England 1940 – 44. Fra Duxford og Bletchley Park til Dover Castle

  • 19. - 24. aug. 2019
  • Pris: 12.985,-
  • Max. deltagerantal: 30
  • Rejseleder: Poul Grooss

Engelsk historie fra 1805 til 1945. Admiral Nelsons ”Victory”. Enigma-kodemaskinen. The Battle of Britain. The Buffs i Canterbury Cathedral. Dovers tuneller

Hovedtemaerne i denne tur er Slaget om England i 1940, den efterfølgende luftkrig over Europa samt invasionsforberedelserne. Vi kører i vores egen bus mellem de forskellige museer og andre steder af interesse, og det bringer os igennem hyggelige engelske landskaber og langs en del af Kanalkysten. Vi udnytter transporttiden til at orientere om såvel den overordnede planlægning som den mere detaljerede gennemførelse af krigen, og alle er velkomne til at stille spørgsmål og tage emner op. Den britiske historie og de mange pudsigheder om dagliglivet i England (så som venstrekørsel, udvendige vandrør, pubbernes åbningstider, mål og vægt etc.) får også en munter gennemgang.

 

 I London er der mulighed for at være lidt på egen hånd, (men rejselederen har et helt dagsprogram), for der er mange forskellige tilbud, og om onsdagen forsynes alle rejsedeltagerne med et bus- og tog-kort, som gælder til undergrundsbanen og busserne i hele den centrale del af London. Da der er så utroligt mange spændende steder at se og så mange gode restauranter i London, er der mulighed for selv at gå ud begge aftner, men rejselederen skal nok sørge for at hjælpe og rådgive, hvis man ikke er helt tryg og blot ønsker at spise på eller nær hotellet.

Rejseleder Poul Grooss.

Vi besøger nogle af verdens største flymuseer, og på disse og nogle af de andre museer er der også detaljerede beskrivelser af krigen såvel på land som til søs. De britiske museer har nogle overdådige ”book shops”, hvor man kan købe aktuelle bøger, modeller, film og meget andet.

Besøget på Bletchley Park er i sig selv en enestående oplevelse. Her gennemgår vi de væsentligste aktiviteter omkring den britiske ”kodeknækning” under krigen. Her, midt mellem Oxford, Cambridge og London, arbejdede landets største hjerner med at bygge ”computere” med radiorør, som kunne assistere med at knække de tyske koder til ”Enigma”-maskinen og de tyske fjernskriversystemer.

I nærheden af Portsmouth besøger vi ”Southwick House”, Eisenhower’s hovedkvarter under Invasionen. Der bliver mulighed for at spise frokost på en pub, hvor ”the Press Gang” opererede i 1700- og 1800-tallet. Her slog man folk ned og ”hyrede” dem til tjeneste i Royal Navy. Vi får også en rundvisning i Nelson’s flagskib ”Victory” fra slaget ved Trafalgar i 1805. Invasionsmuseet i byen rummer en moderne udgave af Bayeux-tapetet med beskrivelse af Invasionen i 1944.

Vi overnatter i Canterbury, som har en historie, der går tilbage til romerne, så alt i alt dækker vi mere end to tusinde års historie om invasioner. Både i Canterbury og i London er der rige muligheder for at anskaffe engelske bøger om Den anden Verdenskrig, og priserne er – alt taget i betragtning – ganske rimelige. Om onsdagen tager vi til Dover, hvor et nyt museum på en meget instruktiv måde fortæller om den berømte evakuering fra Dunkerque i 1940. Canterbury er en meget hyggelig by, hvor vi bliver i to nætter, inden vi flyver hjem via Gatwick Airport efter en mængde historiske oplevelser i det engelske landskab – og måske besøg på en række gode engelske pubs. Det er en meget varieret tur, hvor man godt kan tage en ægtefælle med, som måske ikke interesserer sig så meget for krigen, for der er mange andre ”bonusoplevelser” forbundet med turen.


Dato Rejseleder Depositum Pris
19/08/2019 - 24/08/2019 - England 1940 - 44 Poul Grooss kr. 2000 kr. 12.985,00 Bestil

I prisen er inkluderet: 

  • Flyrejse Kastrup - Stansted og retur London Gattwick - Kastrup
  • Overnatning på gode centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. 
  • Al bustransport i henhold til programmet
  • Morgenmad og aftensmad alle dage (undtaget dag 2 og 3 i London hvor aftensmad er på egen hånd. Rejselederne giver gerne råd med hensyn til spisesteder, som der er mange af nær hotellet i London.)
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 2.100,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.