England 1940 – 44. Fra Duxford og Bletchley Park til Dover Castle

  • 19. - 24. aug. 2019 | 23. aug. - 28. aug. 2021
  • Pris:12.985,-
  • Max. deltagerantal: 30
  • Rejseleder: Poul Grooss

Engelsk historie fra 1805 til 1945. Admiral Nelsons ”Victory”. Enigma-kodemaskinen. The Battle of Britain. The Buffs i Canterbury Cathedral. Dovers tuneller

En Spitfire klargøres til en ny indsats i Slaget om England. Det tog kun ca. 35 minutter at klargøre en Spitfire mellem togter. Så om nødvendigt, kunne de gå op så meget som 10 gange på en dag.

1. Dag: Imperial War Museum i Duxford

Afgang fra Københavns Lufthavn med et morgenfly til Stansted. Kort tid efter er vi på Duxford, en af de vigtigste flybaser under krigen. Fly herfra spillede en betydelig rolle i Slaget om England. Museet indeholder over 100 fly. Der er en britisk og en amerikansk flysamling. Der er specialudstillinger for marinefly, for Royal Anglian Regiment, for landkrigen og for krigen i det fjerne Østen, og Montgomerys operationsvogne og beboelsesvogn er udstillet her. Det er omfattende udstillinger, så vi tilbringer resten af eftermiddagen her. Vi overnatter i nærheden af Bletchley Park


2. Dag:

Bletchley Park, RAF-museet i Hendon og National Army Museum i Chelsea.

Vi besøger om formiddagen Bletchley Park, hvor det britiske efterretningsvæsen under 2. Verdenskrig arbejdede med at bryde tyskernes koder. Det var her ca. 10.000 særdeles begavede matematikere og andre arbejdede med bl.a. dekryptering af meddelelser fra ”Enigma“-maskinen. Vi får en rundvisning på stedet, der var lukket område helt frem til midten af 1990’erne. Herefter er der besøg på RAF-museet i Hendon og National Army Museum i Chelsea.

Vi overnatter de næste to nætter i London, hvor der er aftenspisning på egen hånd, men rejselederen er klar med gode råd.

Hårdtarbejdende kvinder i Bletchley Park. Her arbejdede det britiske efterretningsvæsen under 2. Verdenskrig med at bryde tyskernes koder. Det var her excentriske matematikere arbejdede med bl.a. dekryptering af meddelelser fra ”Enigma“-maskinen. Vi får en rundvisning på stedet, der var lukket område helt frem til midten af 1990’erne.

3. Dag: The Cabinet War Rooms og Winston Churchill-udstillingen. HMS Belfast og Imperial War Museum.

Vi begynder dagen med at besøge The Cabinet War Rooms med en særdeles god udstilling om Winston Churchill. Vi går derhen til fods og passerer på vejen Big Ben, The Foreign and Commonwealth Office, The Cenotaph, Ministry of Defence, War Office, Admiralty, Horse Guards, Downing Street m.m. Efter besøget fortsætter vi med metroen (alle udstyres med et Day Pass - et dagskort til al offentlig transport i centrum) til krydseren HMS Belfast, der med sine 6-tommer kanoner åbnede ild kl. 5.27 til støtte for landgangen i Normandiet på D-dag i 1944.

Efter frokost besøger vi Imperial War Museum. London har mange andre spændende militærhistoriske tilbud, og hvis man hellere vil se dem, vil der være mulighed for at gøre det på egen hånd. Rejselederen hjælper gerne såvel med ideer, indkøb i militærhistoriske boghandler som med at finde vej.

Winston Churchill besøger bombeofre i London. Churchills viljefasthed var en af årsagerne til, at England ikke opgav kampen, selv da det så mest håbløst ud i vinteren 1940/41.

4. Dag:

Eisenhowers hovedkvarter i Portsmouth, HMS Victory og D-dags-museet (og flådemuseet).

Vi forlader London og kører til Portsmouth. Byen var centrum for opbygningen af invasionshæren, og det var her i Southwick House, at den øverstkommanderende for Invasionen, general Eisenhower, havde sit hovedkvarter. Southwick House ligger i dag på militært område og kan kun besøges efter særlig tilladelse. Den har vi fået, og vi besøger det rum, hvor situationskortet hænger, som under Invasionen i 1944. På flådebasen aflægger vi besøg på admiral Horatio Nelsons flagskib fra slaget ved Trafalgar i 1805, HMS Victory. Vi spiser ”pub lunch” i det område, hvor Royal Navys ”press gangs” tidligere slog folk ned og ”hyrede” dem til tjeneste i flåden. Efter besøget kører vi mod Canterbury, hvor vi har to overnatninger.

Øverstkommanderende for invasionshæren, general Eisenhower, og admiral Ramsey, foran Southwick House. Her havde han sit hovedkvarter hvorfra igangsættelsesordren blev givet 4. juni 1944. På turen skal vi besøge Soutwick House, hvor vi kommer ind i det rum, hvor situations-kortet hænger, nøjagtigt som under Invasionen.

5. Dag: Dover med Dover Castles hemmelige tunneler, mindesmærket for ”The Few” og Canterbury Cathedral.

Fra Canterbury kører vi til Dover for at se tunellerne i kridtklinterne, hvorfra Admiral Ramsay ledede “Operation Dynamo”, evakueringen af allierede tropper fra Dunkerque i maj/juni 1940. Man havde håbet på at evakuere 45.000 mand, inden tyskerne nåede kanalkysten. I alt lykkedes det for Ramsey at evakuere 336.226 mand. Herfra til mindesmærket på kysten for ”The Few”, hvor navnene på samtlige flybesætningsmedlemmer (fra UK og venligtsindede allierede) fra slaget om England står nævnt. Det ligger i Capel-le-Ferne nær Folkestone. Herefter tager vi retur til Canterbury Cathedral for at lægge blomster ved mindebøgerne for de faldne, blandt andet fra det lokale regiment ”The Buffs”, hvor de fleste danske frivillige i den britiske hær blev optaget. Der vil herefter være mulighed for at overvære ”evensong” i katedralen kl. 17.30 eller gå rundt i den historiske by.

Amerikanske tropper på vej til indskibningen før D-dag. Allerede fra 1943 var de amerikanske styrker, der skulle deltage i invasionen, begyndt at komme til England. I tiden, der gik frem til invasionen, nåede de amerikanske styrker i England op på omkring 950.000

6. Dag: Museet på RAF Hawkinge. Hjemrejse.

Vi forlader hotellet og kører til det unikke flymuseum ved RAF Hawkinge, som var den britiske flyvestation, der lå nærmest fjenden. Den blev beskudt med tysk artilleri fra den franske kanalkyst(en) og udsat for talrige flyangreb. Hawkinge er nu et museum for flyarkæologer, og her findes en unik flysamling fra ”The Battle of Britain”. Herfra direkte til lufthavnen for at nå et fly til Kastrup.


Dato Rejseleder Depositum Pris
19/08/2019 - 24/08/2019 - England 1940 - 44 Poul Grooss kr. 2000 kr. 12.985,00 Bestil
23/08/2021 - 28/08/2021 - England 1940 - 44 Poul Grooss kr. 3000 kr. 12.985,00 Bestil
Ny rejse

I prisen er inkluderet: 

  • Flyrejse Kastrup - Stansted og retur London - Kastrup
  • Overnatning på gode centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. 
  • Al bustransport i henhold til programmet
  • Morgenmad og aftensmad alle dage (undtaget dag 2 og 3 i London hvor aftensmad er på egen hånd. Rejselederne giver gerne råd med hensyn til spisesteder, som der er mange af nær hotellet i London.)
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 2.100,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.