 2018
  • Pris: 8.445,-
  • Max. deltagerantal: 45
  • Rejseleder: Torsten Granov

Sydtyskland, Obersalzberg, processerne i Nürnberg, München med Feldherrnhalle og Berchtesgaden med "Ørnereden", søskendeparret Scholl og kz-lejren Dachau

Ørnereden er bygget på en bjergtop. Den er en gave fra folket til Føreren på hans 50-års dag i 1939. Vi kører på til toppen med Hitlers egen elevator. Huset er intakt, og der er nu indrettet restaurant med en fantastisk udsigt.

Rejsens største oplevelser:

  • Reichsparteitagsgelände i Nürnberg
  • Retssalen, hvor Nürnberg-processen fandt sted
  • Führerbau og nazipartiets bygninger i München
  • Universitetsgården, hvor Sophie og Hans Scholl blev arresteret
  • Ørnereden, Hitlers hus ved Berchtesgaden

 

Kort over ruten

Kort over ruten

 

 

Denne rejse til det fantastisk smukke Sydtyskland, til bjergområdet tæt ved grænsen til Østrig, til Obersalzberg, til Ørnereden og til de to vigtige store byer, München og Nürnberg, er en rejse tilbage til det sted, 2. Verdenskrig egentlig startede.

Nürnberg med Reichsparteitagsgelände

Når du allerede på grupperejsens første dag står af bussen i Nürnberg, er du ikke bare i Det tredje riges Hjerte, du er i selve Tysklands hjerte! Gennem århundreder har denne fantastiske, smukke gamle by været centrum for afgørende begivenheder i historien, såvel Tysklands som Europas og hele verdens. Nürnberg stod i middelalderen direkte under den tyske kejser. Nürnberg var stedet hvor den tysk-romerske kejser mødtes med fyrsterne. Nürnberg har gennem hele sin eksistens været centrum for håndværk og kunst. Her i dette kunstcentrum afholdtes de pompøse Reichsparteitage, her er de store paradepladser og enorme anlæg, og her foregik til slut Nürnbergprocesserne, 2. Verdenskrigs sidste akt. Her er oprullet scener med ubeskrivelig storhed og pragt, men også med ekstrem gru og tragedie, og du oplever det hele!

 München med Feldherrnhalle og søskendeparret Scholls grav

I München begyndte det hele! Du er i den by, der er kendt for oktoberfesterne, men som blev nazistpartiets vugge efter ølstuekuppet d. 8. - 9. november 1923. Du besøger stedet, hvor Bürgerbräukeller lå. Hvor Hitler holdt nogle af sine spektakulære euforiske taler, og hvor Georg Elser foretog sit mislykkede kupforsøg mod ham d. 8. november 1939. Du ser Feldherrnhalle og nazistpartiets hovedkvarter, du ser Führerbau, Hitlers sekretariat, og du kommer ind i gården til det universitet, hvor Hans og Sophie Scholl d. 18/2 1943 af en pedel blev afsløret i at uddele antinazistiske flyveblade for derefter at blive arresteret af Gestapo, dømt til døden og få dage senere henrettet. Du er, hvor en meget betydningsfuld del af verdenshistorien blev til.

 Ørnereden og Berghof

Du har en helt fantastisk udsigt når du befinder dig i Kehlsteinhaus, af amerikanerne efter krigen døbt ”Ørnereden”. På en klar dag har du en enestående flot udsigt på op til 200 km. Du kører med Hitlers egen kobberelevator 124 m op gennem bjerget, og du ser resultatet af 3500 særligt udvalgte soldaters arbejde, da de på Bormanns befaling i løbet af bare ca. 1 år opførte det taknemmelige tyske folks gave til Føreren på hans 50-års fødselsdag i 1939, et sommerhus. Da Hitler led af højdeskræk og klaustrofobi, var han der meget sjældent. Han foretrak det lavere og mere pompøse Berghof tæt ved byen Berchtesgaden. Her havde han opholdt sig i lange perioder siden slutningen af 1920-erne. Huset er væk, men du og de andre rejsedeltagere passerer stedet, der nu er et tæt tilplantet område.

Dachau

Koncentrationslejren Dachau var tænkt som model for alle de kommende koncentrationslejre, en ”mønsterlejr”, der blev uddannelsessted for kommandanter og SS-mandskab, der skulle varetage andre kz-lejre, og når du besøger stedet næsten som afslutning på rejsen, bliver du grebet af den stilhed, der hersker. I titusindvis af fanger endte deres dage her, blandt dem også Georg Elser som kom hertil i slutningen af 1944 efter at have været anbragt mange måneder i Sachsenhausen.

 Du får de dramatiske fortællinger om, hvad der skete, hvornår det skete, og du står, hvor det skete.

 

Dato Rejseleder Depositum Pris
14/5 - 20/5 2018 Det 3. Riges Hjerte Torsten Granov kr. 1500 kr. 8.445,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Morgenmad og middag alle dage
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 1.900,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Påskeøen og Sydamerika
    Påskeøen og Sydamerika

    Tag med på turen Bolivia, Peru, Chile og Påskeøen i november.

  • Rejser 2017-18

    Kataloger for 2017-18 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.